Gud glemmer dig ikke!

Lukas evangeliet 19 v5:
Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.«

I hele Zakæus’ liv var han blevet latterliggjort og afvist, først pga. sit udseende og derefter for sit syndige liv. Han følte sig ikke elsket og Gud, ja hvor var han? Hvem tænkte på Zakæus.

Zakæus var skatteopkræver, en jøde, der arbejdede for Rom. Han indsamlede flere skatter fra det jødiske folk, end Rom krævede, så han kunne blive rig af overskuddet. Zakæus udnyttede sit eget folk og de hadede ham for det.

Så en dag mødte Jesus ham. Jesus så ikke kun på Zakæus, han kendte ham ved navn. Forestil dig det chok, Zakæus må have følt! Hvordan kendte Jesus mit navn?

Navnet Zakæus betyder “ren”. Men det er den sidste måde, de fleste mennesker ville have beskrevet Zakæus. Han var en korrupt embedsmand; han var alt andet end ren. Men da Jesus kaldte Zakæus ved navn, var det, som om han sagde: “Hej, Ren, jeg kommer til dit hus i dag.” Jesus viste Zakæus stor ære, for han vidste, hvad det skulle ske med Zakæus’ liv.

Gud kan gøre det samme for dig. Han ved ikke kun, hvor du er i dit liv i dag; han ved, hvem hvad du er skabt til at være. Han ved, hvad du går igennem og hvorfor du gør det. Gud ser igennem alle lag, han ved hvordan du har det, han kender dig bedre, end du kender dig selv. Gud havde ikke glemt Zakæus og han vil aldrig glemme dig.

Du kan tænke, at Gud har glemt dig, eller være bange for at komme tæt på Jesus, fordi du tror, at han er vred på dig, Men Gud er ikke vred på dig, han har heller ikke glemt dig MEN ønsker at forvandle dit liv. Esajas’ bog 49 v14-16: Men Zion siger: »Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!« Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig.

REFLEKSION

  • Er der omstændigheder i dit liv, som får dig til at tænke “Gud har glemt mig”?
  • Giver tanker om, at Gud kender dig bedre end dig selv, trøst eller gør de dig utilpas? Hvorfor?
  • Hvordan får dine tidligere eller nuværende kampe dig til at sætte spørgsmålstegn ved Guds kærlighed og accept af dig?

BØN
Tak Gud, at du ved, at jeg kan opleve tidspunkter i livet, hvor jeg føler mig fuldstændig alene, forladt og glemt af mennesker. Men tak, at hverken tanker, følelser eller oplevelser kan ændre på, hvordan du er og handler. Nu beder jeg om, at du vil hjælpe mig til at tro på og holde fast i dit løfte om, at du aldrig vil glemme mig. AMEN

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Vi glæder os til at se dig.

Se også nedenfor om grillaften i dag fredag den 2. september.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Se også invitationen til vores kampagne med Peter Gammons d. 9-11. september.