Lukasevangeliet 23:42-43: Så sagde han: ”Jesus, husk på mig, når du kommer til dit rige.” Jesus svarede: ”Det siger jeg dig: I dag skal du komme med mig til Paradiset.”

Så var det dagen, hvor der blev afsagt endelig dom i en af de mest omtalte drabssager i Danmark. Forbryderen blev idømt forvaring – det vil sige at han kommer til at være spærret inde på ubestemt tid. Det er en alvorlig straf, men også en alvorlig forbrydelse.

Og så er det, at man måske – jeg gør i hvert fald – igen kommer til at tænke på: Kan Gud også tilgive sådant et menneske? Der var engang en, der sagde til mig, at selv Hitler – hvis han havde omvendt sig nede i førerbunkeren i Berlin – kunne være blevet tilgivet af Gud. Jeg som menneske har svært ved at fatte det, men jeg er jo heller ikke Gud.

Da Jesus hang på korset, bad han for dem, der var i gang med at slå ham ihjel. Der står at de to forbrydere, der blev korsfæstet med ham, også hånede ham. Men – i Lukasevangeliet er der en lille detalje. Den ene forbryder håner Jesus, mens den andet tager ham i forsvar. Og, han beder Jesus huske på ham, når han kommer til sit rige. Og Jesus svarer, at de sammen skal til paradiset samme dag.

Normalt blev man ikke korsfæstet for småting i Romerriget. Straffen var så modbydelig, at Romerrigets egne statsborgere ikke kunne idømmes den (læs om Paulus i Apostlenes Gerninger). Og, alligevel er Jesus parat til at tilgive en mand, som omvender sig på kanten af dødsriget, uanset hvilke forbrydelser han har begået.

Bare en tanke…

På søndag er der gudstjeneste klokken 11:00 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Taastrup. Der er nadver og Rajesh David har forberedt en prædiken!

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

1. Samuels bog 1:11
”Åh, mægtige Gud, om du dog ville forbarme dig og se min elendighed,” bad hun.

Hanna, hed en kvinde, som levede i Efraims højland for mange år siden. Hun var en af to koner til en mand, der hed Elkana, og hun var barnløs. På den tid var det at være barnløs en meget pinlig affære. Der måtte jo være en årsag til at Gud ikke velsignede hende med børn lige som han havde gjort med Elkanas anden kone, Peninna.

Hannas barnløshed var en stor sorg for hende, og det blev ikke bedre af, at hendes omgivelser mildt sagt ikke havde den store forståelse for hende. Konen ovre i det andet soveværelse gjorde nar ad hende, og hendes mand spurgte ”Betyder jeg ikke mere for dig end ti sønner?” Jeg ved ikke, hvad der har gjort mest ondt; den skadefro Peninna eller den noget klodsede mand. For, Elkana elskede jo Hanna og sørgede for at hun fik en dobbelt portion mad, når der skulle spises.

Hanna bad en inderlig bøn til Gud. Under heftig gråd bad hun til Gud, og hun var endda så bevæget, at præsten Eli, som så hende bede, troede at hun var fuld. Men da det går op for Eli, at Hanna blot har udgydt sit hjerte for Gud i en inderlig bøn, så velsigner han hende med ”Må Israels Gud bønhøre dig hvad du end har bedt ham om.”

Som mennesker vil livet byde os på situationer, hvor vi ikke har den ringeste anelse om, hvad vi skal stille op. Og, det er i sådanne situationer, at Gud venter på, at vi tør overgive det hele til ham og stole på, at Guds løsning er den rigtige. Det er ikke altid lige nemt, og nogle gange ender vi i desperation. Hanna havde måttet høre for sin barnløshed i årevis, og til sidst var hun desperat. Hun gav også Gud et meget vidtrækkende løfte – og vigtigst af alt – hun holdt det! Og, Gud hørte hendes bøn.

Det kommer vi til at kigge nærmere på på søndag 🙂

For, på søndag er der igen gudstjeneste klokken 11:00 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Taastrup. Hvis du kan være der en times tid forinden og hjælpe med at stille op, så er du meget velkommen til det!

