Hov, var det ikke emnet for sidste uges fredagsmail (som kan læses her)? Jo, men en fredagsmail må ikke blive for lang, så her kommer fortsættelsen.

Der var een, der spurgte, om de handlinger, der udspringer af vores tros-relation til Gud, har noget at gøre med Åndens frugt? Bestemt, det er en del af det:

Men det, Helligånden frembringer i os, er:
Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse.
Ingen lov forbyder den slags.
(Galater-brevet 5 v22-23)

De ting frembringer Helligånden i alle os, der holder sig til Gud i tro på Jesus. Han får os til at ligne Jesus mere og mere efterhånden. Det gælder også for os, hvor udgangspunktet så noget anderledes ud (for at sige det på den måde).

Men når man tænker over hvilke handlinger, der udspringer af tro på Gud, og hvilke, der ikke gør, så er der et vers, der kan gøre een lidt urolig:

Alt det, som ikke udspringer af tro, er synd.
(Romerbrevet 14 v23, i 1948-oversættelsen og tilsvarende i mange andre)

Betyder det, at vi kun bør gøre ting, som direkte har med tro på Gud at gøre? Så ville der da aldrig blive vasket op!

Som altid skal man læse sammenhængen med for at forstå, hvad der menes. Det er slutningen af et afsnit (fra vers 13 og frem), som handler om, at man kan have forskellige meninger om, hvad der er rigtigt at gøre. Hvis man gør noget, selv om man er betænkelig ved om det er rigtigt, så handler man ikke ud af tro; så er man forkert på den. I Bibelen på Hverdagsdansk er det formuleret sådan her:

Gør du noget, du mener, er forkert – ja, så er det forkert.

Men vi er nok allesammen enige om, at det ikke er forkert at vaske op – det kan vi roligt gøre. Det kan være, du gør det ud af den hjælpsomhed, Helligånden har frembragt i dig – og så er det faktisk noget, der udspringer af tro, omend lidt indirekte!

Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
Det er kl. 11:00 næsten hver søndag, men den 27/10 bliver det lidt anderledes; se indbydelsen til Åben Himmel kl. 14:00 her.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Vi taler meget i kirken.

Ikke bare over kirkekaffen 🙂 (det er en rigtig god ting forresten). Men til gudstjenester og møder bliver der talt, prædiket og sunget næsten hele tiden. Man kunne komme til at tænke, at troen bare handler om ord og viden; at det er noget, der foregår i hovedet og kommer ud gennem munden. Men så læser vi:

Jakobs brev 2 v17-19:
Hvis troen står alene uden at give sig udtryk i handling, er den død.
Måske vil nogen indvende: „Nogle tror, andre handler!” Hertil vil jeg svare: „Jeg kan vise dig min tro gennem mine handlinger. Men hvordan kan jeg se din tro, hvis du ikke handler på den?
Tror du virkelig, det er tilstrækkeligt bare at have en trosbekendelse, der siger: ‚Jeg tror på én, sand Gud.’? Det er godt, at du tror på den ene, sande Gud! Det gør de onde ånder også, men de ryster alligevel af skræk for dommens dag.

Av, de onde ånder tror også på, at Gud findes! Men de ryster af skræk, for de ved godt, at de “arbejder for den forkerte chef” og går en dom i møde. Det hjælper dem ikke spor, at de har den rigtige viden, for de har valgt at handle forkert.

Så tro er ikke bare at have den rigtige viden. Nej, tro er en tros-relation til Gud. Og fordi “Gud er kærlighed” (1. Johannes’ brev 4 v16) vil den kærlighed smitte af på os og vil kunne ses i den måde, vi handler på. Derfor står der også mange steder, at vi vil blive dømt på vores handlinger – de handlinger, der udspringer af vores tros-relation til Gud. De er det synlige og klare bevis på vores tro.

Men for at være helt ærlig: Det sker ikke altsammen på et øjeblik. Det er noget, vi vokser i, når vi styrker vores relation til Gud i tro. Det gør vi ved at læse om ham i Bibelen og ved at bede til ham, og ved at gøre de ting sammen med andre, der tror på Gud.

