Forberedelse af årsmøde

Menighedsledelsen har igen været sammen og behandlet en lang dagsorden. Af større emner med almen interesse kan nævnes følgende:

De mange indlæg og debatten fra visions- og budgetmødet blev diskuteret, efter forudgående arbejde via mail og på menighedsledelsens wiki. Idéer og ønsker vedrørende specifikke tjenesteområder (som f.eks. gudstjenesten, lovsang, børn, unge, …) bliver videregivet til de respektive tjenesteledere, og andre emner vil menighedsledelsen selv arbejde videre med, ud fra den overordnede vision og strategi.

Den fulde liste af indlæg er tilgængelig her, og alle er velkomne til at kommentere listen eller punkter derfra. Det kan f.eks. gøres ved at lægge en kommentar her i forbindelse med dette indlæg.

Dagsorden for menighedens årsmøde, som holdes d. 12. marts kl. 19.00 i Huset på Ahornvej, blev gennemgået og tilrettet, og det blev sikret at alle punkter er under forberelse.

Emner til ny kasserer og evt muligt samarbeje med et eksternt firma, som kan varetage noget af det manuelle arbejde, blev igen diskuteret, og der tages kontakt til mulige “kandidater”.

Lokalesituation blev igen gennemgået, og der var en del snak om et forslag til “prospekt”, der beskriver hvad vi gerne vil bruge Huset på Ahornvej til. Prospektet vil blive færdiggjort, og menighedsledelsen vil tage kontakt til forskellige interessenter og beslutningstagere for at få gode råd til hvordan vi kan arbejde videre med mulighederne, og hvad der kræves for at en ombygning/udvidelse kan bringes på plads.

Derudover blev en lang række andre emner også behandlet, herunder medlemslisten, menighedens repræsentation i forhold til BiD, kalender, arbejdsgange, m.m.

Ændringer i menighedsledelsen

Menighedsledelsen har holdt sit første månedlige møde i 2008. I lighed med tidligere er her en kort opsummering af nogle af de punkter som har størst almen interesse:

Bente Sørensen har meddelt at hun af personlige årsager er nødt til at træde ud af menighedsledelsen. Resten af menighedsledelsen har med stor beklagelse måttet acceptere dette, og vil samtidig overbringe et stort tak til Bente for hendes indsats i menighedsledelsen.

Da menighedsledelsen på trods af Bentes udtræden stadig opfylder vedtægternes krav til sammensætning, så er det menighedsledelsens holdning at der ikke skal afholdes endnu et “supplerings-valg” og at næste ordinær valg vil ske efter den normale plan.

På baggrund af en bredere snak om at forbedre kommunikationen for de, som ikke har adgang til internet-baserede medier, blev det besluttet at lave en opslagstavle i huset hvorpå nyheder fra f.eks. BiD (Baptistkirken i Danmark), kopier af nyheds-indlæg her fra denne blog, dele af hjemmesiden, og anden relevant information kan hænge til gennemsyn. Opslagstavlen vil blive administreret og vedligeholdt af kontoret.

Arbejdet med at forbedre lokalesituationen fortsætter. Det blev bl.a. besluttet at udarbejde et lille “prospekt”, som beskriver vores tanker for fremtidig brug af Ahornvej, til brug for dialog med offentlige myndigheder og interessenter, og der blev udarbejdet en plan for hvordan vi kan arbejde videre med at skabe bedre rammer for City Kirkens mangfoldige aktiviteter og for derigennem at forbedre integrationen i lokalsamfundet.

Endelig blev det diskuteret hvordan Helle Andersen kan blive afløst som kasserer, og i denne sammenhæng blev også andre valg og tillidsposter gennemgået som forberedelse til menighedens årsmøde.

Menighedsledelsesmøde, Nov 2007

Menighedsledelsen mødtes tirsdag d. 27. november 2007, og havde (lidt atypisk måske) en lang række større og mindre sager til samtale og overvejelse, hvoraf en del af disse nævnes her i lidt tilfældig rækkefølge:

Omsorg og netværk i menigheden blev diskuteret. Udover konkrete forslag til at styrke netværket og omsorgen, som vi vil arbejde videre med, så blev en række personer, som er syge eller har det svært, også nævnt og bedt for på mødet.

