Alt er forandret, men Gud er stadig den samme

Rom 8 v35 – 39: Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – som der står skrevet:
På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår. Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Er der nogen, som vil være enige med mig i, at livet kan have sine op- og nedture? At have en op- eller nedtur er vel bare en del af livet, og det sker vel for alle mennesker. Men hvad hvis nedturen bliver ved? Og hvad hvis der kommer flere end en eller to eller tre osv… Det er ofte her, tvivlen kan melde sig: Er Gud ligeglad eller har han glemt mig? Den klassiske tanke er, at jeg må have gjort noget forkert, og nu er det slut med Guds kærlighed. Bibelen lærer os at vandre i lyset, 1 Joh. 1 v7, i virkeligheden kunne der lige så godt have stået være ærlig. Alt for mange mennesker har en idé om, at det at være kristen betyder, at her går det godt. Vi er jo Guds børn, så hvad kan gå galt? Måske er det på tide at være ærlig med Gud og sige: ”Jeg forstår ikke, hvorfor alt det her rammer mig, og hvorfor du ikke griber ind. Ærligt Gud, jeg oplever mig meget alene, jeg synes du er meget langt væk, og jeg er ved at miste modet.” Bibelen kalder os aldrig til at forstå Gud, men til at stole på ham. Hvis det er svært, så fortæl ham det. Jeg tror, at der er mange i denne tid, der savner at mærke Guds kærlighed, opleve hans omsorg og stærke indgriben. Måske er det på tide at sige som Peter ude på vandet, da han begyndte at synke:
Matt. 14 v30  »Herre, frels mig!«

Gud har ikke glemt dig, han ser dig i alle situationer, dine højdepunkter, når det er svært, hvert bjerg, hver dal, enhver glæde og hver en tåre.
Han er stadig Gud, og du kan ikke adskilles fra hans kærlighed, af to grunde: Den er evig, og den er ubetinget. Gud siger aldrig ”jeg elsker dig hvis …” Han siger ikke “jeg elsker dig fordi …” Gud siger “jeg elsker dig.” Gud giver dig en evig, ubetinget kærlighed, fordi Gud er kærlighed. Guds kærlighed til dig er baseret på, hvem han er. Det er ikke baseret på din præstation eller svære situation, men på hans karakter.

Gud har aldrig lovet et nemt liv. Joh. 16 v33 »I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.« I samme vers siger han også, at vi skal have vores fred i ham.

Hvornår har du sidst været hudløst ærlig med Gud og fortalt ham, hvordan du har det? Er det på tide at smide de fine floskler over bord og bare fortælle ham, hvordan det står til, og hvad du er ked af og har brug for?
Prøv at læse Salme 6 v3 – 8.

Bøn
Kære Gud, hjælp mig til at stole på din kærlighed og at hvile i det faktum, at intet kan skille mig fra den. Men ærligt, så gør det mig frustreret, og til tider sur, at vide, at du elsker mig og er almægtig og så ikke har grebet ind i min situation endnu. Der er meget, som er svært at forstå, så jeg beder dig om at hjælpe mig med at stole på dig og være åben for, at du måske er ved at lære mig noget helt nyt. Amen

Rigtig god weekend og Gud velsigne dig, vi ses til gudstjeneste på søndag kl. 11.00 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, i Taastrup. Tema: ”Image is everything” eller værdier du er skabt med. Husk også, at der er informationsmøde efter gudstjenesten.

Kærlig hilsen Michael Jensen