Så er vi tilbage hvor vi startede – i kirken; velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00. Og jeg tror bestemt, at der også på søndag vil være tid til en kop kaffe og en sludder bagefter 🙂.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Der står et godt råd i Ordsprogenes Bog:

Ordsprogene 3 v5-6:
Stol på Herren af hele dit hjerte, følg ikke kun dine egne tanker.
Søg Guds vilje i alt, hvad du gør, så vil han lade livet lykkes for dig.

Måske tænker du: “Hvorfor skulle det være sådan et godt råd? Jeg har da så nogenlunde styr på tingene, så dum er jeg jo heller ikke! Jeg klarer det da meget godt selv.” Og du kunne citere et par vers lidt længere nede i kapitlet:

Ordsprogene 3 v21-22:
Bevar din dømmekraft og omtanke, tab dem aldrig af syne, min søn.
De får dit liv til at lykkes og giver dig ære og respekt.

Men læg mærke til, at lige netop det afsnit slutter med ordene:

Ordsprogene 3 v26:
… for du regner med Herrens hjælp, han bevarer dine fødder fra fælden.

Altså: Det er et tegn på god dømmekraft og omtanke, at man søger Guds vilje og Guds hjælp. Gud har nemlig endnu bedre styr på tingene, end du har. Og han har en afgørende indflydelse på resultatet, for det er trods alt ham, der er verdens skaber, ikke dig. Som der også står:

Ordsprogene 16 v9:
Et menneske kan udtænke gode planer, men Herren afgør, hvad der sker med dem.

Ordsprogene 20 v24:
Intet menneske kender sin fremtid, for det er Herren, der lægger alting til rette.

Vi skal bestemt tænke os om; men vi skal også være realistiske og ikke tro, at vores snedighed klarer det hele. Vi bestemmer ikke vores livsvej alene. Gud har en vej, som han vil have, at vi skal gå, og vi skal finde den vej i samarbejde med ham – ved at søge hans vilje for os. Så vil han også lade tingene lykkes.

Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12,
og til bedemøde på onsdag den 3. oktober kl. 19:30 i Huset på Ahornvej 3.

Paulus har en særdeles kort og klar opfordring i sit 1. brev til Thessalonikerne 5 v16:
Vær altid glade

Og 10 år senere (cirka) skriver han rigtig meget om glæde i sit brev til menigheden i Filippi. For eksempel:

Paulus’ brev til Filipperne 3 v1: Venner, glæd jer over at tilhøre Herren! Jeg gentager gerne mig selv for at slå det helt fast for jer.

Paulus’ brev til Filipperne 4 v4: Vær altid glade i jeres tro på Herren! Jeg siger igen: Vær glade!

Ja, han går lidt til yderligheder i kapitel 2 vers 17-18:
Og skulle mit arbejde for at bringe jer til troen resultere i, at jeg må lide døden, så vil jeg alligevel glæde mig over det og glæde mig sammen med jer. På samme måde bør I også være glade – og glæde jer sammen med mig.

Og her kan vi fornemme, at der er en særlig grund til Paulus’s glæde. Vi må bakke lidt og tage versene forinden med for at forstå det (v 13-18):

Det er jo Gud selv, som giver jer lyst og styrke til at adlyde ham og gøre hans vilje. Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger, så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn.
Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket.
Når I således lever i overensstemmelse med livets ord, kan jeg på dommens dag glæde mig over, at det ikke var forgæves, jeg kom til jer og arbejdede så hårdt for jeres skyld. Og skulle mit arbejde for at bringe jer til troen resultere i, at jeg må lide døden, så vil jeg alligevel glæde mig over det og glæde mig sammen med jer. På samme måde bør I også være glade – og glæde jer sammen med mig.

Paulus’s store glæde var, når Guds lys kom til at skinne i mørket i denne verden. Det var vigtigere for ham end noget andet, og han ønskede, at folkene i Filippi – og sikkert os alle sammen – skulle have den samme glæde og det samme fokus: Glæden over at tilhøre Jesus, og et fokus på at sprede den glæde og det lys til andre.

