Paulus’ brev til Filipperne kapitel 1 v2
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

I sit brev til Filipperne indleder Paulus også med en hilsen: “Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus”. Paulus fortæller ikke kun kirken i Filippi, at det er en dag at føle sig fredelig på, eller at livet allerede er fredeligt, uanset om de ønsker fred eller ej. Selvom vi kunne bruge lang tid på at overveje betydningen af “fred”, er én ting klar: Den fred, han taler om, er ikke et spørgsmål om ønsketænkning, og det er heller ikke noget, som Paulus eller vi kan håbe på. Den fred, Paulus taler om, er et faktum, som skal modtages. Fred kommer fra Gud og kan ikke tilegnes ved en menneskelig anstrengelse. Paulus’ ord er både en bøn om velsignelse, men også en påmindelse. Ægte fred er kun mulig, når vi først har fred med Gud, hvilket er muligt på grund af det, Kristus udrettede gennem sit liv, død og opstandelse. Det er altid i den rækkefølge, tingene hænger sammen i den kristne tro.

Fred er Guds gave til mennesker og er derfor, ligesom nåden, noget, som skal tages imod i tro. Igennem Helligåndens forvandlende kraft i vores liv. I troen.

Når vi tager imod evangeliet, tager vi imod nåden og freden fra Gud. Det er en vigtig modgift mod ufreden i vores liv og i den verden som vi lever i.

Jeg tror, at fred – både den indre fred i os selv og fred med andre mennesker – er en del af det, at Kristus lever i os ved sin Ånd.

I Matthæus-evangeliet kapitel 5 v9 står der: ”Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.” Salighed er det ikke en følelse, men en tilstand.

Nåden og freden modtages, og nåden og freden gives videre, som et kendetegn for Guds børn.

Refleksion

• Har du modtaget Guds nåde og fred?
• Giver du Guds nåde og fred videre?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak fordi fred er muligt og en mulighed, i mit liv og i mine relationer. Nu beder jeg om, at du vil give mig styrken til at vælge freden i min hverdag og hjælpe mig til at være et redskab for din fred, i kirken og i den verden, som jeg er en del af. Tak at det også må være mit kendetegn som dit barn. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Tema: Opstandelseslivet (4), Plads til skuffelser

Vi glæder os til at se dig.
Michael Jensen

PS: Husk udflugt til Orø: Den 21. juni 2025 er vi inviteret til at besøge Ellinor og Per Eivind på Orø.
Vi kører i biler derop og spiser frokost på kroen.
Vi vil også høre lidt om Orøs historie.
Derefter besøger vi den lokale kirke.
Til slut er der kaffe hos Ellinor og Per Eivind.
Har du lyst til at deltage eller brug for mere information, kontakt Bente Kirschner.

Lukasevangeliet kapitel 24 vers 31
Da var det, som om deres øjne åbnedes, og nu kunne de genkende ham. Men i samme øjeblik blev han usynlig for dem.

Jesus forsvandt ud af syne, helt bogstaveligt, han var væk. På et øjeblik kendte de ham, og så så de ham ikke mere. Det var som om, at det arbejde, som han var kommet til dem for at gøre, var udført. Han havde givet trøst og indsigt og bragt dem tilbage til fællesskabet med sig selv igen, og så skulle de lære, at i det nye fællesskab, så var han ikke længere synligt tilstede.

I opstandelsens realitet kan Jesus kan møde os hvor som helst, når som helst og hvordan som helst. Gud ved, hvad du har brug for, han ved også, hvordan han vil åbenbare sig for dig. Men så går han igen, for det må aldrig blive religiøst. Gud vil aldrig slippe eller forlade dig, og en dag vil vi være synligt sammen med ham for evigt.

Men indtil da, så gav Jesus disciplene og os en opgave og et løfte: Gå ud og fortæl om mig til hele verden og glem aldrig, at jeg altid vil være med jer. De, der har oplevet glæden og velsignelsen af fællesskabet med Jesus, kan ikke andet end ønske mere af hans selskab, men vi må ikke glemme den opgave, som han gav os.

