”Du er du og du duer”

2 Kor. 3 v5 – 6. En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.

Succes er noget, som mange stræber efter, men hvad betyder det egentlig? ”At lykkes”. Dette er en måde at definere succes på, men hvordan gør jeg det? Bibelens bud er, at være den, som Gud skabte dig til at være. At vide dette, er at forstå, at det du er og har fået af Gud, det holder og er super godt og gør dig duelig. Fordi måden, som du lever dit liv på, er i overensstemmelse med den identitet og de ressourcer Gud har skabt dig med. Mange mennesker er ikke særlig selvsikre, ofte fordi de det meste af tiden forsøger at være noget eller nogen, som de ikke er. Måske kender du til denne usikkerhed. Du kan fremstå og opføre dig som om du er sikker, udadtil, men inderst inde, så er der en helt anden virkelighed. Der er to grundlæggende grunde, hvorfor mangler man selvtillid.

For det første prøver man at være noget, som Gud ikke skabt en til at være. Det er faktisk ret skræmmende, fordi du ikke kan være nogen anden end den du er. Du får kun selvtillid, når du opdager din kapacitet – hvordan Gud har formet dig. Det inkluderer dine åndelige gaver, hvad du har hjerte for, dine talenter, personlighed og dine erfaringer livet igennem. At leve med den forståelse og en accept af, hvem man er, giver en stor frihed og ro til at ikke skulle præstere noget, som man ikke er i stand til eller leve op til, et ideal man ikke er i stand til. Den anden grund til, at man ofte mangler selvtillid er, at du er afhængig af din egen styrke alene, i stedet for Guds. Det er en garanti for fiasko! Selvom Gud har lagt en vis kapacitet i dig, har han ikke gjort dig i stand til at gøre det hele alene. Gud mente aldrig, at du skulle gennemgå livet på din egen kraft. Han mente, at du skulle stole på ham og hvad han kan gøre igennem dig. En blender er designet til at blande ting, men den er værdiløs, medmindre den er tilsluttet strøm. Hvis blenderen bare sidder der og aldrig er tilsluttet kontakten, er den ubrugelig og kan ikke opfylde sit formål.
Gud har givet dig evner, men de er værdiløse, medmindre du er tilsluttet hans kraft gennem Helligånden. Med Gud i dit liv har du en uudtømmelig kilde til alt, hvad du har brug for.
Bibelen siger i Fil. 4 v13: Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.

Ting til overvejelse

  • Lever du i overensstemmelse med den du er, som Gud har skabt dig til at være?
  • Hvad er de specifikke måder, Gud har givet dig kapaciteten til at opfylde dit formål?
  • På hvilke praktiske måder kan du blive tilsluttet Guds kraft?

Bøn

Kære Gud, tak at jeg kan komme til dig med det, som gør mig usikker og hæmmer mig. Jeg beder om mod til fuldt ud at kunne acceptere mig selv og sige dig tak for den, du har skabt mig til at være. Jeg beder dig om hjælp til at have tillid til dig og herigennem at erfare, at du kan vende det, jeg oplever som begrænsninger, til succes. Amen

Rigtig god weekend og Gud velsigne dig, vi ses til gudstjeneste på søndag kl. 11.00 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, i Taastrup, hvor vi også vil sige tak til Per Eivind for den ekstra indsats, han har gjort de sidste 2½ år. Husk også informationsmødet efter gudstjenesten søndag den 11/10.

Kærlig hilsen Michael Jensen.