Salme 91

Bibelens Salme 91 er et kald til at have tillid til Gud og et kald væk fra kynisme. I en tid, hvor mange mennesker tilsyneladende kun lever i øjeblikket (fordi ud over det, hvem ved, hvad der vil ske), er Salme 91 en opfordring til tillid til Gud igennem hele livet. Hvis du gør ham til dit hvilested, så vil han aldrig forlade dig. Intet vil adskille dig fra Gud, fordi det er selve Guds kraft, der brænder; hans beslutsomhed om altid at være hos dig, selv i de værste tider. Salme 91 råber et højt “nej” til kynikerne, der siger, at man ikke kan stole på nogen. Du kan stole på Gud! Du kan have tillid til hans løfter.

Der er måske en million “hvorfor” og “hvorfor ikke”, der dukker op, når der sker ting i vores liv, som vi ikke forstår – eller i den verden, som vi lever i – og der er ingen nemme svar. Men Salme 91 er her for at fortælle os, at Gud er for os og Gud er med os.

Salme 91 er ikke noget, man skal gå ud og prøve at bevise. Salme 91 er ikke en form for lakmusprøve, som om du skulle tro, at hvis dit liv ikke allerede ser præcist så trygt, sikkert og fuldstændig perfekt ud, så er der noget galt med din tro.

Hvad Salme 91 siger er, at uanset hvad der sker, hvis Gud er dit tilflugtssted, så er der vidunderlige ting, der aldrig kan ændre sig. For det første, at Gud elsker dig og altid vil være der for dig. Gud ønsker ikke nogen af hans børn noget ondt og han vil være et tilflugtssted i svære tider. Vi kan overveje, hvor Gud er, når der sker dårlige ting i vores liv. Vi kan diskutere frem og tilbage, om hvorfor Gud “tillader” dårlige ting i vores liv. Uanset hvad, så fortæller Salme 91 dig, at hvis du gør Gud til din tilflugt, kan du være sikker på, at Gud vil tage imod dig. Når du kommer til Gud, vil han omfavne dig og altid være hos dig. Må Gud velsigne dig, når du læser og beder denne vidunderlige salme over dit liv.

REFLEKSION

  • Hvad taler salmen til dig om?
  • Hvordan udfordrer det dig?
  • Hvad har du lyst til at sige til Gud?

BØN

Kære Gud, tak for din fortsatte tilstedeværelse i mit liv. Tak for beskyttelse og fordi du har valgt at være midt i mit liv. Jeg beder om, at du dagligt vil minde mig om dit nærvær og hjælpe mig til at søge dig og holde fast i dine løfter og din sandhed, når jeg tror, at du har forladt mig. Hjælp mig til at holde mit fokus på dig, så du bliver min klippe og min styrke. AMEN.

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Menighedsdag på LINDENBORG torsdag d. 20 juli. Borrevejlevej 26, Lejre 4000 Roskilde. For mere information om tid og mødested, kontakt Anita Pedersen. Der er gratis adgang til alle aftenmøderne. https://www.sommerstaevnet.dk

Vores præst Michael Jensen holder ferie i uge 29 og 30. Menighedsledelsen kan kontaktes i denne periode i stedet for. Der vil ikke blive udsendt fredagsmail i uge 29 og 30.