Månedsarkiv: november 2024

Forside, Fredagsmail

Gud har!

Det er trist at sidde og kikke ned på sin tomme tallerken, mens sulten knurrer i maven. Især hvis man bare skulle løfte blikket lidt for at få øje på det fad, der står midt på bordet og som stadig er fuldt af mad.

I overført betydning er det nogle gange sådan, det er for os. Eller sagt mere klart: Når vi oplever, at vores ressourcer ikke er nok, så skal vi ikke stoppe der og bare blive triste. Vi skal se på Guds ressourcer, som der altid er nok af, og så skal vi gå til ham for at finde det, vi har behov for.

På Det gamle Testamentes tid brugte man et billede på dette, som vi finder f.eks. i Salme 23 v5:

Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender,
Du gør mig til æresgæst og fylder mit bæger til randen.

Det billede viser, hvordan “fjenderne” bliver sat fuldstændig til side, når Gud tager sig af os. De har absolut ingen mulighed for at forhindre, at Gud sørger godt for os, gør os til “æresgæst” og fylder vores bæger “til randen”.

Gud har for lang tid siden set vores situation og har allerede rakt ned til os gennem sin søn, Jesus, der kom til jorden som menneske, og som døde og opstod for vores skyld, for at hjælpe os. Derfor kan Paulus skrive i Romerbrevet 8 v31b-32:

Når Gud er med os, hvem kan da besejre os? Gud ofrede sin egen søn for os! Når han har givet os så stor en gave, mon han så ikke også vil give os, hvad vi ellers har brug for?

Men hvordan kommer det til at virke i mit liv, hvordan kommer jeg til at modtage alt det, Gud vil give mig? Simpelthen ved at bede ham om det! Men det er ikke nogen god idé bare at bede om “lige det sidste, der skal til oveni det, jeg selv kan klare”. Gud giver ikke sådan, at vi kunne komme til at tro, at vi selv gjorde det hele eller bare det meste.

Det er nødvendigt med ydmyghed, det vil sige en korrekt forståelse af, hvor meget Gud har og kan i forhold til det, vi selv har og kan. Paulus fortæller i 2. Korinterbrev 12 v1-10 om hvordan Gud lærte ham den ydmyghed. Paulus måtte nå dertil, hvor han indså, at det var Gud og ikke ham selv, der var stærk, og slutter med at skrive (vers 9):

Men han sagde til mig: „Min nåde er dig nok, for min kraft når sit mål gennem magtesløshed.” Derfor vil jeg hellere fremhæve min magtesløshed, for at kraften fra Kristus kan virke gennem mig.

Det var sådan, Paulus selv så det. Andre omkring ham ville nok synes, at der virkelig var kraft i det, han gjorde, men Paulus vidste nok, hvor kraften i virkeligheden kom fra.

Så ophøj Gud, giv ham den ære han fortjener for alt det, han har gjort og stadig gør, og bed ham om det, du behøver. Så skal du se, hvad der sker – netop når det står helt klart for dig, at du har brug for hans hjælp.

 

På søndag er den første søndag i advent; velkommen til adventsgudstjeneste kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
Velkommen også til bedemøde på onsdag den 4. december kl. 19:30 i Huset på Ahornvej 3.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Forside, Fredagsmail

Stort og fantastisk

Selv når vi mennesker oplever noget, som er stort/overraskende/fantastisk, kan det efter et stykke tid blive almindeligt for os; vi vænner os til det. Overraskelsen er forbi og det er blevet hverdag, og vi ser ikke længere, at det er stort eller fantastisk. Den, der flyver meget, tænker på sin næste flyvetur på en anden måde end den, der aldrig har prøvet at flyve før. Den, der har været gift i 40 år, vil nemt komme til at se anderledes på sin kone eller mand end den, der er nyforelsket.

