Korset: Paulus’ første brev til Korintherne kapitel 2 vers 1-2
Da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.

På langfredag tænker vi på en ting: Korsfæstelsen af Jesus Kristus. Dette er epicentret for kristen tro. I kristendommens kerne finder vi ikke en rosenrød religion, meditationsteknikker eller et kursus i etik, men en korsfæstelse. Evangeliet er ikke en motiverende tale om, at det hele nok skal blive godt, hvis du gør sådan eller sådan. Her er ingen lommefilosofisk visdom, som intet har at gøre med evangeliet. Evangeliet handler om korset. Da apostlen Paulus fortalte korintherne, at han havde bestemt sig for ikke at kendes ved noget blandt dem undtagen Jesus Kristus og ham som korsfæstet, så blev det betragtet som en skandale og tåbelighed. Hvordan kan Gud dø i vores sted?

At gå dybt ind i korsets mysterium er at møde den største åbenbaring af, hvem Gud er. For på trods af korsets og dødens grimme mishandling, som efterlod Kristus ukendelig, så er Kristus på korset paradoksalt nok den klareste åbenbaring af, hvem Gud er.

Korset er den stadigt voksende åbenbaring af, hvem Gud er, og det kan ikke opsummeres i en simpel formel. For korset er mange ting:

• Det er højdepunktet af Guds nåde og kærlighed.
• Det er guddommelig solidaritet med al menneskelig lidelse.
• Det er udskamningen af magter og myndigheder.
• Det er den død, hvorigennem Kristus overvinder døden.
• Det er ved tro genskabelsen af fællesskabet med Gud selv.
• Det er den vedvarende model for medlidende kærlighed, som vi skal følge.
• Det er det evige øjeblik, hvor verdens synd bliver tilgivet.
• Korset er meget, meget mere.

Korset er ikke en tilfredsstillelse af en vred og gengældende gud. Korset er ikke der, hvor Jesus frelser os fra Gud, men hvor Jesus åbenbarer Gud som Frelser. Korset er ikke det, som Gud påfører Jesus for at tilgive, men hvad Gud i Kristus udholder, mens han tilgiver. Korset er, hvor verdens synd samles sammen til en grusom singularitet, så den kan tilgives på én gang. Korset er der, hvor verden voldeligt syndede sine synder i Guds Søns legeme, og hvor han absorberede det hele og bad: “Fader, tilgiv dem.” Korset er både grimt og smukt. Det er lige så grimt som menneskelig synd og lige så smukt som guddommelig kærlighed – men i sidste ende vinder kærligheden, for den er størst af alle.

Refleksion

• Hvordan forstår du Jesus’ stedfortrædende død?
• Hvilken konsekvens har Jesus’ opstandelse fra de døde for dig?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak for korset, tak for din evige kærlighed. Herre Jesus, når jeg ser på dig på korset, med dine arme udstrakt, som en inviterende invitation til at komme til dig, så beder jeg dig, tilgiv mig, Herre, for jeg ved ikke hvad jeg gør eller har gjort med mit liv. Tak, at du tager imod mig, som jeg er, og tak, at du ikke efterlader mig som jeg er. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Tema: Sikke en opstandelse

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Fredsfyrsten

Palmesøndag, Jesu triumferende indtog forbereder en konfrontation med de ledende magter og myndigheder, som er repræsenteret ved kong Herodes, ypperstepræsten Kajfas og den romerske guvernør Pontius Pilatus. Den romerske guvernør boede normalt i et af Herodes’ paladser i kystbyen Cæsarea, men i påsken (en fest, der fejrede jødisk frigørelse fra fremmed herredømme i Ægypten) skulle guvernøren være i Jerusalem for at undertrykke ethvert oprør, der måtte opstå i løbet af denne anspændte uge.