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

Johannes Åbenbaring 7:9-10: ”Derefter lagde jeg mærke til en stor flok mennesker, som stod foran Lammet og Guds trone i Himlen, klædt i lange, hvide dragter og med palmegrene i hænderne. Der var mennesker fra alle folkeslag og sprog, og der var så mange, at ingen kunne tælle dem. De råbte: ’Frelsen kom fra vores Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet!’”

Jeg elsker, når Guds Ånd er til stede i gudstjenesten. Når lovsangen rører mit hjerte, der bliver bedt inderlige bønner og forskellige får profetiske ord. Indrømmet – det er ikke hver søndag, at jeg har den oplevelse. Og misforstå mig ikke, for lovsang, der rører mit hjerte, behøver bestemt ikke komme fra et professionelt band med røgmaskine – som oftest tværtimod. Lovsang, der rører hjertet, kommer netop fra hjertet. Og bønner, der bevæger os i ånden, er netop åndelige og ikke hverken en remse, der lires af eller at opremse en lang liste af ønsker. Bønner, der bevæger os i ånden, er bønner, der kommer ud af et tæt åndeligt samvær med Gud. Og profetiske ord er også ord, som kommer ud af et tæt åndeligt samvær med Gud. ”Gud ønsker at der skal ske en vækkelse i Danmark!” – Nogle gange har jeg undret mig, om Gud kunne finde på at sige det modsatte?

Når Guds Ånd er til stede i gudstjenesten, er det typisk, når vi alle har været indstillet på at lægge alt vores eget ned og erkende, at det bedste, vi kan gøre, er at bøje nakken og lytte til Gud. Når vi lægger alt vores eget til side og lytter efter, hvad der er hans vilje. Så sker miraklet, og Gud møder os ikke bare for at svare på vores ”ønskeseddel” men ofte også det, som vi ikke turde sige højt, selv til vores Far i Himlen.

Sådan en gudstjeneste ønsker jeg mig hver søndag. Måske sker det på søndag. Der mødes vi klokken 11 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12.

Efter mødet i forbindelse med kaffen er der et kort orienteringsmøde for menighedens medlemmer. Hvis du er med til gudstjenesten og ikke er medlem, så bliv bare siddende – vi har ikke så mange hemmeligheder 🙂

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

PS:
Karin og jeg er jo lige kommet tilbage fra ”mit andet hjemland”, Færøerne, hvor der var lovsangsfestival hele weekenden. Af forskellige årsager nåede vi ikke at være med, men vores rigtigt gode venner Krista og Sámal spillede: https://www.facebook.com/vasvikmedia/videos/414429514741875

Kære menighed

Jeg er ude at rejse i denne uge og Pernille Pi har været venlig at skrive en fredagsmail, som kommer herunder. Håber at I vil læse den med lige så stor glæde, som mig.

Næste søndag vil vi holde et lille mini-menighedsmøde i forbindelse med kaffen og gøre en lille status på menighedens situation. Glæder mig til at se jer igen.

Denne søndag er der gudstjeneste som sædvanlig i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 klokken 11:00. Hvis du har mulighed for at komme en time tidligere og hjælpe med det praktiske, så vil det være værdsat!

Kærlig hilsen
Michael R

Og så en fredagsmail fra Pernille Pi:

Peters første brev kapitel 2 vers 4 til 7:
”Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud”

Hvis du til tider føler dig vraget, er det en meget menneskelig følelse og du ikke den eneste. Som menneske på jorden er det næsten garanteret, at vi før eller siden føler os vraget. Måske på en arbejdsplads. Måske i en relation. Måske endda af Gud. Vi kan føle os kastet til side som en ubrugelig, skæv sten. Vi har måske sygdomme og skavanker og vi kan undre os over, at vi har så meget at kæmpe med.

Til tider har jeg følt mig som en krøllet pakke cornflakes sat på discounthylden i supermarkedet på den der hylde med gule klistermærker. Sidste stop før udsmidning i containeren. Fordi jeg følte mig sådan, gik jeg endda selv hen til hylden og smækkede et gult klistermærke i panden af mig:
Nedsat pris.

