Valget i dag skaber din fremtid

At vælge at gøre, hvad andre mennesker ikke er villige til at gøre, er sjældent populært. Bibelen er dog fuld af mennesker, som trods omstændighederne tog et valg om at gå imod strømmen. Ikke umiddelbart det fornuftige eller det rationelle kloge valg, men der var noget ved deres valg, som satte dem udover disse faktorer.

Moses var et godt eksempel på et sådant valg. Hebræerbrevet 11 v27 siger: “Moses forlod Egypten i tro til Gud og uden at frygte kongens vrede”.

Bibelen lærer os ikke om ”BLIND TRO” – det udtryk findes ikke i Bibelen. Bibelen lærer, at tro kommer af det, som høres (Romerbrevet 10 v17). Moses havde hørt fra Gud, og det var det, han handlede på.

Jesus kalder os til at følge ham og til at være kirke midt i en brudt verden. De første kristne gemte sig i frygt for verden omkring dem. Fordi det hele virkede lidt for overskueligt for dem. MEN så kom PINSEN og vendte op og ned på alting. Det var Helligånden, som de havde brug for. Mon ikke det samme er tilfældet i dag.

Min bøn er derfor: Gud styrk min tro, så jeg kan blive ved med at følge dig. For du vil give mig udholdenhed til at fortsætte min vandring, midt i omstændigheder, som virker håbløse. Du vil give mig styrken til at rejse mig, når jeg er faldet eller til at fortsætte, når jeg er på randen af konkurs. Giv mig håb til at bevare min overbevisning, når alt andet omkring mig siger, at jeg skal give op og give efter. Hold dine øjne på Gud, ikke på dit problem. Bed Helligånden om styrke, vejledning og vær så stille, så du kan høre den.

Moses fortsatte med at gøre det, som Gud havde vist ham.

At gå i tro starter med at tilbringe tid alene med Gud, læse hans ord, og så bede, lytte og handle på det. Sådan var det på Moses’ tid, sådan er det stadig.

REFLEKSION

  • Hvilke valg udfordrer din tro?
  • Hvornår har du sidst hørt fra Gud?
  • Hvilke nye vaner kan hjælpe dig med at gå i tro?

BØN

Kære Gud, hjælp mig til at stole på dig og til at tro på, at du har de bedste tanker for mig og for min fremtid. Så jeg beder om, at du vil give mig klar vejledning i mit liv og hjælpe mig til at være stille, så jeg midt i larmen kan høre din stemme og gå i den tro som du giver mig. Amen.

 

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12. Vi glæder os til at se dig.

TEMA: Hvad er der i dine hænder?

Kærlig hilsen
Michael Jensen

 

Torsdag d. 23. juni er vi inviteret til Sankt Hansaften på Klostergården. Bygaden 53, Høje Taastrup. Åbent fra kl. 17:00 – HUSK at medbringe egen mad og drikkevarer.

Se hele sommerens program her: Sommer i City Kirken