Visions- og budgetmødet blev evalueret, og vi snakkede en del om hvordan vi vil arbejde videre med de forslag som blev diskuteret i grupperne (og som forhåbentlig vil blive ved med at komme!). Vi snakkede også en del om det seneste missionskomitemøde i Baptistkirken i Danmark (BiD), og i den forbindelse generelt om hvordan det går rundt omkring.

Gudstjeneste-temaer for dele af 2007 blev gennemgået. Gudstjenesteudvalget har fastsat et tema omkring “Passion — et hjerte der banker for…” i 1. kvartal 2008. Senere på året overvejes en opfølgning på “40 dage”, men med fokus på tjeneste i lokalsamfundet.

Der er nu kommet nye kuverter og brevpapir med det nye logo. Hjemmesiden er også opdateret med nyt design, så det nye logo er nu for alvor taget i brug.

Forskellige muligheder for at styrke og opdatere vores elektroniske kommunikation blev diskuteret, herunder målgrupper, værktøjer, teknik og trænings muligheder. Dette gælder også menighedsledelsens måde at arbejde på mellem møderne, og forbedret brug af menighedsledelsens wiki. Menighedsledelsen mener det er vigtigt at vi som menighed er aktive og synlige på nettet; det er nemlig ofte første kontakt for mange med menigheden. Og endelig mener vi også at vi i udstrakt grad skal fortsætte med at gøre brug af elektroniske præsentationer til gudstjenesten fremfor overheads.

Endelig blev missionsgruppens forslag til fordeling af rest-budgettet for mission for 2007 vedtaget som foreslået.

Visions- og budgetmøde, Nov 2007

På et velbesøgt menighedsmøde med temaet “visions- og budgetmøde” blev menighedens øjeblikkelige situation gennemgået, og der var en god snak om visioner og tanker for fremtiden. Ud fra bl.a. gruppearbejde og snak rundt om bordene blev der samlet mange gode idéer og tanker ind, som menighedsledelsen vil arbejde videre med. Hvis du var med til mødet og måske efterfølgende er kommet i tanker om noget du vil tilføje, så kan du sende en mail til menighedsledelsen, eller du kan lægge en kommentar her til indlægget.

For de som ikke havde mulighed for at være til stede er her en kort sammenfatning af nogle af de vigtigste punkter:

Økonomisk ligner året i år sidste år, og vi forventer at samle nogenlunde det samme ind som i 2006. Det er under budget, men udgifterne er også under budget, så samlet set giver det ikke anledning til store panderynker. Budgettet for 2008 kommer i første omgang til at ligge på linie med 2007, men hvis vi i årets løb får mulighed for at iværksætte bygge- og renoveringsarbejder, så vil der blive udarbejdet et nyt budget til at tage vare på den ændrede situation.

Omkring lokalesituationen, så har der været holdt et møde med artikekt Hans Jørgen Christensen, der har stor erfaring med (fri)kirker, og bl.a. står bag Roskilde Baptistkirke. Aftalen er at Hans Jørgen vil udarbejde et skitseforslag til udvidelser på Ahornvej, som så vil blive fremlagt menigheden, og senere kan danne baggrund for en fornyet ansøgning til myndighederne. Udgangspunktet for skitsen er at få plads til en multi-sal til møder, ungdomsarbejde, café m.m. der kan rumme op mod 150 personer med tilhørende køkken, samt aflastningslokaler der kan bruges samtidig til andre aktiviteter, kontor-facitiliteter og 2-3 enkeltværelseslejligheder med køkken- og toilet faciliteter til udlejning.

