Slip fortiden

1 Pet. 1 v3: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Peter fornægtede Jesus tre gange i løbet af en aften. AV – Jeg tror, at de fleste mennesker ville gå rundt med en sort sky over hovedet i meget lang tid. Men Peter spildte ikke tid på at lide i fordømmelse og fortvivlelse. Han overøste ikke sig selv i skyld eller skam og han levede ikke med fortrydelse som en hindring. I stedet kastede Peter sit gamle liv med alle hans fejl på Guds barmhjertighed. Hans liv blev derefter fyldt med håb på grund af Gud. En af de vigtigste ting du kan gøre, når du oplever et nederlag eller en fiasko, hvor du bliver skuffet over dig selv, er at kaste dig på Guds barmhjertighed. Vi ved, at Peter gjorde dette – fordi han skrev to bøger i Bibelen om det. Første og andet Peters brev. Forestil dig, at du bærer rundt på en kæmpe kampesten. Alt hvad du kan gøre, er at slippe den. Du tager simpelthen al din skyldfølelse og så kaster du dig på hans nåde. Men hvordan gør man det helt præcist? Du kan bede noget i denne retning: Gud, jeg fejlede virkelig. MEN du er nådig og tilgivende, så jeg kaster mig på din barmhjertighed. Jeg har brug for en frisk start. Jeg ved, at jeg ikke fortjener det, men jeg beder dig om tilgivelse og hjælp til at ændre min adfærd.

Dette er modgiften til en anklagende tankegang, som siger: “Du er ikke god nok. Hvem tror du er? Hvorfor tror du, at Gud nogensinde kunne bruge dig? Hvorfor tror du, at Gud ville besvare dine bønner efter alle de ting, du har gjort?” Der er en grund til, at Satan betyder modstander. Men husk disse tre ting: Lær af Peter, når du vil blive fristet. Jesus har allerede bedt for dig og tilgivet dig. Brug din erfaring til at hjælpe andre mennesker.

Vi vil blive fristet og fejle, men Jesus vil altid være der for os. Gud er stor nok til at vende smerten til hans ære og til velsignelse for mennesker i samme situation. Så gør som Peter:
1 Pet. 5 v7: Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.

REFLEKSION

  • Hvilke løgne fortæller Satan dig i dag, for at forhindre dig i at fokusere på Guds barmhjertighed?
  • Hvordan kan du minde dig selv om Guds barmhjertighed?
  • Når Gud har tilgivet dig, kan du så også tilgive dig?

BØN

Kære Jesus, jeg beder denne bøn, fordi jeg ved, at jeg har gjort ting, som jeg har svært ved at slippe. Derfor beder jeg dig om, at jeg må lære at stole på, at du vil tilgive mig, så jeg kan acceptere din kærlighed og nåde til mig. Hjælp mig med at tro på din sandhed, til at elske dig og vise andre, hvor stor din kærlighed og nåde er. I Jesu navn, amen.

Må Gud rigt velsigne dig, og velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 11:00.
Kulturcentret i Taastrup, Poppel Allé nr. 12.

Kærlig hilsen
Michael Jensen

PS. HUSK:

  • Årsmøde i City Kirken onsdag d. 6. april kl. 19.00 i Huset, Ahornvej 3, Taastrup.
  • Torsdag d. 14. april kl. 12:00: Agape-måltid i Huset, Ahornvej 3, Taastrup.
  • Lørdag d. 23. april kl. 15:30: Mini-konference sammen med Familiekirken og David Hudson.