Joh. 3 v3:
»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«
I Bibelen er der mange fortællinger om mennesker, som stod foran store og svære ting, som det rent menneskeligt var umuligt at klare. Da Moses og israelitterne var på grænsen til Kanaan, ønskede Gud, at de skulle gå ind i det forjættede land i tro. Men de fleste af de spioner, Moses sendte, kom tilbage og spredte frygt for de store jætter i landet.
Selvom to af spionerne, Joshua og Kaleb, fortalte dem, at de kunne besejre kæmperne, valgte israelitterne desværre at tro på flertalsrapporten om frygt, ikke minoritetsrapporten om tro. De troede ikke på Guds løfte. Det resulterede i, at de alle vandrede og døde i ørkenen i løbet af de næste 40 år, indtil en ny generation voksede op og fik lov til at gå ind i det forjættede land.
Frygt og bekymring kan være en stor men ærlig hindring, det æder troen og tilliden til Gud, og så er der meget, som kan se svært, ja nærmest umuligt ud.
Udgangspunktet for at få Guds vision for en kirke eller ens liv er derfor, at vi sætter vores lid til Jesus Kristus. Det handler ikke om at mønstre en stor tro, men at vi tror på en stor Gud.
Jesus havde nogle venner, der var søskende: Maria, Martha og Lazarus. Lazarus døde, og Jesus rejste ham op til livet igen. Da han gjorde det, sagde han til Maria og Martha: “Har jeg ikke fortalt jer, at hvis I tror, vil I se Guds herlighed?” Joh. 11 v40. Jesus var ellers i menneskelige øjne kommet lidt for sent i gang. I Guds øjne var det en mulighed for at vise os sin herlighed.
At se Guds herlighed og vision i sit liv kan betyde, at man konfronterer sin frygt ved at træde ud og bevæge sig imod det man frygter. Guds planer er gode, men det er Guds planer, og derfor må vi se med troens øjne, hvad vil Gud og hvad kan Gud gøre? De fleste kender beretningen om Peter, som blev kaldet ud af båden og vandrede på vandet hen til Jesus. Matt. 14. Jesus viste, at det kald og den vision Gud havde for Peters liv, ville føre ham ud i ting, som han aldrig ville kunne klare i egen kraft, men kun i tro og tillid til Gud.
- Hvilken frygt har du brug for at konfrontere i din tillid til Gud?
- Hvad tror du at Gud er i stand til, som ville være en udfordring for dig?
- Hvordan kunne Guds herlighed vise sig for dig?
BØN
Tak Gud, at du ikke kalder mig til det umulige, men til at tro på, at du er det umuliges Gud. Tak at du kender mig og ved hvad jeg kæmper med. Nu beder jeg om, at du vil hjælpe mig med de kæmper, som jeg ikke kan se hvordan kan besejres. Hjælp mig med at forstå hvad det vil sige: »Jeg tror, hjælp min liden tro.« AMEN
Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
Kærlig hilsen
Michael Jensen
P.S.: Vi holder bedemøde, særligt for kirkens situation, på Ahornvej 3 i morgen lørdag d. 12. februar kl. 10:00.