Og det er ikke bare glæden over at tilhøre Jesus her og nu, men også i al evighed (kapitel 3, v20-21):

Men vores fokus og hjemsted er i Himlen, hvorfra vi med længsel venter på, at vores Frelser, Jesus Kristus, skal vende tilbage. Han vil forvandle vores ufuldkomne, jordiske legemer og gøre dem lig sit eget fuldkomne, himmelske legeme ved den kraft, som gør ham til Herre over alle ting.

1. Timoteus-brev 4:13
Brug tiden, indtil jeg kommer, til at læse op for dem fra Skriften, til at styrke dem i troen og til at undervise dem.

Her er det apostlen Paulus, der skriver til sin unge medarbejder Timoteus, som han efterlod i Efesus for at han skulle tage sig af menigheden der. Der var en vis forvirring med hensyn til hvad kristendom er, som man kan læse i starten af brevet, og det skulle der gøres noget ved.

Men hvorfor skal Timoteus læse op fra Bibelen (“Skriften”)? Det var der en helt praktisk grund til: Vi er blevet vant til, at vi kan læse i Bibelen på vores telefoner via en app (som YouVersion) eller på nettet; f.eks. i Bibelselskabets oversættelse eller den hverdagsdanske her eller her, men det er jo altsammen ret nyt. For bare 20-25 år siden var det nødvendigt at skaffe sig Bibelen som trykt bog for at kunne læse den; men set i historiens lange lys er trykte bøger også en ret ny opfindelse (fra 1400-tallet).

På Paulus’ tid var bøger enormt dyre, fordi de skulle skrives af i hånden, og det tager lang tid! Derfor måtte en menighed klare sig med een eller ganske få, som der blev læst op af, når man mødtes. Så måtte man hver især huske, hvad der var blevet læst op, og tænke over det resten af ugen, indtil man mødtes igen og kunne høre noget mere.

Når man gør sig så meget besvær for at få Bibelens ord at læse eller høre, er det fordi det er vigtigt for ens kristenliv. Det er det også for os, der har så meget lettere adgang til Bibelen. Verset ovenfor skal derfor – i vores sammenhæng – ses som en opfordring til at læse i Bibelen selv og studere den, så vi kan blive styrket i troen. Det er fint at læse en fredagsmail eller høre en prædiken en gang om ugen, men der kommer meget mere ud af det, hvis man hver dag selv læser og tænker over det, der står i Bibelen.

Som Paulus senere skriver til Timoteus i 2. Timoteus-brev 3:16-17:
Hele Skriften er inspireret af Gud og kan bruges til undervisning, til irettesættelse, til korrektion og til træning i at leve ret, så enhver, der ønsker at tjene Gud, kan blive fuldt udrustet til at gøre det gode.

Så det, vi læser, vil hjælpe os til at finde ud af at leve ret og at gøre det gode. Det er faktisk en nødvendighed, for at vi kan komme dertil!

Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Efeser-brevet 4:11-14
Kristus gav os apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. Deres opgave er at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste, så Kristi legeme kan styrkes og udvikles, indtil vi alle når frem til enhed i troen på og forståelsen af Guds Søn, til en sådan grad af åndelig modenhed, at vi fuldt ud kan repræsentere Kristus. Målet er, at vi ikke længere skal være ustabile som en båd, der kastes hid og did af vinden, eller være som godtroende børn. Lad os ikke blive vildledt af menneskers snedige påhit og falske lærdomme.

Vi hører for tiden en del om de 5 “tjenester”, der nævnes i starten af dette stykke. De 5 er der af en grund, nemlig for at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste. Og det har et bestemt formål, som er at Kristi legeme kan styrkes og udvikles. Her tænkes jo på billedet af kirken som et legeme, altså en sammenhæng, hvor alle delene – hver af os! – har en særlig rolle.

Tænk, at vi alle har en rolle at spille i at styrke hinanden og vores fællesskab! Der er langt flere måder at arbejde på end de 5, der nævnes i starten. Vi har allesammen fået noget, vi skal bruge for at gøre de andre stærkere, for at styrke enheden, og for at forøge alles forståelse af, hvem Guds søn Jesus er, og hvad det betyder i vores liv.

