Det er trist at sidde og kikke ned på sin tomme tallerken, mens sulten knurrer i maven. Især hvis man bare skulle løfte blikket lidt for at få øje på det fad, der står midt på bordet og som stadig er fuldt af mad.
I overført betydning er det nogle gange sådan, det er for os. Eller sagt mere klart: Når vi oplever, at vores ressourcer ikke er nok, så skal vi ikke stoppe der og bare blive triste. Vi skal se på Guds ressourcer, som der altid er nok af, og så skal vi gå til ham for at finde det, vi har behov for.
På Det gamle Testamentes tid brugte man et billede på dette, som vi finder f.eks. i Salme 23 v5:
Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender,
Du gør mig til æresgæst og fylder mit bæger til randen.
Det billede viser, hvordan “fjenderne” bliver sat fuldstændig til side, når Gud tager sig af os. De har absolut ingen mulighed for at forhindre, at Gud sørger godt for os, gør os til “æresgæst” og fylder vores bæger “til randen”.
Gud har for lang tid siden set vores situation og har allerede rakt ned til os gennem sin søn, Jesus, der kom til jorden som menneske, og som døde og opstod for vores skyld, for at hjælpe os. Derfor kan Paulus skrive i Romerbrevet 8 v31b-32:
Når Gud er med os, hvem kan da besejre os? Gud ofrede sin egen søn for os! Når han har givet os så stor en gave, mon han så ikke også vil give os, hvad vi ellers har brug for?
Men hvordan kommer det til at virke i mit liv, hvordan kommer jeg til at modtage alt det, Gud vil give mig? Simpelthen ved at bede ham om det! Men det er ikke nogen god idé bare at bede om “lige det sidste, der skal til oveni det, jeg selv kan klare”. Gud giver ikke sådan, at vi kunne komme til at tro, at vi selv gjorde det hele eller bare det meste.
Det er nødvendigt med ydmyghed, det vil sige en korrekt forståelse af, hvor meget Gud har og kan i forhold til det, vi selv har og kan. Paulus fortæller i 2. Korinterbrev 12 v1-10 om hvordan Gud lærte ham den ydmyghed. Paulus måtte nå dertil, hvor han indså, at det var Gud og ikke ham selv, der var stærk, og slutter med at skrive (vers 9):
Men han sagde til mig: „Min nåde er dig nok, for min kraft når sit mål gennem magtesløshed.” Derfor vil jeg hellere fremhæve min magtesløshed, for at kraften fra Kristus kan virke gennem mig.
Det var sådan, Paulus selv så det. Andre omkring ham ville nok synes, at der virkelig var kraft i det, han gjorde, men Paulus vidste nok, hvor kraften i virkeligheden kom fra.
Så ophøj Gud, giv ham den ære han fortjener for alt det, han har gjort og stadig gør, og bed ham om det, du behøver. Så skal du se, hvad der sker – netop når det står helt klart for dig, at du har brug for hans hjælp.
På søndag er den første søndag i advent; velkommen til adventsgudstjeneste kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.
Velkommen også til bedemøde på onsdag den 4. december kl. 19:30 i Huset på Ahornvej 3.
Kærlig hilsen
Arne Christensen