Alle indlæg af Arne Christensen

Skabt til fællesskab

Det første, som Gud sagde til mennesker, var dette: “Det er ikke godt, at mennesket er alene”
1. Mosebog 2 v18
. Gud talte ikke kun om ægteskab i dette vers. Det er simpelthen ikke godt for os mennesker at leve isoleret eller at prøve at håndtere livet på egen hånd.

Jeg har hørt folk sige, at fuldstændig uafhængighed er nøglen til lykke. For mig er det ensomhed og udtrykker mere en usikkerhed på andre mennesker, ved at lade som om, men ikke har brug for andre i sit liv. Måske pga. skuffelser fra tidligere situationer.

Du og jeg har brug for andre, et fællesskab som vil gå med os igennem livet, en åndelig familie. Kirken er sådan et fællesskab, hvor vi både kan mødes fysisk og åndeligt. Sådan et fællesskab kan være støttende. Det afholder dig fra at give op. Hvis du nogensinde er blevet fristet til at give op med at tro, fordi du nåede et sted i dit liv, hvor det bare er for svært. Men når du mødes med andre mennesker, holder de dig i bevægelse mod dit mål og giver dig støtte til at forsætte med at holde fast i din tro. Gud skabte fællesskab som en modgift mod ensomhed. Det giver tryghed, har du nogensinde været nødt til at gå gennem en mørk gade om natten alene? Det føles meget bedre, når man har andre mennesker med sig! Når du går igennem mørke tider, er det mere sikkert at gå sammen med andre, der kan opmuntre dig og bede sammen med dig.

Visdom. At stå alene kan gøre, at man overser muligheder og vinkler på løsninger. Men når du går sammen med andre mennesker, lærer du, hvordan andres erfaringer eller perspektiver kan skabe nyt lys over svære områder og problematikker.

Prædikerens bog 4 v9 – 12 Hellere to end én, de får god løn for deres slid.  For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op. Og når to ligger sammen, kan de holde varmen, men hvordan får man varmen, når man er alene?  Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand. Tretvundet snor brister ikke så let.

REFLEKSION

  • Hvad hjalp dig til at bevæge dig mod et støttende fællesskab?
  • Hvorfor tror du, at Gud skabte os til at blive bedre sammen?
  • Hvordan kan du bidrage med at andre får et nyt perspektiv, når de føler sig fortabte og ensomme?

BØN

Tak Gud, at du har skabt mig til at høre til. Hjælp mig til at se, hvordan min del af fællesskabet kan hjælpe i det store fællesskab. Tak for de muligheder som du har givet mig for ikke at stå alene, giv os en stadig dybere kærlighed til hinanden og til dig. Og hjælp os til at forstå dybden i, at tretvundet snor brister ikke så let.  AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
TEMA: Genopbygget (del 1)

Jeg vil også pege på denne nyhedsmail fra FrikirkeNet med mange forslag til, hvad vi hver for sig og sammen kan gøre i denne situation med krig i Ukraine.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Krig

Ordspr. 6 v16 – 19:
Der er seks ting, Herren hader, og syv, han afskyr: hovmodige øjne, løgnagtig tunge, hænder, der udgyder uskyldigt blod, et hjerte, der udtænker onde planer, fødder, der løber rask i ondt ærinde, et falsk vidne, der udspreder løgne, og en, der sår splid mellem brødre.

Jeg tror meget godt at versene her opsummerer det, vi oplever for åben skærm, når en aggressor overfalder et uskyldigt land. Jeg tror også, at det fortæller, hvad Gud mener om det.

En hyppig indvending mod den kristne tro er dog al den vold, som er beskrevet i Det Gamle Testamente. Gideon, David og Josva var blandt de mange ledere, der sejrede og dræbte i Herrens navn. Israel ser ud til at have været en voldelig nation, og Gud virker som en enerådig krigsmager.

Hvad var Herrens hensigt med krig? Hvorfor er Det Gamle Testamente så voldeligt i modsætning til Det Nye Testamente – hvor Jesus tilbyder fred?

I Bibelen er der over 400 referencer til krig. Både militært og personlige konflikter. Skriften fortæller os også, at der er “en tid til at elske og en tid til at hade; en tid til krig og en tid til fred” Prædikerens bog 3 v8.