På den måde når ikke bare du, men også dine medkristne, frem til stabilitet og modenhed i vores tro – altså når vi hjælpes ad, hver i den opgave, Gud har givet den enkelte. Gud har bestemt, at det skal være en fælles rejse. Det passer lige til hans væsen, for Gud er kærlighed (Johannes’ 1. brev 4 v8).

Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Første Johannes’ brev 4 v16-21
Vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os. Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. Vi elsker, fordi han elskede os først. Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.

Er dine relationer præget af frihed eller frygt? Mange mennesker står i det dilemma: Du længes efter at være tæt på andre mennesker, men du frygter også at være for tæt på. Du vil have friheden til intimitet med andre, men du er også bange for det.

Frygt forårsager ofte en kamp om kontrol i forhold. Når du er bange, er du usikker og bruger ofte vrede som et skjold. Usikkerhed får dig til at prøve at kontrollere andre og forsøge at intimidere dem, i bestræbelserne på ikke selv at blive kontrolleret! Som et resultat af dette kommer du aldrig tæt på andre mennesker eller Gud, fordi du bare kæmper frem og tilbage efter kontrol. Usikkerhed og frygt vil altid forhindre intimitet og ødelægger dine relationer. Dette gælder både i ens familie og blandt venner i en kirkes fællesskab; og ikke mindst vil det ødelægge ens troværdighed og vidnesbyrd som kristen.

Kærlighed bygger relationer, kærlighed fordriver frygt ved, at den tager fokus fra dig selv og over på andre. Folk spørger mig ofte: “Bliver du nogensinde nervøs, når du taler med mennesker? Svaret er: “Selvfølgelig NEJ.”

Hvad gør forskellen: Jeg tager fokus fra mig selv og fokuserer i stedet på de mennesker, som jeg taler med. Hvis jeg stod og tænkte på, hvad de syntes om mig og min måde at tale på, ville jeg være nervøs og forsøge at lyde klog. Men i det øjeblik, jeg begynder at tænke på, hvor meget Gud elsker dem, så begynder jeg også at elske min næste.

Ved du, hvor frit og behageligt det er at leve livet på den måde? Når du er tryg i dit forhold til Kristus, så hviler du også i dig selv, så er du ikke længere presset af andres eller egne forventninger eller meninger. Din identitet og dit selvværd er i Kristus, ikke i hvad andre tænker om dig. Må Guds kærlighed frigøre dig til at elske Gud og alle andre frygtløst.

Refleksion

• Hvilken usikkerhed eller frygt afholder dig fra at åbne dit liv og dit hjerte for nogen, uanset om det er en ven, familiemedlem eller i kirken?
• Hvordan tror du, at Gud har det med dig?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak, at du altid elsker alle ubetinget. Uden kærlighed er mine gerninger intet værd. Så jeg beder om, at du vil sende din Helligånd, så jeg må være fyldt af din kærlighed i både ord og handling. Så kan jeg tilbede dig med et sandt taknemmeligt hjerte og tjene dig med og i en ret ånd. I Jesus Kristus’ navn. Amen.

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Læg mærke til, at vi fra på søndag er tilbage i Kulturcenteret!

Tema: Guds kærlighed

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Prædikerens bog 3 v1
Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.

Der er mange aspekter i ens liv, hvor den rette tid og timing kan gøre hele forskellen. Alt fra arbejde til relationer eller tjeneste. Det er også afgørende at holde sig orienteret om Guds timing i sit liv.

Enhver stor bedrift involverer timing. Som for eksempel i sport – kommunikation – investering eller det at spørge om en anden person om ægteskab. Jeg tror, at vi alle kender til det, når det handler om at tale. Der er bare nogle tidspunkter, hvor det havde været bedre ikke at sige noget.