Fra Cæsarea kom Pilatus ind i byen fra vest, ridende på en stridshest i spidsen for det kejserlige kavaleri. Den romerske guvernørs indtog i Jerusalem var i sin essens en militærparade. Det var beregnet til at vise magt og til at skræmme alle, der havde revolutionære tanker. Militærparader var, både dengang og nu, en måde, som imperier bruger til at vise, at de styrer verden gennem deres overlegne kapacitet til at føre krig.

Men Gud tænker og handler anderledes. Da Jesus ankom til Olivenbjerget øst for Jerusalem, gjorde han bevidst sit indtog ud fra denne femhundrede år gamle profeti fra Zakarias’ bog kapitel 9 vers 9: ”Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl”. Da Jesus kom fra Olivenbjerget og red ind og gjorde sit indtog i Jerusalem, så kom han fra den modsatte retning end den romerske guvernør. Han gjorde det også på den modsatte måde. I stedet for at ride ind på en krigshest, ligesom Pilatus og alle krigsførere gennem historien havde gjort, rider Jesus på et æsel, og ikke engang et fuldvoksent æsel, men et æselføl.

Jesu sejrsindtog var en anti-militær parade. Det var en hån mod Roms skræmmende fremvisning af militær magt. Det præsenterede Jerusalem for en skarp kontrast mellem krigens vej og fredens vej. Menneskelig og guddommelig tænkning og handling. Pontius Pilatus og Jesus fra Nazareth er i spidsen for to meget forskellige parader.

Spørgsmålet for os er, hvilken parade marcherer vi i – Pilatus’ militære parade, der stadig tror, at verden skal formes af krig og trusler eller Jesu fredsparade, der afslutter ufreden. Den bringer fred til mennesker og i Jerusalem, når vi tager imod den.

Refleksion

• Hvordan forstår du Guds handlemåde, kontra denne verdens ”stormænd”?
• Hvad gør Guds tilgang til fred ved dig?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud tak, at du er fredsfyrsten, som alene kan bringe fred til mennesker og ind i mit liv. Lad din fred herske i mit hjerte og i mine tanker. Tak, at du er svaret på fred i denne verden. Du alene kan bringe fred i konflikter og krige, for du alene kan fordrive alt mørke og ondskab. Så jeg beder om, at du vil hjælpe mig til også at være et instrument for fred. AMEN.

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Tema: Fredsfyrsten

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Skærtorsdag den 17. april holder vi påskemåltid kl. 13:00 på Ahornvej 3 i Taastrup.
Pris 50 kr. Betal på MobilePay 849684; når du bruger det nummer, ser du i MobilePay-appen teksten “Påskemåltid“.

Paulus’ brev til Efeserne kapitel 1 v7
I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde.

Guds rige nåde til os mennesker bliver tydelig for os i påsken. For det første giver Gud af sig selv, i hans offer, da han frelste os på korset. Det andet er graden af uværdighed, som vi mennesker havde, da han frelste os. Vi kan både høre omfanget af hans offer i ordene: “Han gav sin eneste søn.”  Vi hører det også i ordet “Kristus”. Dette er et navn baseret på den græske titel Christos, som betyder “Salvet” eller “Messias.” Den Messias, som skulle være Israels konge, ville bringe fred og sikkerhed til Israel. Men hvordan og hvilken fred? Esajas giver os svaret i hans bog, kapitel 9 v6 som siger: Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid. Hærskarers Herres nidkærhed skal udvirke dette. Det er Gud, som ville få det til at ske, og nu kan du også blive en del af det.

Så Gud sendte sin søn for at frelse mennesker, ikke bare fra noget, men også til noget. Fra en evighed uden Gud, til en evighed med Gud. Dermed får vi del i hans rige allerede nu. Når man tænker på afstanden imellem det guddommelige og det menneskelige – Gud er hellig, ren, uplettet – hvordan skulle vi mennesker kunne nærme os ham? Og hvad kan vi mennesker gøre for at imponere Gud? Ingen ting. Men Gud valgte selv at bringe offer for at frelse os. Gud valgte at gå i vores sted. Hvorfor? Der er kun én forklaring på det: “Hans rige nåde.” Det hele er gratis, det er svaret på vores værdi overfor Gud og samtidigt også forståelsen af hans uendelige rige nåde.