Salmernes bog: Kapitel 118, vers 22 og 23:
”Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vores øjne”

Hvis du føler, at du er kastet til side, som en krøllet pakke cornflakes eller en ubrugelig sten, som ikke længere er til nytte. Så husk at vi kan læne os op ad Jesus som hovedhjørnesten. Den følelse af vragethed vi oplever, er en følelse Jesus også har oplevet.

Lukasevangeliet: Kapitel 12, vers 7 fortæller at Gud tæller vores hovedhår.
Det er ikke Gud, der placerer os på tilbudshylden.
Forestil dig, hvordan Jesus ser på dig. Guds syn på dig og mig, er evig og guddommelig nåde, evig og guddommelig kærlighed. At have adgang til den viden om Guds syn på os er et privilegie.

Noget denne her menighed kan, det er at dele tro. Vi kan også dele tvivl, og vi kan låne af hinandens tro, hvis vi tvivler. Vi deler liv, og vi deler tro. Vi udgør alle sammen en vigtig del af kirken, i udspredelsen af evangeliet, de gode nyheder.

Og sammen med hjørnestenen udgør vi alle dele den mest fantastiske og guddommelige byggearbejde, nemlig Herrens triumfbue.

Refleksionsspørgsmål:

• Har du følt dig vraget?
• Hvordan tror du, Jesus ser på dig?
• Kan Jesus’ syn på dig gøre en forskel for dig?

Kærlig hilsen
Pernille Pi

Paulus’ brev til Efesos 6:12: ”Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet.”

Jeg var på en faglig konference med mit arbejde i dag og mødtes i den forbindelse med en gammel ven, Ibrahim. Vi snakkede også om arbejde, men kom også ind på nogle mere personlige forhold. Ibrahim flygtede i 80’erne fra borgerkrigen i Libanon og endte i Danmark, hvor han tog sig en uddannelse. Han har i dag dansk statsborgerskab og er aktivt involveret i vores samfund på flere måder. En af de indvandrere, som der sjældent skrives om i medierne. Jeg spurgte til hans familie, for jeg ved at han har familie, som er fanget i krigen i Gaza. Han svarede, ”Halvdelen af min kones familie er døde de seneste måneder.” Han var trist, for han er ikke en af dem, der går på gaden og kræver at jøderne skal smides i havet. Tvært imod bliver han ved med – trods familietragedien – at fastholde at, ”Jøderne er vores fætre og kusiner. Vi er tæt beslægtet med dem og burde kunne leve i fred side om side.”

Som kristne er vi kaldet til at stifte fred. I Mattæusevangeliet 5:9 siger Jesus: ”Velsignede er de, der stifter fred – for de skal kaldes børn af Gud.” For mig er Bjergprædikenen noget af det mest centrale i den kristne tro. Det er her, at Jesus sammenfatter det, som er hele meningen bag, hvad Gud vil med os mennesker, hvad der i virkeligheden er opfyldelsen af Loven. Han udfordrer os i vers 20: ”Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.” Vi er ikke kaldet til at forbande og råbe på krig. Krig er desværre et faktum i den faldne verden, vi lever i. Men som kristne er vi ikke kaldet til at føre krig mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet.

Lad os bede for fred for alle og elske vores næste, uanset hvilken nationalitet, tro og politiske holdninger vedkommende har!

På søndag er der gudstjeneste i City Kirken i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Taastrup. Det er Dave og Chris Richards, der kommer og taler – og der vil naturligvis være oversættelse til dansk. Dave har besøgt City Kirken mange gange gennem de seneste 15 år og kender menigheden rigtigt godt. Så, se frem til en spændende formiddag.

Karin og jeg tager på en lille ferie til Færøerne i næste uge, så fredagsmailen i næste uge bliver lidt anderledes. Så dét kan du se frem til med spænding 🙂

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

Lukasevangeliet 6:38 ”Giv, så skal der gives jer. Den målestok, I anvender over for andre, vil blive anvendt over for jer. Er I gavmilde, vil I modtage et godt, rystet, presset mål med top på.”

Ovenstående citat fra Jesus er nok et af de mest misbrugte. Jeg ser for mig en amerikansk tv-prædikant, der citerer skriftstedet, mens der oppe i højre hjørne er informationer om, hvordan man kan sende penge til prædikantens ”ministry” og indimellem har jeg også på ”egen sjæl” oplevet prædikanter, der lovede, at hvis jeg gav dem 1.000 kroner, så ville Gud give mig 10.000 igen.