Med hensyn til visionerne så blev sidste års målsætning gennemgået og status for de enkelte områder fremlagt. Indsatsområderne for næste år tager sit udgangspunkt i de samme 4 punkter, med tilføjelse af endnu et, så listen nu ser sådan ud:

  • Styrke gudstjenesten som fælles omdrejningspunkt
  • Satse på børn- og unge som en del af helheden
  • Opfordre til netværk i en mangfoldighed af mindre grupper
  • Udadrettet evangelisation i området og at gøre kirken kendt
  • Konkretisere og igangsætte processen med fornyelse af vores lokaler/rammer

Ud fra disse punkter og spørgsmålet: “Hvad brænder du for?” udspandt der sig efterfølgende en livlig debat i grupper, og menighedsledelsen arbejder videre med de mange gode input og tanker som blev vendt.

Som medlemmer af valgbestyrelsen blev Bente Kirschner og Lise Jørgensen valgt for et år. Derudover blev det meddelt at Bente Sørensen for tiden er sygemeldt fra menighedsledelsen, og at vi til foråret skal vælge ny kasserer i stedet for Helle Andersen. Rolf Andersen meddelte også at han ønsker at trække sig fra rollen som forhandlingsleder, men Bent Thomsen har indikeret at han vil være villig til at påtage sig denne opgave… hvilket så kræver at vi ligeledes skal finde en ny revisor, men heldigvis har Per Solberg indikeret at han vil være villig til at tage denne opgave. Rolf meddelte i øvrigt at både han og Helle igennem et stykke tid har haft disse opgaver, og derfor naturligt som “projekt-mennesker” gerne vil have mulighed for at slippe disse, og have mulighed for at gå ind i nye og andre opgaver i stedet. Kasserer, forhandlingsleder og revisor skal vælges på årsmødet til foråret.

En række andre punkter blev bragt op undervejs i forbindelse med de enkelte punkter eller under eventuelt, lige fra nyt omkring, og relationerne til, vore brødre og søstre i Baptistkirken i Danmark og frikirkenet, bladene Baptist og domino, sygdom og konkrete ønsker om forbøn, nyt fra Papua Ny Guinea m.m.

Menighedsmøde, Sept 2007

Onsdag d. 19. september var der menighedsmøde i huset på Ahornvej.

Der var en god snak om mange ting på mødet, men særligt 3 ting er måske værd at gøre opmærksom på for de, som ikke kunne være med:

Økonomien blev vendt, og afvigelser i forhold til budget og sidste år blev gennemgået. Som det ser ud nu, så regner vi med at slutte året lidt under budget, både hvad angår indtægter og udgifter — men dog alligvel lidt højere, på begge områder, sammenlignet med sidste år. Den største afvigelse på udgifterne skyldes, at en renovering af Ahornvej afventer en mere langsigtet plan og godkendelse for huset.

Bente Sørensen blev valgt som nyt medlem af menighedsledelsen i stedet for Karin Rask, som har valgt at træde ud. Menighedsledelsen består således nu af Arne Christensen (formand), Gert Eriksen, Helle Hyldgård, Brian Lund-Hansen, Bente Sørensen og Per Bækgaard. Per Eivind Stig deltager også i menighedsledelsens møder.

City Kirken’s nye logo

Endelig fik City Kirken også et nyt logo, som er udarbejdet af Sven fra Art/Grafik. Logoet kan ses herover, og vil fremover komme til at optræde på brevpapir, hjemmeside(r), i annoncer, på visitkort og alle andre steder hvor vi gerne vil profilere City Kirken. Der ligger en nærmere baggrund for- og præsentation af City Kirkens nye logo som du kan læse (kræver at du har en .pdf læser installeret).

Om at gå på vandet…

Selva Prabhakar fra New Delhi var på besøg i City Kirken d. 8. juli, og han holdt som altid en inspirerende prædiken for en sommer-ramt menighed. Prædikenen kan jeg ikke gengive her, men jeg syntes at de 4 punkter han tog frem fra Matt 14:22-32 er værd at repetere.