Dette sidste er et eksempel på noget, der skal “holdes frisk”. På samme måde skal vi også passe på, at vi ikke vænner os så meget til at vi kender Jesus, at det bliver en selvfølge; at det mister en del af sin betydning for os. Vores relation til Jesus er ikke en hverdagsting, det er meget større, for Jesus er meget større end vi går og husker på hele tiden.

I sit brev til Kolossenserne 1 v 15-20 skriver Paulus meget udførligt om Jesus. Ja, det er nærmest et digt eller en lovsang (vældigt godt udtrykt i 1992-oversættelsen):

Han er den usynlige Guds billede,
al skabnings førstefødte.

I ham blev alting skabt
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige,
troner og herskere,
magter og myndigheder.

Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt,
og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken.

Han er begyndelsen,
den førstefødte af de døde,
for at han i alle ting skulle være den første.

For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig
og ved ham at forsone alt med sig,
på jorden som i himlene,
ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Jesus er den første i alle ting: Han havde en central rolle i skabelsen. Alting er skabt ikke bare ved hans medvirken, men i ham. Og det blev skabt til ham, og han holder alt i gang. Han er den første, der opstod fra de døde på den måde, vi alle skal opstå engang. Han er fuldstændigt enestående, og det må vi minde os selv om en gang imellem.

Men ikke bare det: Det var i ham, at hele Guds fylde kom til os mennesker, og det var ham, der bragte forsoning og helede forholdet mellem Gud og os, da han gav sit liv på korset for os og opstod igen. Så ikke bare er han fuldstændigt enestående, han er også enestående god imod os.

Så lad os tage imod det, men ikke bare det: Lad os også minde os selv om det hver dag og ikke vænne os så meget til tanken om Guds godhed mod os i Jesus, at vi glemmer, hvor stort og enestående det er. Der er virkelig grund til at synge lovsange, sådan som Paulus gør!

Det (og andet) vil vi gøre sammen ved gudstjenesten på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Fredagsmail

Ikke som mennesker, men …

4. Mosebog 23 v19:
Gud er ikke som mennesker, der lyver,
han skifter ikke mening, som vi gør.
Når han siger noget, så gør han det.
Han holder, hvad han lover.

1. Johannes’ brev 1 v8 (og også v16):
… Gud er kærlighed …

Bibelen siger helt tydeligt, at Gud er anderledes end mennesker, men vi kommer alligevel tit til at forestille os, at han er “næsten ligesom som et menneske, bare lidt bedre”. Det er der noget rigtigt i, for vi mennesker er skabt i Guds billede, sådan at vi ligner ham. Men alligevel er det forkert, for Gud er så meget større end os, at vi dårligt kan fatte det.

Disse to vers fra Bibelen giver et par eksempler: Gud lyver ikke og skifter aldrig mening – han er til at stole på uanset hvad. Det kan man ikke sige om nogen mennesker. Og der er heller ingen, der vil sige om selv den bedste ven, at han “er kærlighed”, sådan helt ufortyndet! Der er forskel på Gud og os, og den er stor.

Så Gud er ikke som mennesker, men han ønsker, at mennesker skal blive mere som ham! Jesus gav sit liv for os for at frelse os, og han vil arbejde med og i os, for at vi skal komme til at ligne ham mere. Det bliver f.eks. udtrykt sådan her:

Efeserbrevet 5 v1-2:
Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham væres jeres forbillede i alle ting. Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud.

Kolossenserbrevet 3 v12-14:
Som Guds udvalgte, elskede og hellige børn skal I iklæde jer det liv, han gav jer. Vær barmhjertige, venlige, ydmyge, imødekommende og tålmodige. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, så snart der er noget at tilgive. Som Herren tilgav jer, skal I også tilgive hinanden. Frem for alt skal jeres liv være præget af kærlighed, som er det bedste middel til at knytte os sammen.

Guds Helligånd vil arbejde med dette i os, hvis vi vil arbejde med. Bed ham gøre det, og se, hvordan du stille og roligt begynder at ligne ham mere.

