Fredagsmail den 1/2-2019

På vej mod lysere tider! Vinter bliver snart til forår! Vi sukker og længes!
I DAG er nådens tid, I DAG er Gud at finde! Midt i din vinter eller den mørke nat! Du behøver ikke vente til foråret! Det bliver forår og nyt liv når du overgiver dig i Guds hænder!
Der er morgengry og håb hver dag for den som åbner sine øjne og ser!

“Jeg vil lære dig og undervise dig om den vej du skal gå, jeg vil give dig råd, mit blik er rettet mod dig” Salme 32.8
“Overgiv din vej til Herren, stol på Ham, så griber han ind.” Salme 37.5

Søndag den 3. febr. : Gudstjeneste kl. 11, hvor Lisbeth Lund-Hansen taler.

God weekend !
Med hilsen fra Ellinor og Per Eivind Stig.

City Kirkens menighedslejr 2019

Birkedalslejren
Husk at sætte kryds i kalenderen den 29. – 31. marts 2019, hvor vi traditionen tro samles til en weekend med masser af fællesskab med hinanden og med Jesus i Birkedalslejren midt på Sjælland.

Peter Tinggard
I år har vi få fået Peter Tinggaard til at komme at undervise på lejren. Sammen med sin kone Jofrid underviser han rundt om i landet med fokus på bøn, skrøbelighed og lovsang, så vi kan se frem til en spændende tid sammen på lejren!

Praktisk:

Tid og sted:

  • Ankomst fredag, den 29. marts 2019, kl. 18:00
  • Afrejse søndag, den 31. marts 2019, kl. 15:00

Birkedalslejren
Overdrevsvej 10
4340 Tølløse

Tilmelding:

http://www.citykirken.dk/kontakt/tilmelding/
hvor du skriver hvor mange børn og voksne, som deltager i lejren. Skriv også, hvis du vil bage en kage at tage med, det vil vi glæde os til!

Tilmeldingsfrist:

20. marts 2019

Tilmelding er først gyldig, når betaling for deltagelse er modtaget!

Pris for deltagelse:

  1. Børn 0-5 år: Gratis
  2. Børn og unge 6-18 år: 200 kr.
  3. Voksne: 350 kr.

Maks. pris for én familie 900 kr.

Prisen dækker leje af lejren, mad og drikke samt undervisning hele weekenden.

Betaling:

Man kan betale ved overførsel til City Kirkens bankkonto nr. 1671 – 0000996645
eller via MobilePay nr. 30 96 16 76
I begge tilfælde: Mærk indbetalingen med: ”lejr” og dit navn!

Huskeliste:

  • Madpakke til fredag aften
  • Hjemmesko (man må ikke gå med udesko indenfor)
  • Tøj, toilettaske og håndklæde
  • Dyne og pude eller sovepose (ikke kun sengelinned) og lagen
  • Tøj og sko til en gåtur i skoven/fodbold og lignende
  • Din Bibel og måske en notesblok
  • Kage hvis du gerne vil bage (skriv det på tilmeldingen)

Fredagsmail den 25/1-2019

I dag vil vi velsigne dig med denne Keltiske velsignelse!
Må du tage den til dig og lade dig fylde af Guds kærlighed! Uanset hvem du er, så er du elsket af Himmelens Gud ! Søg Ham!

Herren være foran dig for at vise dig den rette vej.
Herren være ved siden af dig for at følge dig på vejen.
Herren være bag dig for at holde din ryg fri.
Herren være under dig for at gribe dig, når du falder.
Herren være omkring dig for at værne dig mod det onde.
Herren være inden i dig for at fylde dig med sin Ånd.
Herren være over dig for at velsigne dig.
Så vær du velsignet af Gud, Fader, Søn og Helligånd.
Amen.

Søndag den 27. januar, kl. 11: Gudstjeneste hvor Michael Rask Christensen taler.

Se ugens program i kalenderen her på hjemmesiden.

God weekend!
Med hilsen Ellinor og Per Eivind Stig

Fredagsmail den 18/1-2019

Piet Hein har lavet et gruk som siger:
“Hvad rager det den som er sikker på sit, at resten af verden er ude af trit”.
Vi møder nogen gange holdninger af skråsikkerhed og ord og handlinger som ødelægger mere end de gavner. Det minder mig om en historie jeg en gang hørte.
En fugl var kommet ind i en katedral og fløj højt under katedralens mægtige hvælvinger uden at finde vejen ud. Udmattet fløj den ned til gulvet. Da så den lyset fra den åbne dør og vejen ud i frihed!
Gud gir de ydmyge nåde, står det i Jakobs brev 4:6. Ydmyghed gør at man ikke dømmer og kritiserer andre, og den ydmyge har selverkendelse ! Ydmyghed er at hverken gøre dig bedre eller værre end du er! Vi behøver alle nåde!

