LYT engang imellem

2 Krøn. 20 v15: »Lyt, alle judæere, Jerusalems indbyggere og kong Joshafat! Dette siger Herren til jer: Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme af denne store hær, for det er ikke jeres kamp, men Guds.

Bøn er en samtale, ikke en monolog. Når du beder, så lad være med at snakke hele tiden. Gud vil også gerne tale til dig.

Kong Joshafat stod over for tre fjendtlige hære, der havde slået sig sammen og rykkede frem mod ham og Israel. Han vidste, at de ikke havde styrken til at bekæmpe dem, at i deres egen magt ville de blive besejret. Så de bad om hjælp. Dette er, hvad Gud sagde til dem: Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme af denne store hær, for det er ikke jeres kamp, men Guds.

Forestil dig en hel nation, der går til jorden, bøjer sig på knæ og tilbeder Gud, fordi han sagde til dem: “Jeg skal tage mig af det.”

Når du beder som Joshafat gjorde, vil Gud sige det samme til dig. Så vær ikke bange eller modløs! Det er Guds kamp, ​​og han vil klare det, bare vent og se, hvad Gud gør eller hvad han fortæller dig, at du skal gøre.

Det kan godt tage lidt tid at finde ind i den ro, hvor man kan lytte til Gud og høre hans vejledning. MEN mens vi øver os i det, så vil jeg minde dig om, at Gud har så mange flere fantastiske løfter til os og du kan begynde at læse om dem, når du åbner Bibelen.

REFLEKSION

  • Hvad er din største udfordring i at lytte til Gud?
  • Hvad ville du gøre anderledes i din vanskelige situation, hvis du troede, at den kamp, du kæmper, virkelig er Guds og ikke din?
  • Hvordan kan du opmuntre nogen i dag ved at minde dem om Guds løfter?

BØN

Kære Gud, tak at du vil tale med mig og at jeg kan tale med dig. Jeg beder om, at jeg må lære at kende din stemme blandt alle de andre. Tak for alle dine løfter, hjælp mig til at tage imod dem og stole på din omsorg for mig. Men Gud, lige nu, så vil jeg prøve at være helt stille, så du kan tale til mig. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
Tema: VELSIGNET AF GUD

PS: Den 24/12 vil der være gudstjeneste på Ahornvej 3 i Taastrup kl. 14:00

Den 26/12 og den 2/1-2022 er der ikke gudstjeneste i City Kirken