Gud glæder sig aldrig over konflikter eller krig. Men i Guds optik er det at modsætte sig ondskab, ikke umotiveret vold.

Så kristne er opfordret til at bede om og stifte fred. Men Bibelen fortæller os også om, at vi aldrig vil opleve en fuldstændig ende på krige og konflikter på denne side af evigheden. Lande, samfund, naboer og familier, ja overalt, hvor der er mennesker, vil der opstå konflikter, som kan ende i små og store krige.

Jesus lærer os at elske vores fjender og vende den anden kind til.

Paulus gør opmærksom på, at måden som vi kæmper på, er anderledes end det, som vi ser i denne verden. “Vores krigsvåben er ikke som menneskers, men har guddommelig magt til at ødelægge og nedbryde fæstninger” 2 Kor. 10 v3 – 4. At forstå, hvad der ligger bag konflikter, er altid en afgørende nøgle for at løse dem. Kærlighed, nåde og tilgivelse er stærke ”våben”.

Kristne er ikke kaldet til at gribe til våben, men heller ikke til at dømme dem, som i en ulykkelig situation er tvunget til at gøre det.

I Matt. 24 v6 siger Jesus “I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme! For det skal ske, men det er endnu ikke enden.”

Jesus foreslår bestemt ikke, at krig enten skulle eksistere, eller være sanktioneret af ham. Han kommer med en udtalelse om, at krig altid har og vil altid eksistere, som en konsekvens af en brudt verden. At arbejde eller kæmpe for fred modsiger på ingen måde, hvad Jesus siger i denne passage. Hvordan man gør det det, er op til den enkelte, som i en konkret situation må udleve sit kald til at stifte fred, ved at bede, give eller gå. For de skal kaldes Guds børn.

Prøv at reflektere over denne tekst, som beskriver Guds tanker for livet her på jorden og din rolle idet: Esajas bog 11 v1 – 10

BØN:

Herre, gør mig til redskab for din fred. Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor uret er begået. Lad mig skabe enighed, hvor uenighed råder. Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder. Lad mig bringe glæde, hvor sorg og bedrøvelse råder.

 

Mulighed for at hjælpe til humanitær hjælp i Ukraine, igennem Baptistkirken i Danmark.

Pengene vil gå til hjælp med fødevarer, hygiejneprodukter, medicin, generatorer, benzin, tæpper, puder, og hvad der ellers er nødvendigt for mennesker i nød og på flugt. MobilePay: 15397 eller bankkonto 3201 10042879. Mærk indbetalingerne ”Ukraine”. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

TEMA: Skabt i Guds billede (del 3)

Kærlig hilsen
Michael Jensen

En del af familien

Fil. 2 v4: Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.

Det var aldrig meningen, at du skulle gå gennem livet på egen hånd. Gud ønsker, at du skal være en del af hans familie – kirken. Faktisk har kirken været Guds plan lige fra begyndelsen.

Nogle mennesker tænker på kirken som en bygning, en institution eller en begivenhed, som du kan deltage i. Kirken er ikke nogen af disse ting. Det er en familie, som du kan være med i.

Når du er en del af kirken, har du mulighed for at opleve fællesskabet med både Gud og mennesker. Bibelen siger i 2. Kor. 8 v5: De gjorde ikke blot sådan, som vi havde håbet, nej, de gav sig selv ved Guds vilje, først til Herren og så til os.

I dette tilfælde var der tale om en hel konkret situation, men den illustrerer meget godt betydningen af at være sammen med både Gud og mennesker.

Du giver dig selv til Herren, og derefter giver du dig selv til en gruppe mennesker i Guds familie. Det første valg gør dig til en kristen. Det andet valg forbinder dig med andre troende, som i en familie. Jeg er ikke kirken. Du er ikke kirken. Men sammen er vi kirken – Kristi legeme.

Hvad vil det så sige at være en del af Kristi legeme? Menneskets krop har mange dele, men de mange dele udgør en hel krop. Sådan er det også med Kristi legeme.

For at forstå, hvordan kirken fungerer, skal du se på den måde, Gud designede din krop. Din hånd, næse, milt og lever er alle dele af din krop. De har alle separate funktioner, men tilsammen udgør de én fysisk krop – ligesom Guds kirke udgør én åndelig krop.