Det er ikke altid, at man mærker Guds nærvær; livets omstændigheder og ens egen tilstand spiller ofte en stor rolle i, hvordan det opleves, men Gud er der altid, om du mærker det eller ej. For de to disciple blev det nye møde med Jesus, da de holdt nadver. Læs vers 30; måske har du brug for et nyt møde med Jesus og at komme tilbage til fællesskabet igen?

Refleksion

• Har du også mistet synet af Jesus?
• Har du brug for at komme tilbage til fællesskabet igen?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak for dit ord og din fortælling. Åbn mit hjerte for dig, så jeg må være mere bevidst om din tilstedeværelse i løbet af dagen, og hjælp mig til at stole på, at du er med mig, selv når jeg kæmper for at føle det. Lær mig at se denne dag som en ny mulighed for at fortælle om dig, og tak at du i det hele har lovet at være med mig. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Tema: Opstandelseslivet (3), Plads til tvivl

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Udflugt til Orø: Den 21. juni 2025 er vi inviteret til at besøge Ellinor og Per Eivind.
Vi kører i biler derop og spiser frokost på kroen.
Vi vil også høre lidt om Orøs historie.
Derefter besøger vi kirken.
Til slut er der kaffe hos Ellinor og Per Eivind.
Har du lyst til at deltage eller brug for mere information, kontakt Bente Kirschner.

Johannes-evangeliet kapitel 11 vers 25-26
Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?

Jesu opstandelse ændrede alt. Da Jesus stod op fra graven, ændrede han hele perspektivet for det at være menneske. Gennem hans død og opstandelse fik vi et helt nyt og evigt liv. Vi fik genoprettet forholdet til Gud og har fået et liv med frihed fra syndens magt. Vi har også fået en ny opdagelse af formål med vores liv. Samtidigt med dette, så har vi nu også fået evnen til at kommunikere direkte med Gud. Opstandelsen forvandlede altså vores forståelse af selve livet og dermed forståelsen af Guds vilje med os. Guds vilje er, at vi har et dybt fællesskab med ham og at vi lever vores liv igennem Jesus Kristus. Idéen om Guds vilje med vores liv er en lettelse, da de gode nyheder er, at Guds vilje på mystisk men enkel vis først og fremmest findes i Jesus Kristus og i efterfølgelsen af ham. Her vil vi opleve en sti af begivenheder, mennesker og steder, som vi kan være til rådighed for og betjene med vores nådegave. Så livet efter Guds vilje udfolder sig i vores efterfølgelse af Kristus, idet vi lytter til Guds stemme og ledelse. Ligesom disciplene, som vandrede sammen med Jesus i tre år, lærte af ham og så selv blev sendt ud. Det samme gælder for os. Når Paulus taler om den opstandne Kristus, relateret til os i hans brev til Filipperne kapitel 3 vers 10, så siger han, at han kender kraften i hans opstandelse. Med andre ord, kraften i Jesu opstandelse gør os i stand til at leve et helt nyt liv. Den store udfordring er selvfølgelig, om vi kender kraften i Kristi opstandelse eller bare taler og synger om den???

Refleksion

• Kender du kraften i Jesu opstandelse?
• Hvordan påvirker det resten af dit liv?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud. Tak for Jesu opstandelsesvidunder i mit liv og for hele verden. Tak for trøst og for håb, nu beder jeg om, at du vil vise mig, hvordan jeg kan gøre en forskel i denne ødelagte verden. Og bringe dit nærvær og vilje, som kan gøre verden smuk igen. Tak, at selv i de største udfordringer, så kan vi stole på dig. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Tema: Opstandelseslivet (2), Modenhed

På onsdag den 7. maj kl. 19:30 har vi bedemøde på Ahornvej 3 i Taastrup.

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Johannes-evangeliet kapitel 20 vers 31
Dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.

Opstandelsen fejres som en dag uden sidestykke. Vi hilser på hinanden med ordene “Kristus er opstanden!” og svaret er og vil altid være “ja han er sandelig opstanden!” Vi markerer denne dag som dagen, der ændrede alt og slutter os til to tusind års tradition af kristen tro og bekendelse. Vi fejrer den fantastiske sandhed, at Kristus Jesus opstod sejrrig over døden. Han er opstanden og lever nu for evigt.

