Kategoriarkiv: Udadvendte møder

I november …

Glæd dig til den 12. november, hvor vi får besøg af Amy Lee Kemp, som vil tale til vores gudstjeneste i City Kirken. Amy Lee Kemp er født i Cleveland i delstaten Texas. Her voksede hun op i et kristent hjem, men kom som teenager væk fra Gud og endte i stofmisbrug og et selvmordsforsøg som 14-årig, da hendes forældre overvejede separation. Da hun var 24 år, oplevede hun Guds indgreb i hendes liv, som også satte hende fri fra afhængighed af stoffer. Hun har siden talt et stærkt og levende budskab om Guds magt til at forvandle liv, som giver mennesker en ny identitet og formål. Amy har også en stærk forbønstjeneste, som der også vil blive givet mulighed for.

Søndag den 19. november kl. 14:00 holder vi fællesgudstjeneste med kirkerne i Taastrup. Vi glæder os derfor til fællesskab med vores venner i Rønnevang Kirke, Indre Mission og Luthersk Mission.
Provst Søren Nolsøe vil tale til gudstjenesten. Vær opmærksom på det ændrede tidspunkt for gudstjenesten.

Peter Gammons besøger City Kirken

City Kirken i Taastrup og Familiekirken inviterer til livsforvandlende møder med Peter Gammons fra England. Her vil bl.a. være forbøn for syge og et budskab om personlig fred og formål, midt i en kaotisk verden.

Peter Gammons har tjent som inspirator og forfatter og besøgt lande i hele verden.
Første gang han besøgte i Danmark var tilbage i 1986, hvor han var med på Ungdom med Opgave’s første nytårslejr. Han er også kendt for en meget stærk forbønstjeneste. Han har talt i mange kirker i Danmark og i forskellige UMO-sammenhænge.

I 1991 udgav han også bogen ”Tro og du vil se”.

Program for Peter Gammons’ besøg i City Kirken:

Alle møderne foregår i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12

  • Fredag d. 9/9 kl. 19:30 Møde med Peter Gammons
  • Lørdag d.10/9 kl. 19:30 Møde med Peter Gammons
  • Søndag d.11/9 kl. 11:00 Gudstjeneste med Peter Gammons

 

Mini-konference med Tom Bedford den 2. november

Guds Rige består ikke i ord men i kraft!

Med denne hilsen fra 1. Korintherbrev 4:20 byder vi velkommen til profetiske møder med Tom Bedford fra Bread of Life Church i Californien. Tom har besøgt Skandinavien flere gange og har hver gang haft et friskt budskab til kirken om de spændende tider, vi lever i.

Kom og vær med!

Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup

Lørdag den 2. november 2019, kl. 16 og 19.
Der vil mulighed for at spise lidt mad imellem møderne.

Møderne arrangeres af:

Københavns Familiekirke
Malmö International Church
City Kirken, Taastrup

Herrebrunch på lørdag, den 27. april 2019

Ingmar Aronsson fra Malmö International ChurchVi gentager succesen fra efteråret med en herrebrunch i City Kirken og lige som da, vil Ingmar Aronsson fra Malmø International Church komme og lede en andagt med bøn og samtale omkring bordet omkring bordet.

Sidst var der en livlig snak ud fra Bibelen om, hvad det vil sige at være en kristen mand ‒ og det er ikke så lidt. Men Gud er med os!

Emnet for denne gang er endnu ikke fastlagt, men på forhånd kan vi love at det ikke bliver kedeligt.

Vi plejer at sige, at herrebrunch er for alle mænd mellem 18 og 100 år!

Mødet foregår:
Lørdag, den 27. april 2019, kl. 10-12
hos City Kirken, Ahornvej 3, Taastrup.

Prisen er 40 kr.
Beløbet kan overføres via City Kirkens MobilePay nr. 30 96 16 76

Tilmelding senest til gudstjenesten den 21. april på email til
kontor@citykirken.dk