Tilbage på Kulturcenteret

Vi er tilbage igen på Kulturcenteret efter sommerferien, og fortsætter med et spændende program af gæstetalere i løbet af efteråret.

Søndag d. 5. september kommer Søren Kokkenborg, der er leder af rehabiliteringsscenteret Betesda, som i over 30 år har arbejdet med alkohol- og stofmisbrugere. Søren medbringer et team fra Betesda.

Søndagen efter, d. 12. september, kommer Stephen Sandoval og underviser. Stephen kommer oprindeligt fra Chicago i USA, men bor og arbejder i Danmark, hvor han bl.a. leder uddannelsen id community, som City Kirken også er engageret i. Stephen er en meget fængslende og dygtig underviser.

Senere kommer også Selva fra Indien, Poul Asger Bech fra Viborg og Paul Kirk fra Frikirkenet, så der er gode muligheder for at hente inspiration til hverdagen hvis du møder op kl. 11.00 på Kulturcenteret.

Velkommen!


Sankt Hans aften i Huset

City Kirken havde inviteret venner af kirken og naboer på Ahornvej og Fredensvej til at komme og holde Sankt Hans aften i Huset på Ahornvej 3.

I det flotte vejr var haven fyldt godt op, og det var ikke nødvendigt at søge tæt på bålet for at holde varmen!

Arrangementet var en stor success, og snakken gik livligt til langt hen på aftenen. Mon ikke vi kan se frem til et lignende arrangement igen næste år?


Dåb ved stranden

På en af de første rigtige sommerdage i juni blev Kevin døbt på Ishøj Strand.

Hvis du gerne vil se hvordan en udendørs dåb kan forløbe, så klik her eller kik på den lille YouTube video nedenfor, som er lavet i bedste håndholdte hjemmevideo kameratelefon-stil.


Curtis Hinds besøgte City Kirken

Curtis Hinds besøgte City Kirken i April måned. Curtis kommer fra Toronto Airport Christian Fellowship, hvorfra vi også tidligere har haft besøg af Marc Dupont samt John og Carol Arnott.

Curtis fortalte om vigtigheden af at være salt og lys i hverdagen, og om at være kirke i vores tid. Det var et budskab som passede meget fint sammen med Tove Poulsen's undervisning på menighedsweekenden (omtalt nedenfor).

Vi håber at Curtis får mulighed for at lægge vejen forbi igen en anden gang her!


Menighedsweekend

City Kirken var på menighedsweekend midt i april på Birkedalslejren, ligesom vi også var sidste år (hvorfra billedet ovenfor iøvrigt stammer).

På weekenden medvirkede bl.a. Tove Poulsen, som tidligere har besøgt City Kirken. Tove har arbejdet i Ungdom med Opgave siden 1992, først i Danmark og siden i Schweiz og i Sverige, hvor hun bor nu. Tove er tilknyttet "University of the Nations", og er en meget benyttet underviser.

Tove underviste om at være kristen i vores tid, og hun lagde vægt på at lære at tænke anderledes, så Bibelens ord forbliver et relevant budskab til samtiden. Vi håber at kunne invitere Tove på besøg igen.


Jesus er opstanden!

I påsken fejrer vi at Jesus opstod fra døden!

City Kirken mødtes i år i Taastrup Amatør Scenes lokaler på Fredensvej 1 og fejrede "Opstandelse i Teateret", med teater, sang, tale, interview og indslag "fra de varme lande". Du kan (gen)se nogle af de klip med påskehilsener der blev vist "fra" Kina, Afrika, Mexico og Norge her -- men det var nok bedst at opleve det live. En sjov, anderledes, og tankevækkende påskegudstjeneste!


Indsamling til Dansk Flygtningehjælp

Sammen med andre frivillige hjalp City Kirken igen i år til med at samle ind på de ialt 140 ruter i Taastrup området. I alt var 14.500 indsamlere i sving landet rundt, og der blev indsamlet 14.5 mill kroner -- eller 1.000 kr. pr. indsamler i gennemsnit.

For bedre at kunne nå rundt på ruterne inden det blev for sent, var gudstjenesten denne skytunge efterårsdag erstattet af tidlig morgenmad og en kort andagt, inden starten på indsamlingen kl. 10.00 fra Kulturcenteret. Efter turen rundt på ruten, som typisk tager mellem 2 og 4 timer, var der mulighed for en kop kaffe i Danske Banks lokaler på Taastrup Hovedgade -- og samtidig lejlighed til at snakke med nogle af de andre indsamlere, hvadenten det nu var fra andre kirker eller organisationer, lokale politikere eller andre interesserede som gav et bidrag ved at bruge nogle timer i en god sags tjeneste.