Det er en rytme i livet at lære at gøre ting på det rigtige tidspunkt. Det kræver, at man lærer, hvad Bibelen kalder “at vandre i Ånden”. At lære at være stille og lytte til Guds tid i ens liv, det er en disciplin, specielt når man har så meget på hjerte. Det kan alt sammen være gode ting eller ”følelser”, og det er godt, men er det også Guds timing eller vilje? Jo mere du vokser i at vandre i Kristus, jo bedre bliver du til at vandre i Ånden. Personligt ville jeg have ønsket, at jeg havde lært den lektie for mange år siden. Det ville have sparet mig for mange ærgrelser og ikke mindst penge. Nogle gange leder Guds Ånd dig til at løbe hurtigt, nogle gange får han dig til at gå langsomt eller helt at standse.

Om det er i ens personlige liv eller i en kirke, så er det Gud, som er bygmesteren, ellers siger Bibelen, at ens arbejde er forgæves. Salmernes bog kapitel 127 v1.

En vindsurfer vil fortælle dig om vigtigheden af at finde den helt rigtige bølge, på det helt rigtige tidspunkt, og ikke bare fare frem efter den første og ”bedste” men: timing is everything, også i Guds rige.

Refleksion

• Hvordan har du det med at vente på Guds tid?
• Har du prøvet forskellen på din egen og Guds tid?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du som Alpha og Omega er ekspert i tid. Tak, at du aldrig har travlt eller kommer for sent. Nu beder jeg om, at du vil give mig ro og modenhed til at vente på dig. Hjælp mig til at være stille, så jeg kan lytte til din stemme og kende din tid. Tak, at så er der intet i mit liv, som behøver at være forgæves. Amen

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i huset på Ahornvej 3 i Tastrup.

På søndag får vi besøg af Tom Bedford fra Salt and Light i USA.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Apostlenes Gerninger 20 v32
Nu overgiver jeg jer til Gud og til budskabet om hans nåde, som kan styrke jer og give jer del i alt det, som Gud har til sine børn.

I dette vers er det Paulus, der taler; det er en del af hans afskedstale til lederne af menigheden i Efesus. Det er en meget følelsesladet stund, for han har arbejdet og kæmpet for denne menighed i flere år og han regner ikke med nogensinde at se dem igen. Han er ganske sikker på, at der vil komme “falske lærere”, altså nogle, der underviser forkert om Gud bare for at skaffe sig deres egne tilhængere og bygge et lille imperium for sig selv. Og hvordan skal menigheden klare sig imod den slags?

Hans svar på det spørgsmål rækker langt ud over den konkrete situation, for man kan stille det samme spørgsmål nu, 2000 år senere. Hvordan skal vi finde den rette vej mellem alle de tankesystemer og … lad os kalde det “varianter over kristendom”, der bliver udbredt i vores tid?

Som svar peger Paulus på Gud og budskabet om hans nåde. Vi må bede Gud om vejledning ved hans Helligånd og bede ham holde os fast, så vi ikke lader os forvirre af fremmede stemmer. En helt konkret måde, Gud vejleder os på, er gennem budskabet om hans nåde, hvilket for os først og fremmest vil sige Bibelens ord; altså det, som blev skrevet ned af Paulus og mange andre gode kristne ledere dengang.

Paulus talte her til menighedens ledere, men det var mest af praktiske grunde, at han ikke talte til hele menigheden (det er forklaret i vers 16 og 17). Det gælder os allesammen: Vi må allesammen bede Gud om vejledning og ivrigt studere budskabet om hans nåde i Bibelen, så vi kan holde os nær til ham, blive styrket i ham og få del i alt det, som Gud har til sine børn.

Det må vi gøre både for vores egen skyld og for at hjælpe hinanden. Nogle år senere skriver Paulus til menigheden i Efesus om netop det med at hjælpe hinanden (i Efeser-brevet 4); men det kan vi komme tilbage til.

Velkommen til sommergudstjeneste på Ahornvej 3 i Taastrup igen på søndag kl. 11:00.
Søndag den 25. august kommer en gammel ven af menigheden, nemlig Tom Bedford fra USA, på besøg til gudstjenesten.

Kærlig hilsen
Arne Christensen