Pakistansk besøg i City Kirken

Oprettet lør 20 okt 2012 af Claus Mester-Christensen i Nyheder
Kommentarer slået fra

Når City Kirken inviterer til gudstjeneste Søndag 28. oktober er det med et spændende besøg fra Pakistan.

Latif Masih kommer fra Pakistan, hvor han er præst i Spring Branch Church Ministres. Han har en Master in Education og er præsteuddannet i Pakistan og Danmark.

Ved de senere års store oversvømmelser har han været ansvarlig for nødhjælpsarbejde. Et arbejde som bl.a. er støttet af City Kirken. Nu arbejder de med over 100 ultra-fattige familer som har mistet deres bolig.

Ved gudstjenesten 28. oktober underviser Latif Masih og der er mulighed for samtale og spørgsmål bagefter. Der vil blive optaget en kollekt til nødhjælpsarbejdet.

Samtidig med gudstjenesten er der Børnekirke (3-10 år) og M.O.G. (11-14 år).

Der er gratis adgang og alle er velkommen.

 

Søndag 28. oktober kl. 11.00

Taastrup Kulturcenter

Poppel Allé 12, 2630 Taastrup


Ken Needham i City Kirken

Oprettet fre 12 okt 2012 af Claus Mester-Christensen i Nyheder
Se 1 kommentar

Søndag 4. november 2012 underviser Ken Needham i City Kirken.

Det er kl. 11.00 og 13.30 i Taastrup Medborgerhus – Taastrup Hovedgade 71 – 2630 Taastrup

Ved Gudstjenesten kl. 11.00 er der samtidig Børnekirke (3-10 år) og M.O.G. (11-14 år).

Ken Needham er en dygtig bibelunderviser og har i mange år rejst rundt i hele verden med god undervisning og fængende fortællinger. Snyd ikke dig selv for en skøn søndag i City Kirken!


Jesus tilbage til mellemøsten

Oprettet tors 30 aug 2012 af Claus Mester-Christensen i Nyheder
Se 1 kommentar

Gudstjeneste og undervisning med Poul Kirk

Søndag 2. september kl. 11.00 og 13.30

Israels udvælgelse skal, som hele det gamle testamente, tolkes i lyset af Kristus i det nye testamente. Gud har ikke fortrudt udvælgelsen af Israel som Guds folk, selv om vi lever i menighedens tidsalder. Der kommer en ny tid, hvor Messias genopretter alt og fuldender alle profetierne om Israel folkeslagene i Mellemøsten. Indtil da, glædes vi over jødernes tilbagevenden til Israel og evangeliets sejrsgang med frelse og forsoning til både israelere og palæstinenserne.

Poul Kirk er redaktør af magsinet Domino og præst i Bykirken Odense. Han har i mange år beskæftiget sig med mellemøsten, hvor han også har været bosat i 2 år.

Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup

Børnekirke (3-10 år) – M.O.G. (11-14 år) samtidig – Simultantolkning da/eng

Tag madpakke med eller bestil en sandwich til pausen.

 

Alle er velkommen – fri entré


Brunch/undervisning for mænd

Oprettet ons 29 feb 2012 af Per Bækgaard i Nyheder
Kommentarer slået fra

Lørdag den 17. marts kl. 10-12 er alle mænd mellem 18 og 98 inviteret til ”mandebrunch” på Ahornvej 3 i Tåstrup.

Idéen med mandebrunch er at vi mødes til en gang solid morgenmad, og når kalorierne er skyllet ned med den første kop kaffe, vil Ken Needham (billedet) til at tale over emnet ”Real Men Encounter Jesus” (rigtige mænd møder Jesus).

Ken er fra Nordirland og har i mange år arbejdet med mission og undervisning på bibelskoler og i kirker ud over det meste af verden, så der er en erfaren underviser, vi får lejlighed til at mødes med denne formiddag!

Bemærk: Der er tolkning til dansk.

Det koster 50 kr at deltage, som betales på dagen. Tilmeld dig via tilmeldningsformularen her.


Jeff Fountain prædiker i City Kirken

Oprettet ons 25 jan 2012 af Claus Mester-Christensen i Nyheder
Kommentarer slået fra

Søndag 29. januar kl. 11.00

Jeff Fountain er formand for Hope for Europe  og stifter af the Schumann Centre for European Studies (affiliated med University of the Nations). Han kommer oprindeligt fra New Zealand, men har boet i mere end 35 år i Europa og har hollandsk pas. Jeff og hans kone Romkje bor i Heerde i Holland. De har tre voksne sønner, en pleje-datter og et barnebarn. Jeff skriver et ugentlig nyhedsmail “weekly words” og redigerer magasinet “HOPE”. Han er forfatter til flere bøger, her i blandt “Living as people of hope” og “Deeply Rooted”.

Vi kan se frem til en spændende formiddag med Kristus-fokuseret forkyndelse fra en engageret forkynder. Velkommen til en gudstjeneste som også byder på god lovsang, forbøn og et fantastisk fællesskab.

Samtidig med gudstjenesten er der børnekirke (3-10 år) og M.O.G. (11-14 år).

Alle er velkomne!

