Det er smart at være tålmodig

BEMÆRK: Vores åbent-hus-aften fredag aften med FAMILIEKIRKEN er desværre aflyst, da Familiekirken har måttet melde afbud. Arrangementet er flyttet til fredag d. 2 september.


Klagesangene 3 v25
Herren er god mod den, der håber på ham, mod det menneske, der søger ham.

Dit liv kan være som ebbe og flod. Nogle gange vil Gud have dig til at bevæge dig hurtigt, men nogle gange vil han have dig til at sætte farten ned.

Det er altid en god idé at bevæge sig langsomt, når man ikke har alle fakta. Vores kultur tilbeder impulsivitet og spontanitet. Den fortæller dig, at “mavefornemmelsen” er den rigtige guide. Men at give dig tid til at vente på Gud kan spare dig for mange ærgrelser. Gud har det store overblik og den rigtige timing.

Det samme er tilfældet, når du er såret, vred eller deprimeret. Når man er ked af det, har man en tendens til at reagere i stedet for at handle med eftertænksomhed.

Jakobs brev 1 v19 siger: Det skal I vide, mine kære brødre: Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede. Kan du se rytmen i det vers? Den er: Hurtigt, langsomt, langsomt. Hvis du er hurtig til at lytte og langsom til at tale, vil du automatisk være langsom til at blive vred. Men hvis du er langsom til at lytte og hurtig til at tale, vil du være hurtig til at blive vred.

Tag ikke hurtige beslutninger i tale og handling, som du kommer til at fortryde bagefter.

Husk: Det er smart at være tålmodig. Tålmodighed er en af de dyder, som vi alle stræber efter at bevare i vores hverdag. Men nogle gange aftager vores selvkontrol, og utålmodigheden sætter sig i førersædet, uanset om vi har at gøre med et problem på arbejdet eller hjemme. Så kan det kan være svært at genvinde roen igen.

Tænk på sidste gang, du tog en beslutning for hurtigt. Hvad var konsekvenserne?
Ordsprogenes bog 16 v32 siger: Hellere være sen til vrede end være krigshelt, hellere beherske sig selv end indtage en by.

REFLEKSION

  • Hvornår har du sidst sat farten ned for at træffe en omhyggelig beslutning?
  • Hvordan så du Gud lede dig i det?
  • Hvilke ærgrelser kunne du havde undgået ved altid at have gjort sådan?

BØN
Kære Gud, jeg ved, at jeg må lære at stole på dig og at jeg ikke skal læne mig op ad min egen forståelse. Så jeg beder om, at jeg må lære at vente på dig, din ledelse og din visdom. Hjælp mig til at være tålmodighed, så mine veje og beslutninger må være i overensstemmelse med dit ord og vilje. Tak for din tålmodighed med mig, hjælp mig med at være det samme med dig. Amen.

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00 på Ahornvej 3 i Taastrup.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

Se hele sommerens program her: Sommer i City Kirken. Se også invitationen til vores kampagne med Peter Gammons d. 9-11. september.

Vi vil holde et kort informationsmøde nu på søndag efter gudstjenesten om Peter Gammons-kampagnen.

BEMÆRK: Vores åbent-hus-aften fredag aften med FAMILIEKIRKEN er desværre aflyst, da Familiekirken har måttet melde afbud. Arrangementet er flyttet til fredag d. 2 september.