Vers 28-32 lyder sådan her:

Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.«

De fire punkter, Selva tog op, var følgende:

  1. Peter spurgte Jesus om lov til at træde ud på vandet før han gik ud på bølgerne. Peter var ofte var den der selv tog initiativ, men her er han et godt eksempel for os. Måske er vi også nogle gange alt for impulsive, som Peter, og kaster os ud i nye ting på en indskydelse. Men spørg Gud om vejledning først, vent, og gå ikke altid på den første indskydelse.
  2. Peter blev bange, og begyndte at synke. Peter tvivlede på sin egen kunnen og på holdbarheden af Jesu ord. Når vi får problemer, kan de være forårsaget af vores egen tvivl. Nogle gange er der omstændigheder omkring os som vi ikke kan påvirke. Men ofte har vi selv ihvertfald et medansvar for vores egen situation. Vi kan være tilbøjelige til at skyde skylden på andre — familie, venner, kolleger, samfundet. Det kan være svært at se os selv objektivt, men vi har brug for at tage ansvar og se situationen i øjnene som den er.
  3. Peter henvendte sig til Jesus efter hjælp. Hvis han havde vendt sig om, havde han se en række professionelle fiskere, som var vant til at færdes på havet. Vi har i vores samfund adgang til en lang række professionelle, og dem kan det være godt at benytte sig af. Gå til lægen, hvis du er syg. Tal med din bankrådgiver, hvis du mangler penge. Men når vi er der, hvor vi bogstaveligt talt ikke kan bunde, er der ingen anden hjælp end Jesus. Og måske er det sådan at Jesus også i mange andre situationer er den, der bedst kan hjælpe os.
  4. Jesus rækker ud til Peter, på trods af hans fejl og hans tvivl. Gud kommer os i møde, og rækker ud til os, selvom vores tro er så lille at den næsten ikke er til at få øje på. Det er opmuntrende at vide. Og måske kan det gøre det nemmere for os at turde se virkeligheden i øjnene!

Nyt fra menighedsledelsen, Juni 2007

Ved sidste menighedsledelsesmøde (19. juni 2007) besluttede vi at bruge blog’en som en uformel måde at fortælle lidt om hvad vi arbejder med. Vi vil derfor fremover, med jævne mellemrum, give et kort resumé i stik-ords form fra menighedsledelsesmøderne:

Der er snart (28.-29. september) Willow Creek konference i Danmark. Det er en god måde at få ny inspiration på, og vi opfordrer menighedens ledere, medarbejdere og andre interesserede om at melde sig til Brian, som vil koordinere vores samlede tilmeldning.

Ved sidste valg til menighedsledelsen blev det aftalt at denne skulle indsættes og bedes for, på et tidspunkt hvor alle var samlede. Det er ikke sket endnu, men vil blive planlagt til efteråret.

Vi har kikket på om det kan betale sig at bruge noget af vores frie likviditet til at indfrie (nogle af) vore kreditforeningslån. Det er nok tvivlsomt om det kan betale sig, på grund af gebyrer og usikkerheden om hvorvidt vi måske alligevel har brug for likvide midler til renovering eller ombygning af Ahornvej. Der er dog nogle yderligere beregninger som skal foretages, og under alle omstændigheder kan det tidligst ske op til næste termin (31/10).

Generelt er vores fremtidige lokalesituation ikke afklaret. Det største problem her og nu er at Kulturcenteret er lukket i forbindelse med ferier og fridage, og at vi derfor er nødt til at være i huset på Ahornvej, hvor der ikke rigtigt er lokaler til de aktiviteter vi har brug for. I 2008 bliver situationen lidt bedre, da Kulturcenteret, modsat 2007, holder åbent f.eks. i efterårsferien. Men vi arbejder på kort sigt med andre alternativer, såsom medborgerhuset.

På længere sigt er mulighederne uafklarede. Egentlig har Ahornvej en god central beliggenhed, og med det nye center overfor vil det være oplagt om vi kunne udvide aktiviteterne og forbedre rammerne. Vi vil derfor prøve endnu engang om vi, i lyset af ændringerne i områdets karakter, måske kan få tilladelse til at udvide og øge bebyggelsesprocenten.

City Kirkens oprindelige logo er efterhånden ved at være lidt “bedaget” i stregen, og har måske for tæt en tilknytning til Høje Taastrup, og ikke så meget til de andre områder vi er i. Derfor har vi i nogen tid arbejdet på et nyt logo, bl.a. i samarbejde med Sven fra art/grafik. Vi har nu valgt et af de foreslåede logo’er, som vil blive færdiggjort og præsenteret for menigheden snarest. Det nye logo synes vi på en god måde repræsenterer de værdier, vi står for, og vi tror at der vil være bred tilslutning til det nye design.

