Snakker du med Gud?

Lukas 11 v1-4: Og det skete, da han var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: »Herre, lær os at bede«.

Mennesker kan tale med Gud, men bare tanken om at tale med Gud kan være overvældende, og mange spørger sig selv: Hvordan kan jeg overhovedet tale med Gud? Ved han, hvem jeg er? Hvad skal jeg sige til ham? Vil han overhovedet gide lytte til mig?

Kommunikation med Gud kaldes bøn. I generationer har folk undret sig over, hvordan man beder. Jesu disciple bad ham også om at lære dem at bede.

Hvordan man taler/beder man til Gud?

I mønsterbønnen ”FADER VOR” lærer vi, at vi først og fremmest, når vi kommer til Gud, så kommer til en, som vi kan kalde FAR.

Når vi begynder at tale med vores himmelske far, er det som at tale med en kærlig, omsorgsfuld far – for det er, hvad han er. Vær ikke nervøs for Gud, han vil lytte til dine ord og tanker, uanset hvordan du udtrykker dine behov for dig selv og andre.

Gud ønsker at høre fra dig om alt, hvad der sker i dit liv. Gud ønsker ikke, at vi skal stå alene. Apostlen Peter fortæller os, i 1. Peters brev 5 v7 “kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer”.

Gud ved, at vi igennem livet oplever op- og nedture. Når vi står over for hverdagens prøvelser og udfordringer, så er det vigtigt at være ærlig med Gud. Der er mange eksempler på mennesker i Bibelen, som delte deres problemer med Gud og søgte hans hjælp i svære situationer. I Salmernes bog kan du læse nogle af dem (Salme 3:1-4; Salme 6:2-3; Salme 23:4; Salme 51:1-2).

Det er måske den vigtigste ting, som vi kan lære: Vær ærlig med Gud, fortæl ham, hvordan det hele står til.

Så skal vi bare begynde at snakke med Gud? Er det alt, hvad der er til det? Svaret er JA. Men så du har også mulighed for at lytte til ham.

REFLEKSION

  • Hvor naturligt er det for dig at tale med Gud?
  • Kan du tale med Gud om alt?
  • Hvor sikker er du på, at Gud også hører din bøn?

BØN
Tak Gud, for muligheden for at kunne tale med dig. Jeg beder om, at du vil udvide min forståelse for bønnens mulighed. Tak fordi du guidede mig gennem dette og lære mig at bede og lytte til dig. Så vil jeg lægge alt mit håb og frygt over til dig og bede om, at jeg må lære dig at kende som min far. AMEN.

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til fællesgudstjeneste på søndag kl. 14:00 med forskellige kirker i Taastrup. Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

TEMA: Håb, der holder.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

PS: Bemærk, at gudstjenesten på søndag først starter kl. 14:00, se indbydelsen her.