Det interessante er, at når vi så i dag er tilbage på arbejdet eller derhjemme, i skole, og står over for presset i hverdagen, hvad så? Den opstandne Frelser virker måske ikke nær, som han gjorde i søndags. Er der noget, som har ændret sig? Hverdagen vender hurtigt tilbage og vi står stadig over for den langvarige sygdom, det ødelagte forhold, de økonomiske problemer eller de vanskeligheder, der følger med at blive ældre. Vi hører om fattigdom og forfølgelse, om krig og konflikter i så mange lande, og vi kan spørge: “Har påsken virkelig gjort en forskel? Har noget ændret sig i de sidste 2.000 år siden Jesu opstandelse? Er tingene bedre i det 21. århundrede, end de var i det første?”

Selvom nationer, teknologi og sociale institutioner har ændret sig meget siden, er den menneskelige tilstand stadig den samme. Det er Gud heldigvis også, og det faktum, at han har overvundet døden og verden, betyder, at vi kan få et nyt liv i ham og fred på trods af vores kampe. Det, der gør en forskel, er Guds genoprettelse i vores daglige liv, men skal vi blive i det, så er det vigtigt at dit og mit fokus bliver ved med at være på at det, som skete dengang, også sker i mit liv i dag. Derfor siger Paulus i Romerbrevet 8 v11: Når hans ånd, han, som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.

Refleksion

• Tror du på opstandelsen?
• Tror du på, at opstandelsens kraft også gælder for dig?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak at du er opstandelsen og livet, tak at graven ikke kunne holde dig tilbage. Nu beder jeg om, at du vil åbne mine øjne for, hvad det alt sammen betyder for mig personligt. Hjælp mig til at leve med glæde, med håb og med frimodighed, i den kraft som oprejste dig fra de døde. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Tema: Opstandelseslivet (1), Fokus

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Korset: Paulus’ første brev til Korintherne kapitel 2 vers 1-2
Da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.

På langfredag tænker vi på en ting: Korsfæstelsen af Jesus Kristus. Dette er epicentret for kristen tro. I kristendommens kerne finder vi ikke en rosenrød religion, meditationsteknikker eller et kursus i etik, men en korsfæstelse. Evangeliet er ikke en motiverende tale om, at det hele nok skal blive godt, hvis du gør sådan eller sådan. Her er ingen lommefilosofisk visdom, som intet har at gøre med evangeliet. Evangeliet handler om korset. Da apostlen Paulus fortalte korintherne, at han havde bestemt sig for ikke at kendes ved noget blandt dem undtagen Jesus Kristus og ham som korsfæstet, så blev det betragtet som en skandale og tåbelighed. Hvordan kan Gud dø i vores sted?

At gå dybt ind i korsets mysterium er at møde den største åbenbaring af, hvem Gud er. For på trods af korsets og dødens grimme mishandling, som efterlod Kristus ukendelig, så er Kristus på korset paradoksalt nok den klareste åbenbaring af, hvem Gud er.

Korset er den stadigt voksende åbenbaring af, hvem Gud er, og det kan ikke opsummeres i en simpel formel. For korset er mange ting:

• Det er højdepunktet af Guds nåde og kærlighed.
• Det er guddommelig solidaritet med al menneskelig lidelse.
• Det er udskamningen af magter og myndigheder.
• Det er den død, hvorigennem Kristus overvinder døden.
• Det er ved tro genskabelsen af fællesskabet med Gud selv.
• Det er den vedvarende model for medlidende kærlighed, som vi skal følge.
• Det er det evige øjeblik, hvor verdens synd bliver tilgivet.
• Korset er meget, meget mere.

Korset er ikke en tilfredsstillelse af en vred og gengældende gud. Korset er ikke der, hvor Jesus frelser os fra Gud, men hvor Jesus åbenbarer Gud som Frelser. Korset er ikke det, som Gud påfører Jesus for at tilgive, men hvad Gud i Kristus udholder, mens han tilgiver. Korset er, hvor verdens synd samles sammen til en grusom singularitet, så den kan tilgives på én gang. Korset er der, hvor verden voldeligt syndede sine synder i Guds Søns legeme, og hvor han absorberede det hele og bad: “Fader, tilgiv dem.” Korset er både grimt og smukt. Det er lige så grimt som menneskelig synd og lige så smukt som guddommelig kærlighed – men i sidste ende vinder kærligheden, for den er størst af alle.