Det er derfor, du er en så nødvendig del af din kirkefamilie. Du kan ikke sige: “Min del – mine talenter og evner – er ikke nødvendig, eller det beholder jeg for mig selv.” Der er ingen unødvendige dele, alle er vi afhængige af hinanden og hver af os har en forskellig rolle at spille. Derfor står der i 1 Kor. 12 v27: I er Kristi legeme og hver især hans lemmer.

REFLEKSION

  • På hvilke måder har du forholdt dig til kirken som et sted, du går hen, i stedet for et sted, du hører til?
  • Hvordan kan du bruge dine talenter og evner til at elske og drage omsorg for andre mennesker?
  • Hvad er din første udfordring i at elske din næste som dig selv?

BØN

Tak Gud, at jeg kan være med i fællesskabet sammen med dig. Tak for din accept. Nu beder jeg om, at du vil hjælpe mig med at se på alle de andre mennesker, som er så forskellige fra mig, med samme accept. Tak, at der er plads til os alle, tak, at vi sammen udgør et smukt billede, sammensat, som af millioner af mosaikker. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

TEMA: Skabt i Guds billede (del 2)

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Alt det, vi har til fælles

“Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse.”
Rom. 14 v19

Vidste du, at din tilgang til andre mennesker kan gøre en stor forskel? Det kan fremme fred, harmoni og enhed, men det kan også gøre det modsatte. På samme måde er det i en kirke. Derfor kan det være til stor gavn at fokuserr på det, du har til fælles med andre kristne, frem for at fokusere på forskellighederne.

Du kan vælge at koncentrere dig om de fællestræk, som skaber fred og indbyrdes opbyggelse, altså koncentrere dig om det, der skaber harmoni og bygger fællesskabet op. Det du siger, det du gør, og måden som du udtrykker det på, bringer det mennesker sammen eller skaber det afstand?

Efeserne 4 v1-6 taler om det samme og siger, at kristne deler syv store ting i fællesskab: “Der er ét legeme og én Ånd, ét håb, én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles Fader, som er over alle og gennem alle og i alle.”

Som en del af Guds familie deler vi derfor også den samme kærlighed, den samme frelse, den samme tilgivelse, den samme nåde, den samme barmhjertighed og den samme fremtid. Disse faktorer er langt vigtigere end noget andet.

Udfordringen er måske, at Gud ikke bare gav dig ting til fælles med de andre mennesker i kirken. Han skabte os forskellige.

Gud valgte at give mennesker forskellige personligheder og udstyrede hver person med forskellige gaver. Det vil sige, at vi kan forenes omkring evangeliets grundlag, mens vi også værdsætter og lærer af alle de måder, hvorpå Gud har gjort os unikke, med forskellige forståelser, men stadigt skabt i Guds billede.

REFLEKSION

  • Hvordan udfordrer nutidens kultur om individualisme, enheden og fællesskabet i kirken?
  • På hvilke måder kan du fejre forskelle i kirken, mens du stadig fokuserer på de kerneting, som vi har til fælles?
  • Hvilken forskel kan du gøre, som kan bringe fred og indbyrdes opbyggelse?

BØN

Tak, Gud, at du kan skabe enhed trods forskellighed. Nu beder jeg om, at jeg må kunne få øje på alle de ting, som bringer mig sammen med andre mennesker og samtidig se alle de værdier, som andre har og jeg selv mangler. Tak, Gud, at vi som mennesker ikke er ens, hjælp mig til at stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse. AMEN.

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

TEMA: Skabt i Guds billede (del 1)

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Hvad ser du?

Joh. 3 v3:
»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«

I Bibelen er der mange fortællinger om mennesker, som stod foran store og svære ting, som det rent menneskeligt var umuligt at klare. Da Moses og israelitterne var på grænsen til Kanaan, ønskede Gud, at de skulle gå ind i det forjættede land i tro. Men de fleste af de spioner, Moses sendte, kom tilbage og spredte frygt for de store jætter i landet.

Selvom to af spionerne, Joshua og Kaleb, fortalte dem, at de kunne besejre kæmperne, valgte israelitterne desværre at tro på flertalsrapporten om frygt, ikke minoritetsrapporten om tro. De troede ikke på Guds løfte. Det resulterede i, at de alle vandrede og døde i ørkenen i løbet af de næste 40 år, indtil en ny generation voksede op og fik lov til at gå ind i det forjættede land.

Frygt og bekymring kan være en stor men ærlig hindring, det æder troen og tilliden til Gud, og så er der meget, som kan se svært, ja nærmest umuligt ud.

Udgangspunktet for at få Guds vision for en kirke eller ens liv er derfor, at vi sætter vores lid til Jesus Kristus. Det handler ikke om at mønstre en stor tro, men at vi tror på en stor Gud.

Jesus havde nogle venner, der var søskende: Maria, Martha og Lazarus. Lazarus døde, og Jesus rejste ham op til livet igen. Da han gjorde det, sagde han til Maria og Martha: Har jeg ikke fortalt jer, at hvis I tror, vil I se Guds herlighed?” Joh. 11 v40. Jesus var ellers i menneskelige øjne kommet lidt for sent i gang. I Guds øjne var det en mulighed for at vise os sin herlighed.

At se Guds herlighed og vision i sit liv kan betyde, at man konfronterer sin frygt ved at træde ud og bevæge sig imod det man frygter. Guds planer er gode, men det er Guds planer, og derfor må vi se med troens øjne, hvad vil Gud og hvad kan Gud gøre? De fleste kender beretningen om Peter, som blev kaldet ud af båden og vandrede på vandet hen til Jesus. Matt. 14. Jesus viste, at det kald og den vision Gud havde for Peters liv, ville føre ham ud i ting, som han aldrig ville kunne klare i egen kraft, men kun i tro og tillid til Gud.

  • Hvilken frygt har du brug for at konfrontere i din tillid til Gud?
  • Hvad tror du at Gud er i stand til, som ville være en udfordring for dig?
  • Hvordan kunne Guds herlighed vise sig for dig?

BØN

Tak Gud, at du ikke kalder mig til det umulige, men til at tro på, at du er det umuliges Gud. Tak at du kender mig og ved hvad jeg kæmper med. Nu beder jeg om, at du vil hjælpe mig med de kæmper, som jeg ikke kan se hvordan kan besejres. Hjælp mig med at forstå hvad det vil sige: »Jeg tror, hjælp min liden tro.«  AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

P.S.: Vi holder bedemøde, særligt for kirkens situation, på Ahornvej 3 i morgen lørdag d. 12. februar kl. 10:00.

Vision

Ordspr. 29 v18: Uden syner er et folk ladt i stikken.

Hvorfor er et syn er så vigtigt i ens liv?

Fordi “hvor der ikke er noget syn, går folket til grunde.” Så enkelt er det, det er vigtigt at have en klar vision om Guds hensigt med ens liv, for uden Guds vision er der ubeslutsomhed og det er svært at finde retning. Med andre ord, en person, der er i tvivl, tænker på to forskellige ting på samme tid og kan have svært ved at beslutte sig for noget.

Uden Guds vision for din fremtid kan du vandre igennem livet uden noget mål, formål eller mening, og livet kan blive som en tilfældighed.

Uden vision kan du gå glip af muligheder og får ikke det bedste ud af det, du har fået af Gud. Du er kaldet til at forvalte dit liv, men du kan ende med at gå rundt i splittelse og forvirring over livet. Hvis du ikke forstår Guds vision for dit liv, kan det også gøre dig sårbar over for andre, der vil styre dig mod det, de tror eller antager, at dit formål er – eller deres.

Kun Gud kan fortælle dig dit formål, fordi han skabte dig specifikt og unikt for at udleve det. Uden Guds vision er der kollision, det er ligesom en kofanger på biltur, hvor man bare bliver ved med at blive ramt fra alle sider. Uden Guds klare retning for dit liv vil du uundgåeligt havne i en blindgyde.

At få Guds vision for dit liv kræver bøn, omhyggelig eftertanke og en stille indsats for at høre Guds stemme. Det kan også være en rigtigt god idé at lytte til et godt råd, før man tager en beslutning. Resultatet bliver at se tingene klart, med øjne af tro snarere end øjne af tvivl og frygt. Når din tro bliver vejledt af Guds vilje, får du en klarere forståelse af, hvordan du kan gå videre med dit formål her i livet. Det samme gælder for en kirke.