Arbejdet med at analysere spørgeskemaer og evaluere gudstjenesterne er nu færdigggjort. Det er der kommet mange gode og brugbare informationer ud af, og undersøgelsens resultat vil blive præsenteret på næste menighedsmøde. Generelt er der god tilfredshed fra menighedens side med gudstjenesterne, men der er også en del ting som kan forbedres — bl.a. med hensyn til lyd/teknik, forløb og “flow” i programmet og med at sikre at der ikke ligger for mange løse ledninger og roder rundt på gulvet 😉

Endelig havde vi en snak om BiD og økonomi. Vi har efterlyst en mere gennemgribende revision af aktiviteterne i BiD, og vi tror at BiD har behov for en ændret måde at arbejde på og financiere sine aktiviteter. Problemstillingen er ikke ny, men vil er endnu engang aktuel i forbindelse med forberedelser til missionsstævnet i Mariager i uge 30. Arne og Brian deltager i forberedelsesmøde i Herlev, og vil fortælle lidt om hele situation på menighedsmødet d. 27. juni — hvor iøvrigt både Per Eivind, Per og Gert vil være fraværende på grund af rejser.

Hvorfor skal Baptistkirken i Danmark have et internationalt missionsarbejde?

Denne post er den fulde version af et indlæg i bladet Baptist. Indlægget her peger på vigtigheden af at kirkernes missionsarbejde er rodfæstet i den lokale menighed, og ikke overlades til store og centrale missionsselskaber eller kirkesamfund.

Som lokal kirke har vi en stående udfordring til at leve i mission.

Selvfølgelig først og fremmest i vores nabolag, her hjemme, men det stopper ikke der. Jesus kaldte os til at leve i mission: at forkynde evangeliet i ord og handling hele vejen ud til “verdens ende”.

Så ud fra den definition burde svaret give sig selv: at enhver kristen organisation må være engageret i mission. Men det betyder ikke samtidig at enhver missionsaktivitet skal være drevet af en større kristen organisation.

Når den lokale menighed driver mission, så fratager det ikke den enkelte kristne ansvaret for at være ambassadør for troen, der hvor han eller hun lever sin hverdag — fra søndag kl. 12.00 til næste søndag kl. 10.00. Faktisk er det lige omvendt: Den lokale menigheds missionsarbejde er summen af de enkelte medlemmers indsats, som den nu udføres enkeltvis eller i fællesskab.

På tilsvarende vis kan BiD’s missionsarbejde heller ikke være en erstatning for den lokale menigheds missionsarbejde. BiD’s missionsarbejde må først og fremmest tage sit udgangspunkt i hver enkelt menigheds engagement, lokalt og globalt. En fælles indsats på landsplan kan aldrig blive en erstatning for en engageret menighed, uanset hvor gode intentionerne end måtte være.

Derfor giver det ikke mening at tale om international mission i BiD uden at tage afsæt i den lokale menigheds mission. Og det giver både en række begrænsninger, men også en række muligheder.

BiD’s mission har historisk været præget af en række ildsjæle, som er rejst ud og har ofret sin tid og sit dygtige engagement i f.eks. Burundi og Rwanda. Vi kan kun være glade for at have været en del af sådan et arbejde, som over tid har båret stor frugt og endda har påvirket et helt land.

Når vi kikker fremad, så tror jeg fortsat at den bedste grobund for et langsigtet missionsarbejde kommer ud af de lokale menigheders engagement.

Hvor vi engagerer os, må der være nærhed og kommunikation til baglandet, og gerne en vedkommende og direkte ”forbindelse” mellem arbejdet og den – eller de – deltagende menigheder. Jo mere centraliseret missionsarbejde bliver, jo mere har det en tendens til at blive uvedkommende og fjernt, og det bliver stedse vanskeligere at få det enkelte menighedsmedlem til at engagere sig og ofre tid og penge på projektet.

