Åh, mægtige Gud, om du dog ville forbarme dig

1. Samuels bog 1:11
”Åh, mægtige Gud, om du dog ville forbarme dig og se min elendighed,” bad hun.

Hanna, hed en kvinde, som levede i Efraims højland for mange år siden. Hun var en af to koner til en mand, der hed Elkana, og hun var barnløs. På den tid var det at være barnløs en meget pinlig affære. Der måtte jo være en årsag til at Gud ikke velsignede hende med børn lige som han havde gjort med Elkanas anden kone, Peninna.

Hannas barnløshed var en stor sorg for hende, og det blev ikke bedre af, at hendes omgivelser mildt sagt ikke havde den store forståelse for hende. Konen ovre i det andet soveværelse gjorde nar ad hende, og hendes mand spurgte ”Betyder jeg ikke mere for dig end ti sønner?” Jeg ved ikke, hvad der har gjort mest ondt; den skadefro Peninna eller den noget klodsede mand. For, Elkana elskede jo Hanna og sørgede for at hun fik en dobbelt portion mad, når der skulle spises.

Hanna bad en inderlig bøn til Gud. Under heftig gråd bad hun til Gud, og hun var endda så bevæget, at præsten Eli, som så hende bede, troede at hun var fuld. Men da det går op for Eli, at Hanna blot har udgydt sit hjerte for Gud i en inderlig bøn, så velsigner han hende med ”Må Israels Gud bønhøre dig hvad du end har bedt ham om.”

Som mennesker vil livet byde os på situationer, hvor vi ikke har den ringeste anelse om, hvad vi skal stille op. Og, det er i sådanne situationer, at Gud venter på, at vi tør overgive det hele til ham og stole på, at Guds løsning er den rigtige. Det er ikke altid lige nemt, og nogle gange ender vi i desperation. Hanna havde måttet høre for sin barnløshed i årevis, og til sidst var hun desperat. Hun gav også Gud et meget vidtrækkende løfte – og vigtigst af alt – hun holdt det! Og, Gud hørte hendes bøn.

Det kommer vi til at kigge nærmere på på søndag 🙂

For, på søndag er der igen gudstjeneste klokken 11:00 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Taastrup. Hvis du kan være der en times tid forinden og hjælpe med at stille op, så er du meget velkommen til det!

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

Tilbedelse

Johannes Åbenbaring 7:9-10: ”Derefter lagde jeg mærke til en stor flok mennesker, som stod foran Lammet og Guds trone i Himlen, klædt i lange, hvide dragter og med palmegrene i hænderne. Der var mennesker fra alle folkeslag og sprog, og der var så mange, at ingen kunne tælle dem. De råbte: ’Frelsen kom fra vores Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet!’”

Jeg elsker, når Guds Ånd er til stede i gudstjenesten. Når lovsangen rører mit hjerte, der bliver bedt inderlige bønner og forskellige får profetiske ord. Indrømmet – det er ikke hver søndag, at jeg har den oplevelse. Og misforstå mig ikke, for lovsang, der rører mit hjerte, behøver bestemt ikke komme fra et professionelt band med røgmaskine – som oftest tværtimod. Lovsang, der rører hjertet, kommer netop fra hjertet. Og bønner, der bevæger os i ånden, er netop åndelige og ikke hverken en remse, der lires af eller at opremse en lang liste af ønsker. Bønner, der bevæger os i ånden, er bønner, der kommer ud af et tæt åndeligt samvær med Gud. Og profetiske ord er også ord, som kommer ud af et tæt åndeligt samvær med Gud. ”Gud ønsker at der skal ske en vækkelse i Danmark!” – Nogle gange har jeg undret mig, om Gud kunne finde på at sige det modsatte?

Når Guds Ånd er til stede i gudstjenesten, er det typisk, når vi alle har været indstillet på at lægge alt vores eget ned og erkende, at det bedste, vi kan gøre, er at bøje nakken og lytte til Gud. Når vi lægger alt vores eget til side og lytter efter, hvad der er hans vilje. Så sker miraklet, og Gud møder os ikke bare for at svare på vores ”ønskeseddel” men ofte også det, som vi ikke turde sige højt, selv til vores Far i Himlen.

Sådan en gudstjeneste ønsker jeg mig hver søndag. Måske sker det på søndag. Der mødes vi klokken 11 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12.

Efter mødet i forbindelse med kaffen er der et kort orienteringsmøde for menighedens medlemmer. Hvis du er med til gudstjenesten og ikke er medlem, så bliv bare siddende – vi har ikke så mange hemmeligheder 🙂

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

 

PS:
Karin og jeg er jo lige kommet tilbage fra ”mit andet hjemland”, Færøerne, hvor der var lovsangsfestival hele weekenden. Af forskellige årsager nåede vi ikke at være med, men vores rigtigt gode venner Krista og Sámal spillede: https://www.facebook.com/vasvikmedia/videos/414429514741875

Hjørnestenen

Kære menighed

Jeg er ude at rejse i denne uge og Pernille Pi har været venlig at skrive en fredagsmail, som kommer herunder. Håber at I vil læse den med lige så stor glæde, som mig.