REFLEKSION

  • Hvad tror du, Guds vision er for dit liv?
  • Hvis du så din nuværende situation gennem troens øjne frem for frygt, hvad ville du så ændre?
  • Hvad betyder din vision for din delagtighed i kirken?

BØN

Tak, Gud, at mit liv har formål og mening. Tak, at min eksistens ikke bare er en tilfældighed, men har eksisteret i dine tanker fra evighed af. Nu beder jeg om, at du vil hjælpe mig til at være stille, så jeg kan høre din stemme og finde ind i din retning for mit liv. Tak, at jeg også må være en del i den konstruktion, hvormed du bygger din kirke. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

P.S.: Vi holder bedemøde, særligt for kirkens situation, på Ahornvej lørdag d. 12. februar kl. 10:00.

Lys skaber nyt liv

1 Joh. 1 v5: Gud er lys, og der er intet mørke i ham.

I denne tid glæder vi os over så småt at kunne mærke, at dagene er begyndt at blive længere. Mange mennesker går dog gennem mørke dage, fordi de bærer en byrde af skyld, skam og fortrydelse. De ser måske succesrige ud udefra og smiler, men indeni er de plaget af deres hemmeligheder.

Guds lys virker på den måde, at det giver forståelse og retning for Guds veje og skaber et godt fællesskab med både Gud og mennesker. Samtidig afslører det også skadelige ord, tanker og handlinger, som kan skade ens åndelige, følelsesmæssige og fysiske tilstand og kan være ødelæggende for fællesskaber.

Bibelen siger det sådan: Hvis vi hævder at have fællesskab med ham og alligevel vandrer i mørket, lyver vi og lever ikke ud af sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, som han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd. 1 Joh. 1 v6 – 7.

Det er måden at tørre tavlen ren på og hermed få en frisk og ny start! Det betyder ikke, at du igen prøver hårdere, og mere ihærdigt forsøger at tage dig sammen. Det betyder, at du får et helt nyt liv, hvor alt er tilgivet. Hermed træder du ind i Guds lys og kan leve i det.

Ef. 5 v89 beskriver, hvad det vil sige at blive fuldstændig renset og tilgivet og dermed få et nyt liv i lyset: For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed.

Hvilken herlighed, at du kan komme videre, fuld af håb og glæde i et liv, som kan tåle lyset.

REFLEKSION

  • Hvordan ville lyset afsløre skyldfølelse eller fortrydelse i dit liv?
  • Hvad er dit næste skridt i det?
  • Hvad er nogle måder, du kan “leve som et barn, der hører til i lyset”?

BØN

Tak Gud, at du har gjort det muligt at bryde med mørket, så jeg kan starte på en frisk. Nu beder jeg om, at du vil hjælpe mig til at bringe dit lys ind i alle områder af mit liv. Tak, at jeg kan leve et liv uden skyld eller skam. Tak for et ærligt fællesskab med dig, nu beder jeg om, at du vil give mig modet til at blive i dit lys, i mit liv og i alle mine relationer. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
Tema: GUDS HEMMELIGHED

Kærlig hilsen
Michael Jensen

PS: Som nævnt på orienteringsmødet den 5. december holder vi bedemøde på Ahornvej, det bliver lørdag den 12. februar kl. 10:00.

Følelser

1. Kongebog 19 v3: Elias blev bange og drog af sted for at redde livet.

Gud beskriver og definerer sig selv som en stærk følelse, når der står i Bibelen, at han er kærlighed. Som mennesker, der er skabt i Guds billede, er vi derfor også skabt med følelser. Følelser er en sjov størrelse; de er dine følelser og de vil altid sende et korrekt budskab til dig om, hvordan du har det. De vil dog ikke altid sende et korrekt budskab til dig om, hvordan tingene er i virkeligheden.

Om du er glad, vred, ked af det eller frustreret – hvad end du føler, så spørg dig selv: “Hvad er den egentlige grund til, at jeg føler dette?” Måske ligger svaret i forventning, frygt eller bekymring.

I 1. Kongebog 19 bliver profeten Elias så modløs, at han går til Gud og klager: “Gud, jeg er den eneste i hele Israels nation, der er tilbage, som tjener dig.” Gud udfordrer ham og siger: “Jeg kender da en masse mennesker, der stadig tjener mig! Du, Elias, opfører dig, som om du er den eneste, der prøver at gøre det rigtige, men det er ikke sandt.” Gud så derefter til Elias’ behov og gav ham en velfortjent pause, som fornyede ham, så han fik et nyt perspektiv på det hele.

Når du handler på en følelse, er det så noget, som hjælper dig, er det konstruktivt eller det modsatte? Vil du få det, du ønsker eller har brug for, ved at fortsætte med at handle på dine følelser? Eller er det på tide at stoppe lidt op og spørge,

HVOR ER GUD I ALT DETTE HER?

Elias var træt, følte sig alene, men Gud var i total kontrol af situationen og havde ikke glemt ham. Vel var der en truende fjende (kongens kone Jezabel) som ønskede ham derhen, hvor peberet gror, men hun kom aldrig til at røre et hår på hans hoved.

Det at kunne styre ens følelser, er at vælge eftertænksomhed frem for spontanitet.

Lad ikke dine følelser styre dine handlinger. Vælg at håndtere dine handlinger og hvordan du har det, ved at styre dine følelser.

Når du stopper op for at stille dig selv disse tre spørgsmål, kan det måske hjælpe dig til at få et bedre greb om, hvad du kan gøre for at afhjælpe situationen.

REFLEKSION

  • Hvornår har dine følelser fået dig til at tro på noget, der viste sig, ikke at være sandt?
  • Hvad tror du, det vil sige at være ledt af Guds vilje?
  • Tænk på en oplevelse, hvor du følte dig vred eller frustreret. Hvad havde du brug for i virkeligheden?

BØN

Tak Gud, at dine handlinger ikke er baseret på mine følelser. Tak Gud, at du kender til dagen i morgen og at du midt i det hele har løftet dit ansigt mod mig. Nu beder jeg om, at jeg må kunne finde din fred og mærke din stærke hånd. Hjælp mig til at bygge mit liv på den klippe, dit ord taler om, og til at forstå, hvad det betyder for mig i dag. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
Tema: Hejs flaget

Kærlig hilsen
Michael Jensen

En ærlig samtale!

(Bemærk: Vi mødes i Kulturcentret i Taastrup til gudstjeneste på søndag, hvor vi skal have mundbind på, undtagen når vi sidder ned.)

 

“Den, der følger mig, kommer ikke til at vandre i mørket, men får livets lys.” Joh. 8 v12

Det kan lyder som en selvmodsigelse at sige: Jeg stoler på Gud, men jeg har det svært. Ærlighed afslører faktisk en dyb tro. For det første fortæller det, at man holder fast på sin tro på Gud. For det andet, at man tror på, at Gud vil lytte til ens bøn. For det tredje troen på, at man kan fortælle Gud alt, hvad man tænker og føler, uden at det skader forholdet.

En har sagt: “Tvivl aldrig i mørket på, hvad Gud fortalte dig i lyset.”

Der er tider, hvor troen bliver sat på prøve, og hvor det at stole tålmodigt på Guds løfter og ikke ens følelser bliver udfordret. Igennem disse tider er det, at Gud tager dig til et dybere niveau af din tro. En relation, som er baseret på tillid, står fast midt i uvejret.

Omstændighederne ændrer ikke Guds karakter. Gud er stadig den samme og han er stadig for dig, selv når du ikke mærker det og det trækker ud med gennembruddet.

Verset i Johannesevangeliet 8 fortæller os, at vi ikke er glemt, men at vi midt i mørke tider har et lys at holde fast i. Lyset er JESUS KRISTUS og midt i mørket kan vi søge ham og opleve, at hans lys skinner for os. Hver dag kan du vælge at stole på Gud og hans løfter til dig. Du kan også fortælle ham præcis, hvordan du har det, selv når dine følelser og omstændigheder fortæller dig det modsatte.

REFLEKSION

  • Hvornår har du sidst haft en ærlig samtale med Gud?
  • Hvad er din udfordring i at stole på Gud, når dine følelser og omstændigheder fortæller dig det modsatte?
  • Har du prøvet at lave en liste over alle de ting, du ved er sande om Gud og mindet dig om hans løfter til dig.