Omvendt, jo mere vi udnytter vores mangfoldighed i menighederne, jo flere projekter kan vi få overskud til, og jo flere indgangsvinkler kan vi udnytte. Som enkeltpersoner har vi jo forskellig baggrund og historie, og det samme gør sig heldigvis også gældende for menighederne. Muligheden ligger i at udnytte dette konstruktivt.

På samme tid er det dog klart, at en del opgaver kan være svære at løfte for en enkelt menighed. Og det kan være svært at sikre den nødvendige ekspertise til at undgå fejltagelser, hvis alle ting foregår decentralt. Der kan være”lærepenge” som ender med at blive betalt flere gange, hvis vi ikke kan dele hinandens erfaringer.

Og deri ligger udfordringen til BiD i år 2007: Hvordan støtter og opmuntrer vi bedst et missionsarbejde, som tager sit udgangspunkt i den lokale menighed, men som alligevel får en større påvirkning end nogen enkeltmenighed kan udvirke alene?

Derfor skal BiD have et missionsarbejde – men måske ikke i den form, vi har været vant til at tænke på.

BiD’s missionsarbejde må først og fremmest bestå i at sætte fokus på mission, og på at udfordre og opmuntre den lokale menighed til et øget engagement, lokalt og globalt. Jeg nævner bevidst det lokale her, selvom spørgsmålet gik på international mission: Nogle gange virker det nemlig mere bekvemt at tænke på mission som noget, der er brug for langt væk, i de varme lande. Men der er en sammenhæng mellem de to dimensioner; det lokale og det globate. De går hånd i hånd, og vores engagement langt væk må ikke blive en sovepude som forhindrer os i at se behovene tæt på vores egen dør!

Dernæst må BiD hjælpe med at vejlede og støtte menighedernes mission. Det er fornuftigt at bruge en større organisation som BiD til at etablere et missionsnetværk, der kan hjælpe med opsamling af viden og erfaringsudveksling, med rådgivning og formidling af kontakter, og lignende opgaver.

Nogle menigheder kan også have brug for fødselshjælp. Måske er viljen til stede, men det kan være svært at komme i gang eller skabe de rigtige kontakter. Her kan BiD også hjælpe, og kan måske koordinere behov eller formidle kontakt til andre organisationer eller menigheder med samme idéer.

BiD kan også tilbyde at hjælpe med at evaluere konkrete missionsprojekters holdbarhed, og kan måske være med til at foreslå forbedringer, som kan øge rækkevidden af de indsamlede midler og den tid og de kræfter som bliver brugt.

BiD kan på den måde være med til at formidle en ansvarlighed og en vedholdenhed på tværs af menighederne, og hjælpe med koordination på samme måde som andre missionsorganisationer som menighederne kan vælge at arbejde sammen med.

Og endelig kan BiD være det anerkendte bagland som i nogle tilfælde kan hjælpe med finansiering ved at tilvejebringe midler fra andre organisationer eller virksomheder som støtter den slags arbejde.

Derfor skal konkrete missionsprojekter ikke være en del af basis-budgettet i BiD. Projekterne skal drives af menigheder, enkeltvis eller i fællesskab, med den nødvendige mangfoldighed, nærhed og kontakt, som gør det vedkommende for den enkelte, og som i sidste ende kan gøre det muligt for os at fortsætte den ”stolte tradition” vi har for at have ildsjæle engageret i banebrydende mission!

City Kirken har altid praktiseret at give 10% af de indsamlede midler til aktiviteter udenfor kirken, og helst direkte til mission. City Kirkens bidrag til BiD er taget ud af dette beløb. Hvis bidraget til basisbudgettet skal øges, så kommer det i første omgang til at blive taget ud af det beløb, der ellers er blevet givet til missionsprojekter, og det er i modstrid med min fundamentale opfattelse at mission er noget, den enkelte kirke skal være direkte engageret i.