Men det er bare slet ikke den sammenhæng, Jesus udtaler sætningen. Han gør det i forbindelse med bjergprædikenen, hvor hovedtemaet er den gyldne regel om at vi skal gøre mod andre, hvad vi ønsker at de skal gøre mod os.

Selv den største apostel af alle, Paulus, skriver til korinterne i 1. Korintherbrev kapitel 9:15, ”Men jeg har ikke krævet, at nogen skulle give mig noget for at arbejde for Gud. Jeg skriver dette for at forklare jer, at det ikke er for at bede om noget. Det ville faktisk være bedre for mig at dø, end at nogen skal gøre min ros til skamme.” Dette skriver han i en sammenhæng, hvor han gør opmærksom på, at der forkynder budskabet om Jesus, skal kunne leve af det. Så Paulus valgte at sy telte om dagen og prædike om aftenen (eller måske var det omvendt).

Jeg er selvfølgelig helt opmærksom på, at det koster penge at udbrede evangeliet. Som min gamle far altid sagde, at intet kommer af intet bortset fra lommeuld. Så hvordan skal vi så forstå citatet fra Jesus? ”Er I gavmilde…” Hvis man er gavmild, så giver man jo uden at tænke om, om der kommer noget tilbage igen. Så ved den venstre hånd ikke hvad den højre hånd gør (for at citere Jesus igen). Så giver jeg ikke, fordi en veltalende prædikant har enten givet mig dårlig samvittighed, eller endnu værre pirret min grådighed.

Jeg vil slutte med endnu et citat fra Paulus. Da han er på vej på sin sidste rejse til Jerusalem, samler han lederne fra kirken i Efesos og siger blandt andet (Apostlenes Gerninger 20:35), ”Jeg har vist jer, at ved at arbejde bør vi hjælpe dem, der har svært ved at klare sig, og vi bør huske på de ord, som Herren Jesus selv sagde: ’Der er større velsignelse ved at give end ved at modtage!’”

Vær gavmild – det er en velsignelse i sig selv!

På søndag er der gudstjeneste i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 klokken 11. En gammel ven af City Kirken, Lars Lynge, kommer og taler. Det glæder jeg mig personligt meget til. Velkommen til og tag gerne en ven med.

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

PS:
Den 26. april er  Store Bededag (også selvom du ikke har fri fra arbejde), og der vil være bøn for nationen i Eliaskirken, Vesterbrogade 49, København V. Du kan læse mere på arrangementets hjemmeside https://www.pftn.dk/

Salme 31:6 ”Mit liv er i dine hænder. Frels mig, Herre, min trofaste Gud.”

Ved prædikenen sidste søndag var et af de skriftsteder, der blev refereret til fra Salme 31, vers 6. Salmen, som er af Kong David, er en lang lovprisning af Gud, som er hans beskytter i krisetider. Jeg havde en israelsk ven med, som – ligesom jøderne i Berøa – kan lide at slå efter i skriften for at se, om det jeg siger nu også kan passe. Vi havde en længere snak om lige netop dette skriftsted efter gudstjenesten. Det er vendt tilbage til mig igen flere gange i løbet af de seneste dage, og min ven sendte mig en besked om, at nu havde han læst en jødisk bibelkommentar og han havde en masse interessant om det skriftsted, som han gerne ville dele med mig. Der er noget med det skriftsted…

Jeg må tilstå, at jeg er lidt travlt optaget for tiden. Både med menigheden på grund af sygdom i ledelsen, men også fordi, der er travlt i mit ”civile job”. Så, nogle gange kan tingene måske føles lidt uoverskuelige. Og jeg er sikkert ikke den eneste, der har det sådan. Jeg kender flere, som er pressede af den ene eller anden årsag; og i virkeligheden er det også et livsvilkår. Der er ingen mennesker, som går igennem livet uden modgang. Der er selvfølgelig grænser for, hvad vi kan overkomme. Men måden, vi overkommer modgang, er ikke uden betydning.

