Gudstjenesten 19/4-2020

Velkommen til “Gør-det-selv” gudstjeneste i City Kirken den 19. april 2020!

Ved hjælp af både lokale kræfter og resourcer fra andre steder rundt om i Danmark vil vi gerne byde dig indenfor til gudstjeneste i City Kirken.

Vi længes efter at kunne mødes ansigt til ansigt igen, men indtil da fortsætter vi med at have fællesskab på nettet.

Velkommen indenfor!


Se gudstjenesten som én playliste

Du kan se alle elementer enkeltvis længere nedenfor, men hvis du klikker på playlisten her umiddelbart nedenfor spilles alle videoer i rækkefølge helt automatisk.

Hvis du gerne vil afspille listen i youtube playeren på din telefon kan du også klikke på dette link til playlisten.


Følg de enkelte elementer ét ad gangen

Indledning, sang og læsning

Herre, gør mig til redskab
for din fred.
Lad mig bringe kærlighed,
hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse,
hvor uret er begået.
Lad mig skabe enighed,
hvor uenighed råder.
Lad mig bringe tro,
hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe glæde,
hvor sorg og bedrøvelse råder.

Lad mig ikke så meget søge
at blive trøstet
som at trøste.
Ikke så meget at blive forstået
som at forstå.
Ikke så meget at blive elsket
som at elske.
For det er ved at give,
at man får.
Det er ved at glemme sig selv,
at man finder sig selv.
Det er ved at tilgive andre,
at man får tilgivelse.
Det er ved at dø,
at man opstår til evigt liv.

Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød;
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst!

Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
akke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død.

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav:
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.

Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly;
o for sejersjubel, for salig lyst:
Lyset stander stille på livets kyst!

Tale

Reflektion og Lovsang

Kun en dag, et øjeblik ad gangen!
Hvilken trøst hvordan det end mig går.
Skulle angsten nær mig holde fangen,
alting i min faders hånd jo står.
Han som har for mig et faderhjerte,
hver en dag i nåde sende vil
denne lille del af fryd og smerte,
om han ser jeg netop trænger til.

Selv han alle dage nær vil være,
han vil stå mig bi med råd og dåd.
Hver en dags bekymring vil han bære,
han som ved for alle sorger råd!
Han bevarer alle sine kære,
denne omsorg tog han selv på sig.
Som din dag, så skal din styrke være,
dette løfte har han givet mig