 

Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Her er temaet “Gud og straf”, og vi vil se en anden af de måder, Gud er anderledes end mennesker på.

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Fredagsmail

Råb, kald, bed!

I en situation, hvor kong David var i livsfare, skrev han bl.a. følgende:

Salme 3 v4-6 (Bibelen på Hverdagsdansk)
Herren er mit skjold og min styrke, han gav mig modet tilbage.
Jeg råbte til ham om hjælp, og han svarede mig fra sit hellige bjerg.
Jeg lagde mig trygt til at sove, for Herren skærmede mig med sin hånd.

Det er en tanke, der gentages igen og igen i Bibelen: Kom til Gud med dine vanskeligheder og problemer, han vil svare dig og hjælpe dig.

Profeten Jeremias fik engang følgende ord fra Gud:

Jeremias’ bog 33 v3 (1992-oversættelsen)
Kald på mig, så vil jeg svare dig og fortælle dig om store og ufattelige ting, som du ikke kender.

Det gjorde han så, og kapitel 33 indeholder de store og ufattelige ting, som Gud fortalte ham. For Gud har ikke til hensigt at holde sig på afstand af os; tværtimod ønsker han at tale med os, ligesom han ønsker, at vi taler med ham i bøn. Det går begge veje. Jesus – som må siges at være autoriteten over alle – sagde det sådan her:

Mattæus-evangeliet 7 v7 (1992-oversættelsen)
Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.
For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.

Kom til ham og råb, kald og bed til ham (og søg og bank på!) for det, du har brug for. Og for det, som dine nærmeste har brug for; og din kirke; og din omverden i det hele taget. Han lover at høre dig og svare.

Men modsat: Den, der ikke råber, ikke vil kalde, ikke vil bede, ham eller hende lover Gud ikke noget særligt. Vi kan jo også bare prøve at finde ud af det selv – eller hvad?

 

Velkommen til gudstjeneste igen på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
Og velkommen også på onsdag den 13. november, hvor der er visions- og budgetmøde kl. 19:30 på Ahornvej 3, Taastrup. Der skal vi tale om, hvad der ligger foran os i 2025. Bed også gerne for det!

Kærlig hilsen
Arne Christensen

Fredagsmail

Hvem kommer det an på?

Salme 127 v1-2:
Hvis ikke Herren bygger huset,
  er håndværkernes arbejde forgæves.
Hvis ikke Herren vogter byen,
  våger vagterne forgæves.
Det er til ingen nytte at slide og slæbe fra tidlig morgen til sen aften,
  for Herren sørger for sine, mens de sover,
  han giver dem alt, hvad de har brug for.

Der er nogle, der beder til Gud og derefter ikke laver en brik. De opdager, at Guds velsigner vores arbejde, men ikke vores dovenskab.

Der er mange flere, der bekymrer sig meget og arbejder meget – alt for meget – men ikke søger Guds hjælp. Det er til ingen nytte; det giver ikke resultater, som svarer til indsatsen. Vi ser det hele vejen rundt omkring os, og lidt for tit også i vores eget liv.

Vi er kaldet til at bygge, vi er kaldet til at vogte, vi er kaldet til at arbejde – men det kommer ikke først og fremmest an på os. Vi skal bede Gud om at hjælpe os og være med os. Når han giver sin velsignelse over det lidt, vi kan gøre, bliver det til meget, uden at vi ved, hvordan det går til. Og mens vi sover – for det har vi også brug for, sådan er vi skabt – arbejder Gud videre og sørger for os.

Vi er helt afhængige af Guds hjælp; ofte mere, end vi aner.

Så lad os mødes til bedemøde på onsdag aften den 6. november kl 19:30 på Ahornvej 3, Taastrup!

Og inden det kan vi ses til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12, som vi plejer.

Kærlig hilsen
Arne Christensen