Fra tid til anden må enhver stoppe op og spørge sig selv om de midler han eller hun forvalter i hverdagen bliver brugt fornuftigt. Det gælder på hjemmefronten – holder budgettet, eller bor man for dyrt eller kører man i for stor og for dyr en bil? Det gælder også i den lokale menighed: går de indsamlede midler til noget, som vi til enhver tid kan forsvare, og som vi måske selv ville brugt dem på, hvis det havde været vores egne penge. Hver krone der bliver brugt kommer fra en giver, som sikkert sagtens kunne have brugt den selv, og i nogle tilfælde måske har måttet lide afsavn for at give den.

Sådan er det også i BiD. Vi har gennem en årrække oparbejdet en tradition, som medfører et bestemt mønster af udgifter. Er de alle sammen rimelige? Og hvor mange af dem skal være en del af basisbudgettet?

Hvis der savnes midler til at koordinere missionsindsatsen, er det så fordi vi bliver nødt til at samle endnu flere ind – eller er det fordi vi skal prioritere og skære ned andre steder, så der bliver bedre råd? Eller skal vi måske vælge at arbejde sammen med andre missionsorganisationer for at kunne blive endnu bedre til at forvalte de indsamlede midler?

Selvom mission altid må tage sit afsæt i lokalmenigheden, så er der brug for ekspertise og koordination for at drive større projekter. Og måske er den opgave for stor til at BiD kan håndtere alle facetter af den? Derfor er et øget samarbejde med andre missionsorganisationer velkommen.

Vi har brug for nytænkning. I Ishøj, som er en del af City Kirkens geografiske opland, bor der mere end 20% af tyrkisk afstamning. Det samme gør sig gældende andre steder i landet, med f.eks. Tamiler, Vietnamesere og mange andre grupper. Det betyder, at ”missionsmarken” er kommet til os, og opgaven med at være salt og lys for denne gruppe er lige så vigtig som det at rejse langt væk og drive mission blandt hvad der måske i virkeligheden er tilsvarende befolkningsgrupper.

Det kræver den enkelte menigheds engagement, og BiD må være med til at frigøre ressourcer til de menigheder som har de største behov, i stedet for at lægge yderligere byrder på disse.

Jeg ser imidlertid ikke denne opgave udelukkende som en byrde. På samme måde som der på Pinsedagen i Jerusalem var samlet mennesker fra mange lande, som kunne bringe evangeliet med sig tilbage til deres egne befolkningsgrupper, så kan vi måske i Danmark, på grund af globaliseringen, få en langt større gennemslagskraft end vi nogensinde før har haft!

Der har været eksempler for nylig på at Danmark er kommet i alverdens søgelys… Lad os satse på at vi igen kan være foregangsland, og få lov til at sætte fokus på evangeliets forløsende budskab!

Men denne mission – den starter med dig og mig!

Nyt fra menighedsledelsen

Den nye menighedsledelse har været sammen til det første konstituerende møde. På dette møde blev en række funktioner/poster fordelt.

Arne Christensen fortsætter som formand, og vil sammen med Brian Lund-Hansen udgøre et forretningsudvalg, som ugentligt vil mødes med Per Eivind Stig. I fællesskab vil disse tage sig af mange praktiske ting, og derudover sikre at menighedsledelsens møder bliver godt forberedt. Brian vil som en del af denne opgave også have et særligt fokus på forvaltningen af menighedens økonomi, og i en række sager være daglig kontaktperson til menighedens kasserer, Helle Andersen.

Gert Eriksen fortsætter som næstformand, og vil dermed være formandens stedfortræder. Gert vil også sammen med Arne gennemgå og forbederede menighedsledelsens dagsordener inden møderne.

Helle Hyldgård er nyvalgt som sekretær, og vil bl.a. tage sig af referater fra menighedsledelsesmøder og vedligehold af menighedsledelsens online samarbejdsforum.

Karin Rask og Per Bækgaard fortsætter med at udgøre personaleudvalget, som fra tid til anden har personalesamtaler og opfølgning på menighedens præster, Per Eivind Stig og Anders Hyldgård, omkring deres ansættelsessituation og personlige udvikling.

Den nye menighedsledelse havde i øvrigt et godt møde, og glæder sig til samarbejdet fremover.