Vi minder om:
Søndag den 20. jan. kl. 11 hvor Bergur Skovgaard taler.

OBS. Efter gudstjenesten er der menighedsmøde for menighedens medlemmer.

Onsdag 23. jan. Bedemøde kl. 08.
NB. Kontordagen er flyttet til onsdage.
Se ellers programmet i kalenderen her på hjemmesiden.

Med hilsen
Ellinor og Per Eivind Stig

Fredagsmail den 11/1-2019

Kunsten å leve, står der på mit norske krus, og det er en kunst at leve på livsvejen mellem paradokserne!
“Lad os derfor holde fast ved det, vi er kommet til tro på, for Jesus, Guds Søn, som steg op gennem himlene og nu er i Guds nærhed, er vores fantastiske ypperstepræst. Han forstår vores svagheder, for han har ligesom vi været udsat for alle mulige fristelser, dog uden at bukke under for dem. Lad os derfor frimodigt træde frem for Guds trone, for han vil i sin nåde og barmhjertighed komme os til hjælp i rette tid”.
Hebræerbrevet 4.14-16

Lidt om kommende program:
Søndag den 13. jan. kl. 11 Taler David Hudson fra Sverige.
Onsdag den 16. jan. kl. 08 Bedemøde i Huset på Ahornvej.
Onsdag den 16. jan. kl. 10-12 Kontortid. Bemærk ændret dag!
Søndag den 20. jan. kl. 11 Taler Bergur Skovgaard

OBS. Lørdag den 12. januar kl. 09 (til 12) mødes de som kan, til bøn, rengøring og oprydning indendørs i Huset på Ahornvej. Ingen morgenmad, men en kaffepause midt i det hele! Ta’ gerne med en spand! Det bliver et anderledes, praktisk bedemøde!

Og idag har jeg lyst til at rette en særlig tak til alle dem som frivilligt gør et stort stykke arbejde i kirken! Vi er medarbejdere i Guds Rige! Det er stort at få være med!

Med hilsen
Ellinor Stig

Simbas mini-missionsraport fra Burundi den 7. januar 2019

En lille aktuel rapport fra Lyle “Simba” Hall fra Burundi

Jeg er flyttet til et andet gæstehus. Et stort skridt op fra 3 dollars per nat til 4 dollars per nat. Det er en smule renere og det har faktisk et rigtigt toilet. Jeg satte mig på det bare fordi, jeg kunne… Det er stadig i fattigkvarteret og jeg spiser lokalt.

Min kalender er presset og jeg taler omkring 7 timer om dagen to forskellige steder. Jeg talte i en kirke en aften, og hvilket spild af tid! Præsten var hovmodig og hele atmosfæren var forkert. Præsten talte i en time, før jeg blev inviteret op. Han råbte hele tiden om velsignelser og rigdom. Så introducerede han mig med holdningen: “Hvad kan en hvid mand lære os?”. Det gjorde at forsamlingen hverken var interesserede eller sultne. Det var sandsynligvis min være oplevelse som prædikant. Da jeg var færdig, gik præsten igen op og råbte om rigdom og velsignelser. Jeg blev der kun af høflighed. Det er utroligt at folk kan holde ud at være der.

I søndags talte jeg i en baptistkirke. Præsten var meget ydmyg. Det var en fantastisk gudstjeneste og jeg blev bedt om at komme tilbage og tage endnu et møde efter frokost, hvilket de normalt ikke gør. Så tilbage efter frokost og endnu en gudstjeneste, hvor de siger: “Vil du ikke nok komme igen i morgen?” Så i dag har jeg været der hele formiddagen. Denne præst, som er leder for alle baptistkirkerne i Burundi, bad mig komme igen en anden gang i en hel uge, hvor han vil invitere alle hans kirkeledere fra hele landet sammen med andre præster.

Jeg skriver dette, ikke for at prale, men for at fortælle, at her har jeg mødt to præster på to dage. Den ene på jagt efter penge og berømmelse, mens den anden ønsker at se Gud virke blandt hans folk.

Men, efter at have talt i 8 timer i dag, er jeg tilbage på mit “hotel”. Baptistpræsten undskyldte og lovede at næste gang skal jeg bo et bedre sted. Men indtil videre er jeg tilfreds og i morgen er der endnu 7-8 timers tale, hvorefter jeg er færdig.

Jeg skal ud at spise aftensmad, men først skal jeg hen over kloakløbet og hen til fedtgryden. At rejse er ikke altid glorværdigt, kan jeg fortælle dig! Hvem har lyst til at rejse med mig?

Gud velsigne jer!

Nytårshilsen fra Pakistan

Vi håber at I har nydt juleferien og har fået nye minder, som I kan tage med jer ind i 2019. Vi er utroligt taknemmelige for Guds trofasthed år efter år, hvor han bevarer os og passer på os mens vi fortsat følger hans retning. Vi er også taknemmelige for the partnerskab men kirker som jer, som har været en del af fortællingen.