Hvis du af en eller anden grund ikke havde mulighed for at give et bidrag til alverdens flygtningekvinder, så kan det nås endnu. Klik ind på Dansk Flygningehjælps hjemmeside og se hvordan.


Dåb ved Ishøj strand

Marc (ovenfor) og Dawit (nedenfor) blev døbt i strålende solskin på en af de formodentlig sidste rigtigt varme sensommerdage i September. Efter en velbesøgt gudstjeneste på Kulturcenteret mødtes menigheden og gæster ved Jægersøen i Ishøj, hvor Marc og Dawit blev døbt med udsigt til svaner på søen og med Arken i baggrunden.

En dåb er altid en festlig anledning, og denne var ingen undtagelse. Men måske har den store blandede flok givet anledning til undren hos nogle af de mange forbipasserende...

Du kan se flere billeder ved at klikke på dette direkte link.


Så du den talende krukke?

Hvis du kom forbi Køgevej den sidste lørdag i August lagde du måske mærke til en blomsterkrukke med et ansigt i relief på siden? Og hvis du var heldig begyndte det måske at tale til dig!

På foreningernes dag var City Kirken på gaden, i lighed med mange andre frivillige organisationer og politiske partier. Opfindsomheden var naturligvis stor, og i skarp konkurrence med bl.a. en dansende borgmester bød City Kirken på kaffe, kage, et vendespil til de yngste eller mulighed for at tegne en spiral-tegning på en drejeskive -- og så naturligvis muligheden for at tale med en ægte krukke.

De fleste opdagede ikke at ansigtet var levende i første omgang, så det vakte selvfølgelig en del postyr da Janni eller Anne Dorte, på skift inde i krukken, begyndte at tale.

Se flere billeder i galleriet.


Besøg City Kirken

Hvis du aldrig har besøgt City Kirken, men måske har lyst til at opleve et levende fællesskab med mening, eller trænger til et nyt "pust" der kan give håb og opmuntring til hverdagen, så kik forbi -- du er altid velkommen, også selvom du ikke er vant til at gå i kirke!

Du kan læse mere om City Kirken her på www.citykirken.dk.

I venstre side kan du f.eks. finde vores kalender, lidt om hvem vi er som kirke, eller kikke i billede-galleriet.

Du kan også bladre i vores blog -- og måske finde stof til eftertanke eller bare læse nyt om kirken.


Hvad sker der til en gudstjeneste?

Mange mennersker er ikke vant til komme i kirke, og vil egenligt gerne, men er bange for at de 'falder igennem' f.eks. fordi de ikke ved, hvornår man skal rejse sig og sætte sig igen osv.

Dette bør ikke holde dig tilbage. I City Kirken er formen meget fri og der er ingen regler om det ene og andet. Vi ønsker at gudstjenesten skal være et sted, hvor alle føler sig godt tilpas. Som regel starter vi med et par lovsange, en indledning og bøn. Derefter kan meget ske, afhængig af hvem der står for gudstjenesten. Typisk vil der være mere lovsang, en gang i mellem et drama eller en solo sang. Sidst i gudstjenesten vil der typisk være en tale (prædiken). Enten af kirkens præst, en anden fra kirken eller en gæst. I slutningen vil der oftest blive givet mulighed for forbøn eller samtale, hvis man har behov.

Musik og sang er en vigtig del af gudstjenesten. Normalt synger vi rytmiske sange eller kor med mulighed for fordybelse og lovprisning. Teksten til sangene bliver vist på en overhead eller ved hjælp af Powerpoint, så selv om man er usikker på teksten, er der alligevel gode muligheder for at følge med.

Gudstjenesten forsøges rettet mod hele familien, men det er svært for børnene at bevarer koncentrationen i halvanden time, og de har behov for at bruge deres krop. Derfor går børnene i børnekirke efter ca. 20 minutter. I børnekirken er der program for de forskellige aldersgrupper, med leg, sang og lidt historie fortælling.

Du er altid velkommen.

Ungdoms team fra USA var på besøg i 2005. Klik for at se et større billed.

Nyt...


...fra blog'en


Muligheder

Hvis du ellers har lyst til at møde City Kirken, så er der mulighed for det hver søndag kl. 11.00. Vi mødes normalt på Kulturcenteret i Taastrup, Poppel Allé 12, men i forbindelse med ferie og højtider, hvor centeret er lukket, mødes vi andre steder. Check venligst programmet.


Nyheder fra domino-online

Pakistan er ramt af de voldsomste oversvømmelser i 80 år. Det får nu FrikirkeNet til at starte en indsamling til…


For 15 år siden hviskede Gud til en præst i Chicago: ”Betjen præster!”. Det er nu blevet til lederkonferencer med…


Syv måneder er gået, siden et voldsomt jordskælv den 12. januar rystede Haiti i grus. Og den hjælp, som FrikirkeNet…