Nogle gange er det sundt og rigtigt at give slip og i bøn til Gud sige, ”Det her er mere, end jeg kan klare, du må finde en løsning.” Når David, som Gud i 1. Samuels Bog omtalte som en mand efter sit hjerte, ofte gjorde det, så skal min stolthed vel ikke stå i vejen for en lignende bøn til Gud, når det brænder på.

På søndag er der gudstjeneste i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 i Taastrup. Det er Palle Flyger fra Dansk Europamission, som taler. Palle har gennem mange år arbejdet på at udbrede de gode nyheder om Jesus til muslimer, både i Mellemøsten og herhjemme – og personligt ser jeg frem til at høre, hvad han har at fortælle. Alle er velkomne!

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

PS:

Husk at der er Salt & Light-relationsdag i Taastrup Kulturcenter den 27. april kl. 10:30 – 17:00

Tilmelding: kbhfamiliekirke.nanna@gmail.com senest den 19. april

Betaling: 210 kr. per deltager på MobilePay 26287, mrk. ”Relationsdag”.

Der er også undervisning i discipelskab om søndagen, den 28. april. Den første del af undervisningen vil samtidig være en del af gudstjenesten i City Kirken den dag. Gudstjenesten bliver derfor lidt anderledes end sædvanligt, men bestemt ikke mindre interessant. Programmet for søndagen er her.

1. Mosebog 3:12 ”Det var kvinden, som du satte ved min side, der gav mig den. Indvendte Adam, ”og så spiste jeg.”

Jeg sad i min bil på vej hjem fra arbejde i dag, og så begyndte skriftstedet med ”kvinden, som du satte ved min side” at rumstere i mit hoved. Og det slog mig, at her var det at syndefaldet viste sig i al sin sørgelighed. Man kan ligefrem høre bebrejdelsen i Adams stemme. Gud, du var selv ude om det, for du satte kvinden ved min side, og lokkede hun mig fordærv! Og i den lille samtale i mit hoved kunne jeg høre min stemme sige ”Sikke et skvat af en mand! At han står der som en lille forkælet dreng og peger på alle andre end sig selv for at have skyld i hans bommert!” I det foregående kapitel i 1. Mosebog 2:16-17 er det Adam, som får besked på, at han ikke må spise af træet, som giver kendskab til både godt og ondt, inden Eva kommer på banen i vers 21.

Desværre er det jo bare sådan at vi tit opfører os, når vi bliver mindet om en fejl. Uanset om det er på jobbet, i familien eller andre steder. Vores første tanke er ofte at gå i forsvarsposition og prøve at skyde bolden videre.

Men jeg mener virkelig, at Adam er et skvat af en mand og opfører sig som forfaderen til alle mænd, der har behandlet kvinder dårligt op gennem historien – både uden for og inden for kirken.

Heldigvis er der et rigtigt forbillede for os mænd, og ham skal vi lade os inspirere af hver eneste dag. Jesus behandlede altid kvinder med den yderste respekt. Selv da han led på korset, sørgede han for, at Johannes tog sig af hans mor efter hans død (læs Johannesevangeliet, kapitel 19:26).

Ud af de mange steder i Det Ny Testamente, jeg kunne hive frem, er der tre yderligere steder, jeg vil fremhæve:

• I Lukas kapitel 8 læser vi om de kvinder, som fulgte Jesus og af egne midler var med til at skaffe mad til disciplene. En af dem var endog gift med Kong Herodes’ hofchef.
• I Johannes kapitel 8 læser vi om kvinden, som var blevet grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud. Ifølge loven skulle hun stenes til døde, og Jesus, som udmærket kendte loven, sagde, at den, der var syndfri skulle kaste den første sten. Da de alle sammen er lusket af, tilgiver Jesus kvinden og opfordrer hende til at leve et andet liv.
• Endelig vil jeg – lige som i sidste uge – fremhæve Markus 16:9-11, hvor den første, Jesus viser sig for på påskemorgen, er Maria Magdalene. Verdens første til at berette om, at Jesus var i live efter døden på korset, var en kvinde, som havde været besat af syv onde ånder.

