Alle indlæg af Arne Christensen

Gudstjenesten 15/3-2020

Det er en underlig tid, vi lige nu gennemlever. Det er lidt barokt at blive opfordret til at tjene hinanden ved ikke at være for meget sammen og risikere at bringe coronavirus videre! Men som efterfølgere af Jesus tjener vi gerne hinanden på mange måder, også på denne måde for en tid. Vi ved jo, at vi er i vores himmelske fars hånd, og at vi derfor ikke har noget at være bange for. Det er også i den bevidsthed, at vi får overskud til at tjene vores næste.

Lad os derfor være ivrige i bønnen for vores land, for dem, der er syge, og for hinanden, og dermed være med til at forkorte denne tid.

Om søndagen samles vi under normale omstændigheder til gudstjeneste i City Kirken. Det gør vi så ikke lige nu, men vi kan gøre noget, der ligner lidt: Sætte os derhjemme sammen og holde “mini-gudstjeneste” ved at lovsynge Gud og bede sammen. Spil evt. nogle kristne sange, du har eller kan finde på nettet. Leon Have Thomsen, som skulle have prædiket til gudstjenesten, har lagt sin prædiken på YouTube: https://youtu.be/gACCg764llA så vi ikke skal undvære den.

Menighedslejren den 17.-19. april er stadig under planlægning, men det er noget usikkert, om vi vil gennemføre den. Det kommer an på, hvordan billedet ser ud til den tid mht. corona-virus. Hvis der stadig er smitterisiko, vil vi ikke samles så mange mennesker tæt under samme tag i en weekend. Men hvis situationen tillader det, vil det være alletiders at være sammen på menighedslejr igen! Aht. planlægningen er det vigtigt, at man tilmelder sig allerede nu; der skal ikke betales før det er afgjort, om lejren bliver til noget. Det sker på sidste tilmeldingsdato, den 5. april. Se alt om lejren på: City Kirkens menighedslejr 2020 og tilmeld dig der.

Coronavirus og gudstjenester på nettet

På grund af den spredning af corona-virus/covid-19, som i øjeblikket sker i Danmark, har regeringen i går kraftigt opfordret alle foreninger og trossamfund til at lukke for alle indendørs aktiviteter. Opfordringen gælder lige nu for de næste 2 uger, men man kan godt forestille sig, at det bliver for en længere periode end det. Regeringen tager situationen så alvorligt, at arrangementer med over 100 personer indendørs bliver direkte forbudt.

I City Kirken tager vi opfordringen alvorligt, også selv om vi sjældent samler 100 personer. Vi aflyser derfor alle de sædvanlige aktiviteter i relation til kirken foreløbig for de næste 2 uger (længere hvis det bliver aktuelt). Det gælder både gudstjenesterne, Healing Rooms, morgenbøn, Gadekirken og MOG-aktiviteter, ligesom Teen Challenge er lukket ned. Det planlagte årsmøde udsættes.

Dette er på linie med Høje Taastrup kommunes håndtering af situationen, hvor Kulturcenteret og de andre kulturhuse i kommunen nu er låst helt af.

Tanken bag disse drastiske skridt er jo at begrænse smittespredningen kraftigt, og vi vil derfor opfordre alle til at være meget opmærksomme på de hygiejneanvisninger, der er blevet givet. Vi vil også opfordre til at begrænse private sammenkomster og aflyse at mødes fysisk, hvis det ikke er nødvendigt.

Men vi vil ikke opfordre til at begrænse fællesskabet i menigheden! Tværtimod vil vi opfordre til, at alle er meget opmærksomme på hinanden, men at vi for en tid dyrker fællesskabet på afstand, f.eks. ved at ringe, skype, eller gennem de sociale medier. Vær også opmærksom på andre, der har behov for hjælp til f.eks. indkøb mm., incl. dem, der ikke er en del af menigheden! Vi vil også opfordre alle i menigheden til at bede for hinanden, for kirken og for landet.

Vi er i gang med at arrangere anderledes måder at holde gudstjeneste på – over nettet. Vi vil løbende informere om dette og om andre tiltag, og generelt om alt der påvirkes af situationen.