Har du noget, du gerne vil sige til menighedsledelsen, så kan det også ske ved at sende en mail til mledelsen på citykirken.dk (hvor ordet ”på” skal erstattes af et @).

Hvad definerer et kristent fællesskab

En af de diskussioner, som en gang imellem dukker op når snakken falder på mere løse kirke-strukturer som de nogle gange f.eks. fremtræder i ”Emerging Church” begrebet, er, hvad der definerer et kristent fællesskab. Med andre ord, hvornår kan man sige at noget er en ”kirke”?

Der er naturligvis mange måder at være kristen på. Og der er mange bud på hvordan man kan være kirke sammen. Emerging Church tankegangen, som man f.eks. kan læse om den her nævner en række elementer som kendetegn:

  • Meget kreativ tilgang til tilbedelse og spirituel refleksion.
  • En minimalistisk og decentral organisationsstruktur.
  • En fleksibel tilgang til teologiske spørgsmål hvor individuelle forskelle i tro, tilhørsforhold, ortodoksi og moral accepteres i et større omfang end i visse andre kirker.
  • En mere holistisk opfattelse af kirkens rolle i samfundet.
  • Et ønske om at genlæse Bibelen, tage dens budskab seriøst i forhold til dens kulturelle samtid, og nå frem til en ”rekonstrueret teologi, der er fri for modernistisk bagage”.
  • En holistisk spiritualitet, hvor man søger tilbage i traditionens rigdom.

Jeg tror umiddelbart at jeg ville føle mig fint tilpas i sådan en sammenhæng. Men andre har haft sværere ved det, og det har måske affødt kritik. For hvornår gør man ting så anderledes at andre kristne måske ikke kan kende sig hjemme i det?

Når man prøver at forstå særlige kendetegn, så kan det være til hjælp at dele dem ind i grupper.

Nogle ting kan handle om at tolke bibelen og troen ind i ens egen samtid. Det kan måske dreje sig om forskellige organisations-strukturer, mødetider, eller mødeformer. Eller det kan måske være et spørgsmål om sprog, stil, og påklædning.

Andre ting kan handle om at genopdage tabte værdier. Ting, som måske tidligere har været en vigtig del af kirkens liv kan være gået tabt, og har brug for at blive genopdaget. Det tror jeg f.eks. reformationen til dels handlede om. Og i dag tror jeg måske dele af den østlige ortodokse kirkes meditative og mere kontemplative indgang er i færd med at blive genopdaget.

En tredje ting handler om at betone visse elementer af kristenlivet frem for andre. Det er måske i høj grad det, som adskiller kirkesamfundene i dag. Det kan give anledning til alvorlige diskussioner, men er måske i bund og grund ikke så fundamentalt at det adskiller os væsentligt.

Men det afføder et grundlæggende spørgsmål: Hvad er essentielt?

Jeg lærte engang en huske-remse af Chresten Eskildsen, som nu er præst i Bethelkirken i Aalborg: Det handlede om at holde fast ved de 4 B’er nævnt i Ap.G. 2:42, og som kendetegnede den første kristne kirke: Bibelen, Brødrene, Bønnerne og Brødsbrydelse.

De 4 B’er drejer sig selvfølgelig om at holde fast i ordet (bibelen), i fællesskabet med hinanden (brødrene), i kirkens og den enkeltes bønsliv (bønnen), og i nadveren og fællesskabet med den opstandne Jesus (brødsbrydelse).

Jeg tror, at alle 4 elementer – på den ene eller anden måde – må være til stede, hvis man vil være kirke sammen. Derudover tror jeg at et 5. kendetegn var at kirken var – og skal vedblive at være –”missional”, hvilket vil sige at kirken skal leve i konstant mission.

Resten er måske i virkeligheden i høj grad et spørgsmål om stil.

For hvad er virkelig vigtigt? Det er udfordringen til at søge Jesus, grave i og leve af Ordet, og i fællesskab leve det kristne liv ud i den verden vi er i, på en måde som er relevant og forståelig for mennesker omkring os!

… en levende frikirke på Københavns vestegn