Som kristne mænd skal vi behandle kvinderne – både i menigheden og udenfor – på samme måde som vores Herre gør! Jeg behøver slet ikke minde kvinderne om at de også skal kende deres plads i Guds rige. Jeg tror at de er klar over det allerede – det er os andre, der nogle gange skal mindes om det 🙂

Der er gudstjeneste klokken 11:00 i City Kirken i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 igen på søndag og jeg står for prædiken denne søndag. Det eneste jeg vil afsløre på forhånd er, at der endnu engang er en kvinde i centrum 🙂

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen

PS:  Husk at der er Salt & Light relationsdag den 27. april 2024 i Kulturcentret:

Tid: 27. april kl. 10:30 – 17:00

Sted: Taastrup Kulturcenter

Tilmelding: kbhfamiliekirke.nanna@gmail.com senest den 19. april

Betaling: 210 kr. per deltager på MobilePay 26287, mrk. ”Relationsdag”.

Markusevangeliet 16:9-11
”Det var tidligt søndag morgen, Jesus stod op fra de døde, og den første, der fik ham at se, var Maria Magdalene, som han havde befriet for syv onde ånder. Hun gik straks hen til de grædende og sørgende disciple og sagde: ’Jesus lever! Jeg har selv set ham!’ Men de troede ikke på det.”

Markus’ beretning om Jesu opstandelse fortsætter med de to mænd, der var på vej ud af byen og som møder Jesus. Stadig tror disciplene ikke på, hvad der er sket. Endelig viste Jesus sig for de 11 disciple og bebrejdede dem, at de havde været stædige og nægtet at tro på det, som blev fortalt om, at Jesus var opstået fra døden og levede. Jeg tror at alle vi, som tror på Jesu opstandelse påskemorgen kender til, at det bestemt ikke er alle omkring os, der tror på dén historie. Også selv om den er det centrale punkt, som hele den kristne tro drejer sig om. Uden opstandelsen havde Jesus bare været endnu en profet, som var blevet slået ihjel i Jerusalem. Men fordi han besejrede døden, genopstod og igen sidder på Guds trone, så er hans kirke i dag bredt ud over hele jorden. Nogle steder i frihed, som her i Danmark, andre steder forfulgt af myndighederne og i skjul. Men hans kirke lever!

At Jesus har overvundet døden, betyder ikke, at vi ikke vil møde modstand. I Johannesevangeliet 16:33 siger Jesus: ”Jeg har sagt jer alt det her; for at I skal søge jeres fred hos mig. I denne verden vil I blive forfulgt, men vær ved godt mod, for jeg har sejret over verden!” Jesus har sejret over verden og døden, og derfor kan vi være ved godt mod. At være ved godt mod er ikke nødvendigvis at vi hver dag jubler og danser rundt, men at vi trods omstændighederne kan have en fast tro på, at tingene løser sig i sidste ende.

I City Kirken blev vi hårdt ramt, da vores præst – Michael Jensen – for en uge siden blev hasteindlagt og vil være sygemeldt i længere tid. I menighedsledelsen vil vi gøre vores bedste (med Guds hjælp) for at dække ind for Michael. Men vi har også en fast tro på, at vores opstandne Herre vil hjælpe os igennem! Ikke bare ledelsen, men hele menigheden, for vi er alle fælles om at bygge på Jesu menighed. Det er hans kirke, og vi bygger alle på den med de gaver og evner, som vi hver især har fået tildelt.

Min bøn er, at vi alle også må tro på, at vi er samlet som kirke, fordi Jesus ønsker at vi skal være netop det!

På søndag den 31. marts kl. 11:00 fejrer vi påskegudstjeneste i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12 – og alle er velkomne! Husk at sommertiden starter på søndag, så du skal tidligere op. Som der står ”Det var tidligt søndag morgen, Jesus stod op fra de døde”.

Kærlig hilsen
Michael Rask Christensen
Formand for menighedsledelsen

PS:

På onsdag, den 3. april kl. 19:00 er der årsmøde i City Kirken på Ahornvej 3 i Taastrup. Dagsorden efter vedtægterne. Menighedsledelsen er ved at samle op på de ting, som vores præst skulle have talt om. Det bliver måske lidt kortere, end oprindeligt planlagt, men skulle det ske, så vil der være der mere tid til bøn og forbøn.