Forår og Guds skaberkraft

Et ældre ægtepar ringede på min dør og ville gerne tale med mig om fremtiden. Jeg takket pænt nej og fortsatte med at pleje min forkølelse. Jeg tænkte efterfølgende på alt jeg kunne sagt til dem, at min fremtid er i Herrens hænder, at jeg tilhører Jesus enten jeg lever eller jeg dør, at jeg er tryg og Gud er min far.
I disse dage spøger Coronaviruset over alt. Folk kikker på en dersom man hoster, selv om det foregår i albuebøjningen eller i et lommetørklæde. Frygten lurer.
Vi skal være vise, vaske vores hænder, tænke på hygiejnen, ikke give krammer og håndtryk, men vi skal ikke lade frygten overtage vores liv.
Det er forår! Det er ikke lige før lukketid! Smag på de to udsagn og mærk hvad de gør med dig. Ord skaber. Slip foråret løs i dit indre og lad Guds skaberkraft få plads i dit liv midt i en coronavirustid, eller hvad du personligt end måtte stå i.

Søndag den 8. marts kl. 11: Gudstjeneste. Arne Christensen taler.
Onsdag den 11. marts kl. 17: Bøn på Herstedhøje.

City Kirkens menighedslejr 2020

Opdatering: Vi må desværre aflyse menighedslejren i år pga. corona-virus. Vi holder lejr næste år i St.Bededagsferien den 30. april til 2. maj!

Birkedalslejren
Vi glæder os til at være sammen på menighedslejr igen i år. Blok tiden ud i kalenderen den 17. – 19. april, hvor vi har en hel weekend med masser af tid til fællesskab med hinanden og med Jesus i Birkedalslejren midt på Sjælland. Vi regner med (og beder om!) godt udevejr, så vi kan gå tur i skoven, sidde på terrassen med en kop kaffe, spille fodbold, osv.

I år kommer Palle Flyger fra Kirken i Kulturcenteret på besøg. Palle har lang erfaring med at række ud til andre befolkningsgrupper og bygge bro til det omgivende samfund, og vi kan se frem til en spændende tid sammen på lejren!

Opdatering: Det er noget usikkert, om lejren kan gennemføres. Det kommer an på, hvordan billedet ser ud til den tid mht. corona-virus. Hvis der stadig er smitterisiko, vil vi ikke samles så mange mennesker tæt under samme tag i en weekend. Men af hensyn til planlægningen er det vigtigt at man tilmelder sig allerede nu; der skal ikke betales før det er afgjort, om lejren bliver til noget. Det sker den 5. april.

Praktisk:

Tid og sted:

  • Ankomst fredag den 17. april 2020, kl. 18:00 (tag madpakke med!)
  • Afrejse søndag den 19. april 2020, kl. 15:00

Birkedalslejren
Overdrevsvej 10
4340 Tølløse

Tilmelding:

http://www.citykirken.dk/kontakt/tilmelding/
hvor du skriver hvem (både børn+alder og voksne), du vil tilmelde til lejren. Skriv også, hvis du f.eks. vil bage en kage at tage med, det vil vi glæde os til!

Tilmeldingsfrist:

Søndag den 5. april 2020

Tilmeldingen er først gyldig, når betaling for deltagelse er modtaget!

Først når tilmeldingsfristen er udløbet, bliver det afgjort, om lejren kan gennemføres aht. coronavirus. Der kommer besked, og der skal først betales på det tidspunkt.

Pris for deltagelse:

  1. Børn 0-5 år: Gratis
  2. Børn og unge 6-18 år: 200 kr.
  3. Voksne: 350 kr.

Maks. pris for én familie 900 kr.

Prisen dækker leje af lejren, mad og drikke samt undervisning hele weekenden.

Betaling:

Man kan betale ved overførsel til City Kirkens bankkonto nr. 2275 – 3205 622 224
eller via MobilePay nr. 34 44 17
I begge tilfælde: Skriv ”lejr” og dit navn som tekst til modtageren!

Huskeliste:

  • Madpakke til fredag aften
  • Hjemmesko (man må ikke gå med udesko indenfor)
  • Tøj, toilettaske og håndklæde
  • Dyne og pude eller sovepose (ikke kun sengelinned) og lagen
  • Tøj og sko til en gåtur i skoven/fodbold og lignende
  • Din Bibel og måske en notesblok
  • Kage hvis du gerne vil bage (skriv det på tilmeldingen)

Strømme af vand

Dette er den sidste fredagsmail denne vinter ….. ! Søndag er det forår! Kan du ikke mærke det indvendigt? Vi mennesker har så meget behov for HÅB og forventning! Det bringer liv. Den danske muld har ikke manglet vand på det sidste, men hvad med den danske sjæl? Jesus råbte ud: “De der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke! Skriften siger, at vand skal strømme frem over det tørre land. Sådan bliver det for dem, der kommer til tro på mig: Fra deres indre skal det LIVGIVENDE vand strømme frem.” Joh.7:37-39.

