Fred

Lukas Ev. 2 v14: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

“Fred på jorden” er en sætning, man ser overalt i juletiden. Mange af os må undre os over, hvor den fred er. Uanset om vi forsøger at finde fred i vores eget liv, i relationer eller om håb om politisk fred, så virker “fred på jorden” svær at finde.

Et hurtigt blik rundt omkring os vil minde os om, at vi lever i en uperfekt verden.

Så hvor hvordan kan vi finde håb om fred? Har du nogensinde overvejet at se efter, hvad Jesus Kristus siger om dette og hvad han viser os, som en løsning for fred?

Han lærte folk at elske hinanden, som de elsker sig selv. Han lærte folk at elske deres fjender og bede for dem. Tænk, hvis hver enkelt person, gruppe, kultur og land i denne verden lærte at elske hinanden og deres fjender på den måde; så ville der virkelig være verdensfred.

Ikke alene lærte han folk at være i fred med hinanden, Jesus selv skabte også fred mellem mennesker og Gud – en fred, der blev brudt på grund af vores ufuldkommenhed og vores oprør til at gå vores egne veje og leve et liv adskilt fra Gud (også kendt som “synd”). Dette adskiller os fra Gud, som er hellig, fuldkommen, men også nådefuld og kærlig. Det forhindrer os også i at få adgang til den kærlighed og kraft fra Gud, som ville sætte os i stand til virkelig at opleve fred og leve i den.

Gud åbenbarede sig for mennesker gennem personen Jesus. Jesus kom til jorden på en fredelig måde som en baby i en ydmyg omstændighed af en krybbe. Han fortsatte med at leve et ydmygt liv. Forestil dig at være Gud og sætte dig selv ind i en menneskelig krops begrænsninger! MEN det var det han valgte, for at han kunne møde dig og mig.

At have en relation til Jesus ved tro og følge ham betyder ikke et liv uden konflikter, for vi lever i en brudt verden. Men han gav os et løfte og et håb om, at noget bedre skal komme en dag, end den verden som er her nu.

“Fred på jorden” “Shalom” Jesus demonstrerede den slags fred, vi alle længes efter. Som Guds søn var Jesus i fuldstændig fred med sig selv og i enhed med Gud. Han var derfor også i fred, i en også dengang urolig verden. Han behandlede altid mennesker med værdighed, respekt, visdom og kærlighed. Han bragte fred til dem omkring ham, og han ønsker i sidste ende at bringe fred mellem mennesker og Gud.

Som den gamle betydning af ordet “shalom”, der som en hilsen betyder “må du leve i forventning om den dag, hvor Gud genopretter alt igen.”

Hvordan vil du beskrive dit liv i dag? Tilfreds? Forhastet? Spændende? Stressende? Bevæger sig fremad? Tilbageholdelse? Fredfyldt? Der er ting, vi drømmer om at gøre en dag, og der er ting, vi ville ønske, vi kunne glemme. I Bibelen står der, at Jesus kom for at gøre alting nyt. Hvordan ville dit liv se ud, hvis du kunne starte forfra med en ren tavle og fred i dit indre. Ville det ikke være den bedste gave, du kunne få?

City Kirken ønsker dig en rigtig glædelig JUL. Vi ville ønske, at vi kunne mødes og fejre den sammen, men også i år må vi blive hver for sig. Vi lægger derfor en online gudstjeneste ud her på kirkens hjemmeside med de bedste ønsker om, at den må velsigne din juleaften.

Kærlig hilsen
Michael Jensen