Gudstjenesten 22/3-2020

Foråret er lige begyndt, dagene er nu længere end nætterne, og det burde være en lys og varm tid vi ser ind i. Men Danmark er som store dele af resten af verden lukket ned i hidtil uset omfang, og mange opholder sig hjemme og indenfor, isoleret fra normal social omgang med andre mennesker.

Tiden alene er ikke selvvalgt, og kan være frustrerende for både den enkelte og for familien — men det er trods alt ikke første gang vi mennesker står i en vanskelig og utryg situation.

Brug derfor lidt tid denne formiddag på at reflektere over Guds ord til kirken, og måske til dig personligt.

Indledning

Start med at lytte til denne sang, som vi også har sunget i fællesskab:

Syng gerne med. Teksten er her:

Tag det inderste, det bitreste
Det jeg ikke selv kan gi’
Rens mit hjerte, fyld mig med din ånd
Tag det yderste, det sødeste
Det jeg gerne selv vil se
Rens mit hjerte, fyld mig med din ånd
Rens mit hjerte, fyld mig med din ånd
Hold mig tæt til dig
Lad mig ikke gå
Der er intet her, som du ik’ må få
Jeg gi’r dig alt, det bitre og det søde
Du er hellig, du er god, du er nær
Du er hellig, du er god, du er her
Jeg er intet uden dig
Kom Jesus, fyld din Ånd i mig
Jeg er intet uden dig
Kom Jesus, fyld din Ånd i mig

Tale

Lyt til talen her (det tager knap 14 minutter):

Bøn

Vi bønfalder dig, Herre, hjælp og beskærm os alle!
Befri de undertrykte,
Forbarm dig over de oversete,
Rejs de faldne,
Kom til dem, der lider nød,
Helbred de syge,
Bring de vildfarne tilbage,
Giv mad til de sultne,
Styrk de svage,
Løs de fangnes lænker.
Lad ethvert folk på jorden kende, at du er Gud,
Og at Jesus er din Søn,
Og at vi er dit folk og den hjord, du leder.
Amen

(Biskop Clemens af Rom, ca år 100)

Afslutning

Du kan synge med på denne sang, som oprindeligt er skrevet af Fanny Crosby i 1873. Selve sangen stopper lidt efter 9 minutter og efterfølges af en omtale af et fællesskab der nok primært har relevans for lovsangsledere; du kan stoppe videoen når sangen stopper, og slutte med din egen bøn og reflektion i stedet.

Den danske tekst er her:

1. Salige vished! Jesus er min!
Han er min hyrde, kalder mig sin.
Salige vished! Alting er vel!
Jesus har købt mig, legem og sjæl.

Han er min glæde, han er min sang.
Ham vil jeg prise livsdagen lang.
Ham skal jeg evigt love hos Gud.
Han er min brudgom, jeg er hans brud.

2. Alting jeg gav ham, alting jeg vandt.
Evighedsdagen herlig oprandt.
Himlen er åben, engle fra Gud
bringer til jorden kærlighedsbud.

3. Nu kan jeg hvile fuldkommen glad,
sjælen kan nyde Himmelens mad.
Hjertet er renset, skylden betalt,
selv er jeg intet, Jesus mit alt.

Velsignelsen

Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.
(4. Mos. 6:24-26)