Gud beder for dig

Johannes-evangeliet 17 v20
Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig.

Vidste du, at Jesus beder for dig? Allerede før Jesus døde på korset, bad han for dig.

Jesus bad for disciplene, men så udvidede han cirklen til også at omfatte dem, der ville følge efter. Bemærk hans optimisme. Han tror på, at disse disciples vidnesbyrd og forkyndelse vil være effektfuld og bringe mennesker til Gud.

Jesu bøn er også en bøn for os i dag. At Jesus går i forbøn for dig og mig betyder ikke, at han er forvirret, overvældet, eller at dine omstændigheder er for meget for ham.

Det forsikrer os om, at selv om vi kan føle os alene, så har Gud ikke forladt os, tværtimod. Jesus kom til denne verden for at tage del vores problemer og for at besejre de kræfter, der er for stærke til, at vi kan overvinde dem i egen kraft. Han går stadig på livets brusende vande, som kan skræmme os og han kan stadig få bølgerne til at lægge sig. Når Jesus beder, minder det os også om, at vores kampe også har en åndelig side, som kun Jesus kan håndtere.

Gud beder fortsat for os i dag, Helligånden går i forbøn for os, står der i Romerbrevet 8 v26: Men Ånden selv går i forbøn for os.

Gud kender vores begrænsninger, så Helligånden går i forbøn for os, for de behov, der ikke er kendte, men som Gud ved er vigtige.

Romerbrevet 8 fortælle os om, at vi skal leve det kristne liv igennem Helligånden.

Som Guds børn har vi fået et nyt liv i Kristus, og er nu i stand til at kommunikere med Helligånden, som vejleder os ind i sandheden. Helligånden kender Guds tanker og vilje og beder og leder os i den retning.

REFLEKSION

  • Hvad tænker du om, at Jesus beder for dig?
  • Har du prøvet at være stille og mærke Helligåndens vejledning i din bøn?
  • Hvorfor er der kraft i at bede “i Jesu navn”?

BØN
Tak Gud, at jeg er med i denne bøn som du bad: “Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt.” Tak Gud, at du ser den bøn, som jeg har brug for i dag, for at se det opfyldt i mit liv. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 i Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

På søndag taler Dave Richards fra Salt and Light til gudstjenesten.

Kærlig hilsen
Michael Jensen