Fredagsmail den 3/5-2019

Denne uge har vi fejret Marlene Torm Gertsen som har sprunget ud som forfatter. Vi var mange der var til reception i Byens bogcafe/ Byens forlag i tirsdags hvor der var udgivelse af bogen: “Hvad skal der stå på din gravsten?” En af bidragsyderne til bogen, Jesper Skibby ses her på billedet sammen med Marlene.

Søndag den 5. maj kl. 11: Gudstjeneste kl. 11. Allan Lund-Hansen taler.
Efter Gudstjenesten er der fælles frokost på Ahornvej 3, hvor enhver tager egen mad med + lidt ekstra. Ingen kirkekaffe den dag.

Vi minder om arbejdsdagen i Huset den 11. maj.
Program: Morgenmad kl. 08 og derefter går vi i gang med at luge ukrudt, tømme og rydde i kælder, gøre rent i køkkenskabe/ovn, evt. reparere hegn ved parkering/male.
Kan du stille med trailer så giv besked til Ellinor eller Per Eivind.

Søndag den 12. maj kommer Tove Kirkeby Poulsen og taler til gudstjenesten kl. 11.
Tove underviser på University of Nations, og er ansvarlig for Youth With A Mission, Nord Europa.

“Gud har magt til at lade sin nåde strømme ud over jer, så I altid har noget at gøre godt med, uden at I selv kommer til at mangle”. 2.Kor.brev kap. 9 v. 8.
Lad os leve et liv hvor vi velsigner og gør godt på alle måder.

Med hilsen
Ellinor og Per Eivind Stig