Den guddommelige kærlighed har en passion for mennesker, med store omkostninger bringer den mennesker tilbage til fællesskabet med Gud. Alt hvad vi skal gøre, er bare at tro på det. Så begynder vi at forstå dybden i Paulus’ ord i hans brev til Romerne kapitel 5 v8: Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.

Refleksion

• Hvad er din forståelse af nåde?
• Hvordan virker Guds nåde på din måde at tænke og handle?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak for det privilegium, at jeg må lære din nåde bedre at kende. Det er så stor en velsignelse at modtage din nåde, i den kærlighed og barmhjertighed, du har vist mig. Nu beder jeg om, at du vil hjælpe mig til at tage imod den i mit eget liv og til at videregive den til mennesker omkring mig, i mine tanker og handlinger. Amen

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Tema: Gud tænker og handler anderledes

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Skærtorsdag den 17. april holder vi påskemåltid kl. 13:00 på Ahornvej 3 i Taastrup.
Pris 50 kr. Betal på MobilePay 849684; når du bruger det nummer, ser du i MobilePay-appen teksten “Påskemåltid“.

Markus evangeliet kapitel 10 vers 45
»For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«

Løsesum??? Der er ingen tanke i Bibelen om, at nogen skulle betale for andre. Når Jesus siger, at han kom “for at give sit liv som en løsesum“, så er fokus er ikke på, hvem der får betalingen. Fokus er på ham selv. Hans liv i stedet for dit og mit. Bibelen siger, at Kristus “gav sig selv“ (frivilligt) for os mennesker, han tilbød sig selv, det blev ikke påtvunget ham. Det er meningen med at sige: “Menneskesønnen kom ikke for at lade sig tjene, men for at tjene.“ Han behøvede ingen service fra os. Han var giveren, ikke modtageren. Jesus sagde: “Jeg sætter det til af mig selv.“ Prisen blev betalt frit; det var ikke tvunget. Så begynder vi at forstå lidt mere af Guds ufattelige nåde og kærlighed. Han valgte frit at redde os og dermed “løse“ os fra et liv uden Gud. Troen på Jesus som frelser, er en tro, som stoler på budskabet om, at Gud tilgiver på grund af Jesu lidelse død og opstandelse. Dét budskab kaldes evangeliet, som betyder “det glædelige budskab“. Evangeliet “er gode nyheder“ og derfor ikke blot information. Evangeliet er et budskab, som fortæller os, at Jesus har købt og betalt for os med sit liv og at Gud i det offer tager imod os, fordi der nu intet er imellem os mennesker og Gud, som kan hindre det fællesskab, som vi var skabt til at have fra begyndelsen af.

Hele behovet for en erstatning, at en skulle dø på vores vegne, udtrykker Guds nåde, kærlighed og omsorg for os mennesker og fortæller os, at Gud ønsker vores fællesskab. Så når Kristus giver sig selv som en løsesum, så er det eneste som du behøver, at tro på det.

Refleksion

• Hvad betyder “påske“ for dig?
• Hvad betyder dette budskab for?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, din kærlighed og offervilje overgår min vildeste fantasi. Tak, at du også havde mig for øje, at du kom her til jorden. Nu beder jeg om, at du vil åbne mine øjne, så jeg kan tage imod alt det, som du har løst mig fra. Hjælp mig til at leve i den frihed, som din død og opstandelse har givet mig. Hjælp mig til at tro, at det hele også gælder for mig. Amen

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Der er bedemøde på Ahornvej 3 i Taastrup på onsdag aften den 2. april kl. 19:30.

Skærtorsdag den 17. april holder vi påskemåltid kl. 13:00 på Ahornvej 3 i Tastrup.
Pris 50 kr. Betal på MobilePay 849684; når du bruger det nummer, ser du i MobilePay-appen teksten “Påskemåltid“.