Alle indlæg af Claus Mester-Christensen

Hudløs formiddag med Jørn Hyldgaard

Jørn Hyldgaard i City Kirken 3. april 2011
Jørn Hyldgaard i City Kirken 3. april 2011

Jørn Hyldgaard var igennem 30 år en landskendt vækkelsesprædikant og præst med mange ugentlige møder og foredrag, hvor mange mennesker tog imod Jesus og blev hjulpet.

Der var glød og fart på og en oplevelse af Guds ledelse og velsignelse over tjenesten. Men så skete det. Nogle faresignaler blev overset, og glideturen ned i depression begyndte. Og det gik hurtigt. Meget hurtigt. I løbet af kort tid måtte Britta se sin mand ude af stand til at komme ud af sengen, passe et arbejde… være til.

Der var ikke mange lyspunkter i de efterfølgende 6 års kroniske depression. Selv beskriver Jørn det som en lang mørk tunnel UDEN lys for enden.

I marts 2010 skete der imidlertid noget. Livslysten og glæden brød igennem 6 års mørke. Pludseligt og uventet…

Søndag 3. april 2011 kl. 11.00
Taastrup Kulturcenter
Poppel Allé 12
2630 Taastrup

Alle er velkommen – Fri entré

Søndag 20. marts i City Kirken

Igen er der lagt op til en skøn søndag i City Kirken.

Med god tid til lovsang og tilbedelse, et rigtigt godt fællesskab (især hvis du også er der!) og en trosfyldt og inspirerende forkyndelse ved Per-Eivind Stig. Så lad os mødes søndag kl. 11.00 i Taastrup Kulturhus, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup.

Husk også lejr på Birkedal – 8.-10. april. Her bliver der god tid til fællesskab, undervisning ved. Tove Poulsen og en hel masse hygge i gode omgivelser på en næsten nyrenoveret lejr. – Tilmelding her: http://citykirken.dk/index.php?id=60

Hilsen med ordene fra Joels bog 2:25-26

Jeg erstatter jer de år,
da græshoppen åd,
da larven, gnaveren og bideren åd,
min store hærstyrke, som jeg sendte imod jer.
I skal spise og spise og blive mætte

og lovprise Herren jeres Guds navn,
når han handler underfuldt med jer.
Mit folk skal aldrig blive gjort til skamme.

 

På gensyn og god weekend!

Claus Mester-Christensen


Indsættelsesfest 23. januar

Invitation til indsættelsesfest søndag 23. januar kl. 14.00.

Gina og Claus Mester-Christensen

Gina og Claus Mester-Christensen indsættes som forstanderpar i City Kirken. Det fejres denne eftermiddag med et festligt arrangement med sang, musik, kaffebord og naturligvis taler, hilsner og selve indsættelsen. En af grundlæggerne af City Kirken, Hans Henrik Lund fra KIT (Kirkernes Integrations Tjeneste) og tidligere forstander og nuværende præst Per-Eivind Stig foretager indsættelsen. På talerlisten er også Lone Møller-Hansen, der  er ny generalsekretær i Baptistkirken i Danmark.

Indsættelsesfesten er kl. 14.00

Kl. 11.00 samme dag er der gudstjeneste hvor Claus Mester-Christensen prædiker. For dem der bliver efter formiddagens gudstjeneste er der en let frokostservering.

Hjertelig velkommen!

Taastrup Kulturcenter – Poppel Allé 12, 2630 Taastrup

Gadepræst besøger City Kirken

Johannes Fuchs gæster City Kirken

Johannes Fuchs er til daglig gadepræst på Vesterbro med omdrejningspunkt omkring værestedet Klippen.
Han er kendt for at tale i et sprog som kan forstås både på gaden og i kirken. På Vesterbro er han kendt for sit utrættelige arbejde for gadens folk og for mange er samlingerne i Klippen ugens højdepunkt.

Velkommen Søndag 9. februar kl. 11.00

Taastrup Kulturcenter

Poppel Alle 12, 2630 Taastrup

NB:

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe og en let anretning i huset på Ahornvej 3 i anledning af Debbie Svarres fødselsdag.