De tjenester, aktiviteter, ressourcer, projekter og programmer, som vi udfører rundt omkring i Pakistan, kunne ganske enkelt ikke ske uden den finansielle støtte og forbøn fra mennesker, som har været overgivet til visionen om at tage budskabet om Jesus til nationer, som er fjendtlige og lukkede overfor Evangeliet.

Jeg er glad for at kunne fortælle, at I har støttet cirka 15 familier hver måned. I år har vi været i stand til at hjælpe omkring 200 familier gennem samarbejdet med City Kirken. Personligt værdsætter jeg det hjerte, som I har for nationerne.

Vores plan når vi går ud og tjener er ganske enkelt at fortsætte, hvad Gud har kaldt os til gennem missions-befalingen – gå ud og gør disciple! Lad os sammen søge Faderens hjerte og bede ham udvide og fylde vore hjerter på ny med hans fantastiske kærlighed til sit folk. Tusind tak for jeres støtte gennem lang tid og fortsat i 2019. Jeg vil personligt takke menighedsledelsen og hele menigheden.

Gud velsigne jer alle,
Latif Masih
Senior pastor og formand for ledelsen
Spring Branch Church Ministries
Islamabad, Pakistan

Fredagsmail den 4/1-2019

Nytårs-udgave:

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Nådens Gud! lad dit solskin i vår
os skænke på marken et gyldent år!
Velkommen nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fredens Gud! den livsalige fred
du skænke vort land til at blomstre ved!
Velkommen nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fader-Gud! os til glæde og gavn
nytåret henskride i Jesu navn!
Velkommen nytår, og velkommen her!

Komponist A.P. Berggren 1852.
Egentlig en gammel dansk salme fra 1556, ukendt forfatter, men bearbejdet af Grundtvig i 1849. Der findes en advents udgave og en nytårs udgave.

Denne sang synges hver eneste år og har en fantastisk tekst! Må ordene blive mere end ord for os, og blive en bøn fra dybet af vores hjerte! Vær velkommen Herrens år!
Godt nyt år!

 

Søndag den 6. januar mødes vi til morgenmad kl. 10 inden gudstjenesten.
Gudstjeneste kl. 11. Ellinor Q. Stig taler.
Der er ikke kirkekaffe og ingen fællesfrokost den dag.

Lørdag den 12. jan. er du velkommen til et anderledes bedemøde på Ahornvej 3.
Vi beder, rydder og gør rent indendørs!
Vi starter kl. 09 (ingen morgenkaffe, men en kaffepause) og slutter kl. 12.
OBS nyt tidspunkt!

OBS! Evangelisk alliance møder i Tåstrup. Kom og vær med!
Emnet er: Åndeligt venskab.
Møder:
Mandag den 7. januar kl. 19:30 i Menighedshuset på Solsortevej.
Onsdag den 9. januar kl. 19.30 i Citykirkens hus på Ahornvej 3.

Program for de kommende måneder er her.

Velkommen !

Med hilsen Ellinor og Per Eivind Stig

Fredagsmail den 28/12-2018

Så er året 2018 ved at rinde ud og vi er på vej ind i et nyt år! Vi ved ikke hvad det vil bringe, men vi ved at Gud er trofast og, at vi kan stole på ham altid og under alle forhold! Det er trygt at sætte sin lid til Ham.
Godt nyt år!

Søndag den 30. dec. Gudstjeneste kl. 11, Per Eivind Stig taler.

Onsdag den  2. jan. er bedemødet kl. 7.45 og kl. 19 aflyst.

Søndag den  6. jan. mødes vi til MORGENKAFFE kl.10
Gudstjeneste kl. 11, Ellinor Quist Stig taler.
Ingen kirkekaffe eller fælles frokost den søndag.

Med hilsen
Ellinor og Per Eivind Stig

Fredagsmail den 21/12-2018


Søndag den 23. dec. INGEN GUDSTJENESTE!

Juleaften 24. dec. JULEGUDSTJENESTE kl. 14 i Kulturcenteret, Poppel Allé 12.

Søndag den 30. dec. Gudstjeneste kl. 11 i Kulturcenteret. Per Eivind Stig taler.

Onsdag den 2. jan. er bedemødet kl. 7.45 og kl. 19 aflyst.
Søndag den 6. jan. mødes vi kl.10 (OBS) til morgenkaffe inden gudstjenesten.
– Gudstjeneste kl.11 hvor Ellinor Quist Stig taler.
– INGEN fælles frokost eller kirkekaffe efter gudstjenesten.

Glædelig Jul til jer alle!
Må Guds FRED råde i hjerterne i denne højtid.
“Jesus is the reason for the season”. Jesus er grunden til, at vi fejrer jul!

Med hilsen
Ellinor og Per Eivind Stig

… en levende frikirke på Københavns vestegn