BØN

Tak Gud, at du altid lytter og at jeg ikke skal passe på med, hvad jeg går rundt og tænker. Tak at du forstår mig bedre end nogen anden, selv når jeg tvivler på dig. Nu beder jeg om, at jeg i endnu større grad må opleve det lys, som du taler om i dit ord. Hjælp mig til at stole på din sandhed og holde fast i dine løfter. Tak at du tror på mig, selv om jeg har svært ved at tro på dig. AMEN

 

Må Gud velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00. Vi kan igen mødes i Kulturcentret i Taastrup, hvor vi skal have mundbind på, undtagen når vi sidder ned. Temaet vil være: LEVENDE TRO.

Vi har også en rigtig god mulighed for at mødes til “Åben Himmel” – møde i Rønnevang Kirke i Taastrup lørdag den 15/1 kl. 15:0017:00. Det er på Taastrup Hovedgade 150 i Taastrup, og City Kirken medvirker. Indbydelsen er her: Evangelisk Alliance – Åben Himmel.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Hvad kendetegner dig i denne tid?

Lidenskab, glød, begejstring, iver, passion, engagement, glæde, nidkærhed mm. ?

Sl. 69 v10: Nidkærhed for dit hus fortærer mig, og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.

David var så begejstret for Guds hus, at han personligt følte de fornærmelser, der var rettet mod Gud. Alle folk rejste sig og råbte “Amen! Amen!” da Ezra åbnede lovens bog. Det var iver, der drev den samaritanske kvinde, da hun delte om sit møde med Jesus, med hele sin by. På trods af ekstreme vanskeligheder bønfaldt de makedonske kirker Paulus og Timoteus “med stor påtrængning” om at modtage deres gave og fællesskab. Disciplene kunne ikke lade være med at gå ud og fortælle om Jesus. Nidkære mennesker inspirerer andre. Iver giver stor entusiasme i jagten på en sag, som man er overbevist om.

Gal. 6 v9: Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op.

Der er ubestrideligt tidspunkter, hvor det er svært ikke at blive træt, og tidspunkter, hvor man meget hellere vil følge sin egen vilje end Guds. MEN i Salme 40 v9 forklarer David, hvor hans hans ønske om at gøre Guds vilje kommer fra, ved at tilføje, “for dine instruktioner er i mit indre.” Det hebraiske ord, der er oversat med “indre”, betyder bogstaveligt “mave” eller “tarm”. David sagde med andre ord, at det ikke var en pligt eller byrde, som var lagt på ham, men noget, som var i ham. Jeg tror, at det var det, som skabte “nidkærheden” i ham, så han med al lidenskab, glød, begejstring, iver, passion, engagement og glæde handlede efter Guds vilje.

Jeg vil ønske for os alle, at vi i 2022 må opleve det samme i vores indre over Guds hus ”Kirken”, og gøre det, som behager Herren. Selv i disse tider, som ikke er nemme.

Jeg ønsker ikke blot at besidde tro; Jeg vil have en tro, der besidder mig.
– Charles Kingsley

 

REFLEKSION

  • Er der glæder som du havde, som kendetegnede dit liv, som du ville ønske at få tilbage?
  • Hvad har forandret det som var?
  • Hvordan kunne du genopdage glæden igen?

BØN

Tak Gud, at i dig er der glæde og overskud, tak Gud, at du ser netop det, som jeg trænger allermest til. Nu beder jeg om, at du vil genskabe det i mig, som var, og forny mit indre på ny. Tak, at jeg kan komme til dig med tomme hænder, for du kom for at helbrede de ødelagte, for at finde de fortabte, for at fylde dem, der tørster efter kærlighed. AMEN

 

Kære City Kirke, jeg håber, at I alle er kommet rigtig godt ind i det nye år. Vi ville ønske, at vi kunne mødes fysisk, men Kulturcenteret er lukket frem til den 17. januar. Vi mødes derfor til Zoom-gudstjeneste på søndag kl. 11:00. Vi fejrer nadver sammen, så HUSK lidt ”brød og vin”. Vi ses.

Du kan få linket, du skal bruge for at komme med, ved at ringe til Arne på 2093 7410 eller ved at skrive til os på https://www.citykirken.dk/kontakt/kontaktformular

Vi har mulighed for at mødes fysisk i Rønnevangskirken den 15. januar til Åben Himmel i forbindelse med Evangelisk Alliance. Indbydelsen er her: Evangelisk Alliance – Åben Himmel.

Kærlig hilsen
Michael Jensen