Refleksion

• Hvordan forstår du Jesus’ stedfortrædende død?
• Hvilken konsekvens har Jesus’ opstandelse fra de døde for dig?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud, tak for korset, tak for din evige kærlighed. Herre Jesus, når jeg ser på dig på korset, med dine arme udstrakt, som en inviterende invitation til at komme til dig, så beder jeg dig, tilgiv mig, Herre, for jeg ved ikke hvad jeg gør eller har gjort med mit liv. Tak, at du tager imod mig, som jeg er, og tak, at du ikke efterlader mig som jeg er. AMEN

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Tema: Sikke en opstandelse

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Fredsfyrsten

Palmesøndag, Jesu triumferende indtog forbereder en konfrontation med de ledende magter og myndigheder, som er repræsenteret ved kong Herodes, ypperstepræsten Kajfas og den romerske guvernør Pontius Pilatus. Den romerske guvernør boede normalt i et af Herodes’ paladser i kystbyen Cæsarea, men i påsken (en fest, der fejrede jødisk frigørelse fra fremmed herredømme i Ægypten) skulle guvernøren være i Jerusalem for at undertrykke ethvert oprør, der måtte opstå i løbet af denne anspændte uge.

Fra Cæsarea kom Pilatus ind i byen fra vest, ridende på en stridshest i spidsen for det kejserlige kavaleri. Den romerske guvernørs indtog i Jerusalem var i sin essens en militærparade. Det var beregnet til at vise magt og til at skræmme alle, der havde revolutionære tanker. Militærparader var, både dengang og nu, en måde, som imperier bruger til at vise, at de styrer verden gennem deres overlegne kapacitet til at føre krig.

Men Gud tænker og handler anderledes. Da Jesus ankom til Olivenbjerget øst for Jerusalem, gjorde han bevidst sit indtog ud fra denne femhundrede år gamle profeti fra Zakarias’ bog kapitel 9 vers 9: ”Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl”. Da Jesus kom fra Olivenbjerget og red ind og gjorde sit indtog i Jerusalem, så kom han fra den modsatte retning end den romerske guvernør. Han gjorde det også på den modsatte måde. I stedet for at ride ind på en krigshest, ligesom Pilatus og alle krigsførere gennem historien havde gjort, rider Jesus på et æsel, og ikke engang et fuldvoksent æsel, men et æselføl.

Jesu sejrsindtog var en anti-militær parade. Det var en hån mod Roms skræmmende fremvisning af militær magt. Det præsenterede Jerusalem for en skarp kontrast mellem krigens vej og fredens vej. Menneskelig og guddommelig tænkning og handling. Pontius Pilatus og Jesus fra Nazareth er i spidsen for to meget forskellige parader.

Spørgsmålet for os er, hvilken parade marcherer vi i – Pilatus’ militære parade, der stadig tror, at verden skal formes af krig og trusler eller Jesu fredsparade, der afslutter ufreden. Den bringer fred til mennesker og i Jerusalem, når vi tager imod den.

Refleksion

• Hvordan forstår du Guds handlemåde, kontra denne verdens ”stormænd”?
• Hvad gør Guds tilgang til fred ved dig?
• Hvad er dit næste skridt?

Bøn

Kære Gud tak, at du er fredsfyrsten, som alene kan bringe fred til mennesker og ind i mit liv. Lad din fred herske i mit hjerte og i mine tanker. Tak, at du er svaret på fred i denne verden. Du alene kan bringe fred i konflikter og krige, for du alene kan fordrive alt mørke og ondskab. Så jeg beder om, at du vil hjælpe mig til også at være et instrument for fred. AMEN.

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Tema: Fredsfyrsten

Vi glæder os til at se dig.

Michael Jensen

Skærtorsdag den 17. april holder vi påskemåltid kl. 13:00 på Ahornvej 3 i Taastrup.
Pris 50 kr. Betal på MobilePay 849684; når du bruger det nummer, ser du i MobilePay-appen teksten “Påskemåltid“.