Søndag den 1. marts: Gudstjeneste kl. 11. Lars Dupont Gertsen taler.

Venskab er en gave

Venskab er en gave.
Albert Camus (fransk forfatter 1913-1960) sagde:
“Gå ikke foran mig. Måske vil jeg ikke følge dig. Gå ikke bagved mig. Måske vil jeg ikke føre an. Gå ved siden af mig og vær blot min ven”.
Dette er bare så vigtigt i et venskab. Vær blot min ven! Vi kan tumle med så meget, og da er det ikke en masse ord vi behøver, men at nogen vover at være der sammen med os. Jesus siger til sine disciple: ”Jeg regner jer for mine venner”. Joh.15:14-15.
Han er også vor gode hyrde som leder os og omslutter os med sin kærlighed. Helligåndens opgave er at pege på Jesus. Det kan ske i menneskers liv når du er en ven! I Galaterbrevet kap. 5:6 siger Paulus: “Det eneste, der betyder noget, er den tro, der leves ud i kærlighed”.

Søndag den 23. februar kl. 11: Gudstjeneste. Per Eivind Stig taler.
Onsdag den 26. februar kl. 19-21 på Ahornvej 3 afsluttes menighedskurset.
Frank og Bettina Wiik underviser og emnet er: “Jeg vil leve mit liv som en lovsang til Gud”. Kom og vær med selv om du ikke har deltaget i kurset.

Nu kommer der snart brochurer til menighedslejr, men du kan allerede nu tilmelde dig til. Tilmelding på https://www.citykirken.dk/kontakt/tilmelding . Husk at skrive antal voksne og børn; og alder på børnene.
Lejren er 17-19. april og på Birkedal Lejrcenter. Mere info kommer senere.

Når du er stille

“Kun dem der holder af dig kan høre dig, når du er stille.” Citat ukendt.

Vor Far i Himmelen holder af dig! “Selv når du siger, at du ikke ser Ham, har Han din sag for øje, og du må vente på Ham.” Job.35:14

Søndag den 16. februar: Gudstjeneste kl. 11. Michael Jensen taler.

Vi nærmer os tiden for menighedslejren! Har du sat af datoerne (17-19. april) i din kalender? Palle Flyger bliver en af underviserne. Gå ikke glip af dette!

Herrens trofasthed

Herrens trofasthed er stor, hans barmhjertighed er ikke brugt op.
Hans trofasthed er stor, hans nåde er ny hver morgen.
»Herren er min Gud,« siger jeg, »derfor vil jeg sætte min lid til ham.«
Ingen, der søger Herren, bliver skuffet, han hjælper dem, der håber på hans svar.
Imødese hans svar med tålmodighed, for før eller siden VIL han gribe ind.

Klagesangene 3:22-26. (Bibelen på hverdagsdansk)

Søndag den 9. februar kl. 11: Gudstjeneste. Per Bækgaard taler.
Onsdag den 12. februar kl. 17: Bøn på Herstedhøje.
Onsdag den 12. februar kl. 19-21. Per Eivind Stig underviser om Trosvandring.

Fredagsmail den 31/1-2020

Når man bekymrer sig for morgendagen, så bærer man to dages byrde med en dags styrke. Vi går ind i morgendagen før tid. Bekymring tager ikke morgendagens sorg og smerte fra os, men den fratager os dagens styrke. (Frit oversat)

Søndag den 2. feb. kl. 11: Gudstjeneste. Michael Rask Christensen taler.

Obs. Husk menighedslejr den 17.-19. april.

Fredagsmail den 24/1-2020

Amaryllis, også kaldet “de fire verdenshjørner” .
“Herrens blik spejder ud over hele jorden for at hjælpe dem, hvis hjerter er helt med ham.” 2.Krønikebog 16:9.
“Farer jeg op til himlen, da møder du mig der. Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der. Flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger, rejser jeg mod vest over det store hav, så vil din hånd lede mig der, din højre hånd holde mig fast. Bad jeg mørket om at skjule mig, befalede jeg dagen at blive til nat, så ville mørket ikke være for mørkt for dig, og nat eller dag gør ingen forskel.” Salme 139:8-12. Og vers 17: ”Forunderlige og fuldkomne er dine tanker Gud, de overgår langt, hvad jeg kan fatte.”

Søndag den 24. jan. kl. 11: Gudstjeneste. Allan Lund Tolberg taler.

Onsdag den 29. jan. kl. 19-21: Undervisning på Ahornvej 3. Michael Jensen underviser.
Emnet er: Den kristne og tjeneste.

OBS. Husk menighedslejr 17.-19. april.