Hold fast i det, som holder fast i dig!

Du vil stå over for mange faldgruber i livets maraton. Ting, der let kan få én til at tage fejl. Men uanset hvad du går igennem, kan du stole på Guds opretholdende nåde.

1 Pet. 5 v12
Med bistand fra Silvanus, som jeg regner for en pålidelig broder, har jeg nu i korthed skrevet for at opmuntre jer og bevidne, at dette er Guds sande nåde; den skal I holde fast ved.

Gud vil altid give dig et alternativ, han vil give dig en måde at ændre din tilgang. Dette kan betyde, at du skifter tv-kanal. Det kan betyde, at du løber ud af døren. Det kan betyde, at du ændrer den måde, du udtrykker dig på.
Guds opretholdende nåde hjælper os med at blive stående, selv når vi er trætte. Nogle gange er man bare træt! Livet er ofte udmattende, det kræver en masse energi, især når du prøver at gøre det rigtige i stedet for at gøre det lette. Det er her, at vi har brug for Guds opretholdende nåde, som giver dig styrken til at fortsætte. Nogle ting i livet er ikke planlagte, det kan være ubarmhjertige og ufortjente ting, som er vanskelige at overskue. Når du står i disse situationer, så husk på, hvad Gud lover dig: Es. 41 v10 Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast.

Husk, at du aldrig er alene i livet og aldrig uden håb. Uanset om du er fristet, træt eller urolig, så kan du stole på, at Guds opretholdende nåde vil opretholde dig. Så før du reagerer næste gang, så STOP op og tag Gud med på råd, overgiv det, du står med eller overfor, til Herren. Bibelens råd er, at vi igennem hele livet lærer, at vi kan gøre sådan her: Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker. Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind; han lader din ret bryde frem som lyset og din retfærdighed som den klare dag. Vær stille over for Herren, vent på ham. Salme 37 v4 – 7

Refleksion
Hvordan har Guds opretholdende nåde ført dig gennem en vanskelig tid?
Hvad er en praktisk måde, hvorpå du kan udvide Guds nåde til andre?
Hvad tror du, det betyder at vente på Herren, i din situation i dag?

Bøn
Tak Gud, at du altid holder fast i mig, jeg beder om, at jeg må vokse i den erkendelse, at jeg kan stole på dig i alle situationer, og at du virkelig vil gribe ind på din måde. Jeg beder derfor om hjælp til at holde fast ved din nåde over mit liv. Tak, at du så vil du vil lade min ret bryde frem i lyset, når jeg venter på dig. Amen

Vi ses til Zoom-gudstjeneste på søndag kl. 11:00, kom gerne lidt før. Her vil vi også fejre nadver sammen, så husk lidt brød og vin.

Du kan få at vide, hvordan du kan komme med, ved at ringe til Arne på 2093 7410 eller ved at skrive til os på https://www.citykirken.dk/kontakt/kontaktformular

Kærlig hilsen
Michael Jensen