Næste søndag vil vi holde et lille mini-menighedsmøde i forbindelse med kaffen og gøre en lille status på menighedens situation. Glæder mig til at se jer igen.

Denne søndag er der gudstjeneste som sædvanlig i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 klokken 11:00. Hvis du har mulighed for at komme en time tidligere og hjælpe med det praktiske, så vil det være værdsat!

Kærlig hilsen
Michael R

Og så en fredagsmail fra Pernille Pi:

 

Peters første brev kapitel 2 vers 4 til 7:
”Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud”

Hvis du til tider føler dig vraget, er det en meget menneskelig følelse og du ikke den eneste. Som menneske på jorden er det næsten garanteret, at vi før eller siden føler os vraget. Måske på en arbejdsplads. Måske i en relation. Måske endda af Gud. Vi kan føle os kastet til side som en ubrugelig, skæv sten. Vi har måske sygdomme og skavanker og vi kan undre os over, at vi har så meget at kæmpe med.

Til tider har jeg følt mig som en krøllet pakke cornflakes sat på discounthylden i supermarkedet på den der hylde med gule klistermærker. Sidste stop før udsmidning i containeren. Fordi jeg følte mig sådan, gik jeg endda selv hen til hylden og smækkede et gult klistermærke i panden af mig:
Nedsat pris.

Salmernes bog: Kapitel 118, vers 22 og 23:
”Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vores øjne”

Hvis du føler, at du er kastet til side, som en krøllet pakke cornflakes eller en ubrugelig sten, som ikke længere er til nytte. Så husk at vi kan læne os op ad Jesus som hovedhjørnesten. Den følelse af vragethed vi oplever, er en følelse Jesus også har oplevet.

Lukasevangeliet: Kapitel 12, vers 7 fortæller at Gud tæller vores hovedhår.
Det er ikke Gud, der placerer os på tilbudshylden.
Forestil dig, hvordan Jesus ser på dig. Guds syn på dig og mig, er evig og guddommelig nåde, evig og guddommelig kærlighed. At have adgang til den viden om Guds syn på os er et privilegie.

Noget denne her menighed kan, det er at dele tro. Vi kan også dele tvivl, og vi kan låne af hinandens tro, hvis vi tvivler. Vi deler liv, og vi deler tro. Vi udgør alle sammen en vigtig del af kirken, i udspredelsen af evangeliet, de gode nyheder.

Og sammen med hjørnestenen udgør vi alle dele den mest fantastiske og guddommelige byggearbejde, nemlig Herrens triumfbue.

Refleksionsspørgsmål:

  • Har du følt dig vraget?
  • Hvordan tror du, Jesus ser på dig?
  • Kan Jesus’ syn på dig gøre en forskel for dig?

Kærlig hilsen
Pernille Pi


En åndelig kamp

Paulus’ brev til Efesos 6:12: ”Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet.”

Jeg var på en faglig konference med mit arbejde i dag og mødtes i den forbindelse med en gammel ven, Ibrahim. Vi snakkede også om arbejde, men kom også ind på nogle mere personlige forhold. Ibrahim flygtede i 80’erne fra borgerkrigen i Libanon og endte i Danmark, hvor han tog sig en uddannelse. Han har i dag dansk statsborgerskab og er aktivt involveret i vores samfund på flere måder. En af de indvandrere, som der sjældent skrives om i medierne. Jeg spurgte til hans familie, for jeg ved at han har familie, som er fanget i krigen i Gaza. Han svarede, ”Halvdelen af min kones familie er døde de seneste måneder.” Han var trist, for han er ikke en af dem, der går på gaden og kræver at jøderne skal smides i havet. Tvært imod bliver han ved med – trods familietragedien – at fastholde at, ”Jøderne er vores fætre og kusiner. Vi er tæt beslægtet med dem og burde kunne leve i fred side om side.”

Som kristne er vi kaldet til at stifte fred. I Mattæusevangeliet 5:9 siger Jesus: ”Velsignede er de, der stifter fred – for de skal kaldes børn af Gud.” For mig er Bjergprædikenen noget af det mest centrale i den kristne tro. Det er her, at Jesus sammenfatter det, som er hele meningen bag, hvad Gud vil med os mennesker, hvad der i virkeligheden er opfyldelsen af Loven. Han udfordrer os i vers 20: ”Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.” Vi er ikke kaldet til at forbande og råbe på krig. Krig er desværre et faktum i den faldne verden, vi lever i. Men som kristne er vi ikke kaldet til at føre krig mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet.

Lad os bede for fred for alle og elske vores næste, uanset hvilken nationalitet, tro og politiske holdninger vedkommende har!

På søndag er der gudstjeneste i City Kirken i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Taastrup. Det er Dave og Chris Richards, der kommer og taler – og der vil naturligvis være oversættelse til dansk. Dave har besøgt City Kirken mange gange gennem de seneste 15 år og kender menigheden rigtigt godt. Så, se frem til en spændende formiddag.

Karin og jeg tager på en lille ferie til Færøerne i næste uge, så fredagsmailen i næste uge bliver lidt anderledes. Så dét kan du se frem til med spænding 🙂

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen