Fredagsmail den 23/8-2019

Denne weekend er vi lovet godt, varmt vejr, en dejlig sensommerweekend. Dog ved vi, at der er forandring på vej. Efteråret nærmer sig med smukke, klare dage og farvepragt, men også efterårsstorme, regn og rusk. Naturens cyklus og livets cyklus.
“Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer? Hvor er jeres tro dog lille. Lad derfor være med at bekymre jer for, hvordan I skal få noget at spise og få tøj på kroppen. Lad de gudløse om det. Det er jo det, de satser på. Jeres himmelske Far ved godt, at I har brug for de ting. Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift. Lad altså være med at bekymre jer for , hvad der vil vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv.” Mattæus evangelium kap. 6:30-34
Og vers 27 siger: “Kan nogen af jer mon ved at bekymre sig forlænge sit liv med bare en eneste dag?”
Jeg vil udfordre dig til at læse fra vers 24. For mig handler dette afsnit meget om prioriteter. Til hvad setter jeg min lid? Bekymring er som en svøbe der kvæler alt liv!
Jesus ved at livet er udfordrende, men Han vil fri os ud og give os liv uanset hvor vi er i livet!

Lørdag den 24. august: Arbejdsdag i Huset på Ahornvej 3. Morgenmad for de morgenfriske kl. 08. Vi slutter kl. 13.
Opgaver: Havearbejde og oprydning.

Søndag den 25. august: Missionsgudstjeneste. Familien Barua fra Papua Ny Guinea deltager.
MOG er med på gudstjenesten.

SIDSTE FRIST TIL AT MELDE SIG TIL SPISNING PÅ FÆLLESSKABSAFTEN er søndag!
Onsdag den 28. august er det fællesskabsaften i Kulturcenteret, sal 3.
De som kan, spiser dagens ret sammen kl. 18, og kl. 19 starter vi op med kaffe, fællesskab og lidt om hvad der skal ske udover efteråret/vinteren.
Tilmelding til spisning til kontor@citykirken.dk, eller til Inge Lise. Det koster kr. 60 som betales via MobilePay.

Til kalenderen:
Lørdag den 14. september kl. 19 bliver der BØN- og LOVSANGSKONCERT i Kulturcenteret hvor der inviteres fra andre kirker i kommunen. Der bliver bedt for Høje-Taastrup kommune. Arrangementet kaldes” Åben Himmel”.

Med hilsen
Ellinor og Per Eivind Stig