Påskesøndag gudstjeneste

Velkommen til påskens “Gør-det-selv” gudstjeneste i City Kirken! Også denne søndag kan du finde elementer til en gudstjeneste, som du kan holde hjemme — alene eller sammen med familien.

Han er opstanden!

Ja, Han er sandelig opstanden!

Sådan har det lydt i kirken hver påskedag igennem 2000 år.

I år lyder det måske ikke sådan i alle kirkebygninger i Danmark, fordi de er lukkede, men det samme råb og den samme hilsen kan stadig lyde blandt Guds folk over hele jorden, også selvom vi ikke fysisk er samlet.


Se gudstjenesten som én playliste

Du kan se alle elementer enkeltvis længere nedenfor, men hvis du klikker på playlisten her umiddelbart nedenfor spilles alle videoer i rækkefølge (hvis du har aktiveret autoplay). Bemærk dog at tekstlæsning nedenfor kun er her på siden.


Følg de enkelte elementer ét ad gangen

Indledning

Lad os glæde os over Guds sejr over døden denne dag, over opstandelseskraften og det evige liv, og lad os gøre det ved at lytte til og synge med på “Hil dig, Frelser og forsoner” (her i Skywalks tolkning):

Læsning (Joh 20:1-10)

Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham, som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. Da gik også den anden discipel derind, han, som var kommet først til graven, og han så og troede. Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde. Disciplene gik så hjem igen.

Lovsang

Allan har udvalgt en række lovsange til dagen. Lyt og syng med på videoen herunder:

Tale og bøn

Lyt til Per Eivinds tale og vær med i bønnen.

Afslutning

Syng med på denne bekendelse:

Lyt til og tag imod disse ord om fred til slut: