Hver uge…

Faste arrangementer

Gudstjenester

Vore gudstjenester afholdes hver søndag kl. 11.00 i Tåstrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Tåstrup. Se mere herom i programmet.

Børnekirke

Vi er nogle børn i aldersgruppen 3 – 10 år, der mødes om søndagen for at:

  • Høre bibelhistorier
  • Synge
  • Lege
  • Tegne og
  • Spille spil

Vi starter sammen med de voksne til gudstjenesten kl. 11.00 og går efter ca. en halv time i børnekirke.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Helle Christensen på tlf. 40 84 90 75 eller helle@chr.dk

»M.O.G.«

Hvis du er mellem 11 og 14 år, så er »M.O.G.« lige noget for dig.

Vi mødes også søndag formiddag, og starter sammen med de voksne kl. 11.00, hvorefter vi går ud til:

  • Hygge
  • Lovsang
  • Andagt, og
  • Masser af sjov og ballade!

Netværksgrupper

Netværksgrupper er en vigtig del af menigheden. Vi mødes jævnligt i hinandens hjem udenfor »de faste rammer«. En netværksgruppe består typisk af 6-8 mennesker, altså et overskueligt forum, hvor man kan dele erfaringer, bede sammen og, ikke mindst, lære hinanden at kende. Netværksgrupperne mødes typisk hver anden uge.

Bøn

Hver onsdag morgen kl. 8.00 mødes vi til bøn i City Kirkens hus på Ahornvej 3 i Tåstrup. Efter bøn er der morgenmad og fællesskab inden dagen fortsætter. En god start.

… en levende frikirke på Københavns vestegn