Søndag 29. januar 2012 kl. 11.00

Taastrup Kulturcenter

Poppel Allé 12

2630 Taastrup

 


Lovsangsseminar med Martin og Alie Roland

Oprettet tirs 1 nov 2011 af Per Bækgaard i Nyheder
Kommentarer slået fra

Lovsangslederparret Alie og Martin Roland fra Kristiansand i Norge besøger City Kirken d. 19. og 20. november for at undervise og inspirere til at tage nye skridt i lovsangstjenesten og i livet med Gud.

Alie, der oprindeligt kommer fra Australien, har sammen med Martin ledt lovsang gennem 16 år i forskellige menigheder. De er kendte for gennem deres tjeneste at formidle en dyb og ægte kærlighed til Gud og mennesker.

Deres ønske og vision er at se Gud få den ære og kærlighed han fortjener, og samtidig se at mennesker blive berørte og forvandlede af Guds nærvær.

Lørdag eftermiddag holdes et seminar for (primært) personer i lovsangstjeneste. Det er nødvendigt at melde sig til for at kunne deltage til dette seminar. Se mail adressen længere nede i teksten.

Lørdag aften er der åben lovsangsfest for alle kl. 19.00, og søndag formiddag medvirker parret til gudstjenesten. Alle er velkomne til disse to anledninger; forhåndstilmelding er ikke nødvendig for at deltage i lovsangsfesten eller gudstjenesten.

Det er muligt at download’e et program for besøget her. Men husk at melde dig til seminaret på forhånd, hvis du er interesseret i at være med her!

Klik her for at sende en mail til seminar@citykirken.dk


David Hudson i City Kirken 3. juli 2011

Oprettet søn 26 jun 2011 af Claus Mester-Christensen i Nyheder
Kommentarer slået fra

Den første søndag i Juli får City Kirken igen besøg af David “Buck” Hudson. David er fra USA, men bor i Sverige. Han er kendt for sin profettjeneste og har besøgt City Kirken flere gange.

Søndag 3. juli 11.00

Ahornvej 3

2630 Taastrup

 

Velkommen!


Gudstjeneste med Rob Hotchkin

Oprettet lør 11 jun 2011 af Claus Mester-Christensen i Nyheder
Kommentarer slået fra

Rob Hotckin i City KirkenRob Hotchkin prædiker ved gudstjenesten søndag 19. juni

Han har en smittende kærlighed til Jesus og er kendt for at tjene med profeti  tro, åbenbaring, helbredelser og mirkaler.

Torsdag 16. juni kl. 19.30 Profetisk aften

Fredag 17. juni kl. 19.30 Teen- og ungdomsaften – Ahornvej 3, 2630 Taastrup

 

Søndag 19. juni kl. 11.00 Gudstjeneste – Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup

Alle er velkomne – fri entré
Se mere her: http://www.xpmedia.com/channel/rhotchkin


Hudløs formiddag med Jørn Hyldgaard

Oprettet søn 20 mar 2011 af Claus Mester-Christensen i Nyheder
Kommentarer slået fra
Jørn Hyldgaard i City Kirken 3. april 2011

Jørn Hyldgaard i City Kirken 3. april 2011

Jørn Hyldgaard var igennem 30 år en landskendt vækkelsesprædikant og præst med mange ugentlige møder og foredrag, hvor mange mennesker tog imod Jesus og blev hjulpet.

Der var glød og fart på og en oplevelse af Guds ledelse og velsignelse over tjenesten. Men så skete det. Nogle faresignaler blev overset, og glideturen ned i depression begyndte. Og det gik hurtigt. Meget hurtigt. I løbet af kort tid måtte Britta se sin mand ude af stand til at komme ud af sengen, passe et arbejde… være til.

Der var ikke mange lyspunkter i de efterfølgende 6 års kroniske depression. Selv beskriver Jørn det som en lang mørk tunnel UDEN lys for enden.

I marts 2010 skete der imidlertid noget. Livslysten og glæden brød igennem 6 års mørke. Pludseligt og uventet…

Søndag 3. april 2011 kl. 11.00
Taastrup Kulturcenter
Poppel Allé 12
2630 Taastrup

Alle er velkommen – Fri entré


Gadepræst besøger City Kirken

Oprettet søn 19 dec 2010 af Claus Mester-Christensen i Nyheder
Se 1 kommentar

Johannes Fuchs gæster City Kirken

Johannes Fuchs er til daglig gadepræst på Vesterbro med omdrejningspunkt omkring værestedet Klippen.
Han er kendt for at tale i et sprog som kan forstås både på gaden og i kirken. På Vesterbro er han kendt for sit utrættelige arbejde for gadens folk og for mange er samlingerne i Klippen ugens højdepunkt.

Velkommen Søndag 9. februar kl. 11.00

Taastrup Kulturcenter

Poppel Alle 12, 2630 Taastrup

NB:

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe og en let anretning i huset på Ahornvej 3 i anledning af Debbie Svarres fødselsdag.





Kalender

   oktober  2014 »
mtiotofls
 12345
6789101112
13141516171819
2021
  • Bøn og morgenmad
    Start: 21. oktober 2014 - 06:45
    Slut: 21. oktober 2014 - 07:45
    Sted: Ahornvej 3, 2630 Taastrup
    Beskrivelse: Bøn 6.45 - 7.15
    Morgenmad 7.15-
22232425
  • CKCK Race & Praise
    Start: 25. oktober 2014 - 10:30
    Slut: 25. oktober 2014 - 11:30
    Sted: Sengeløsevej/Snubbekorsvej
26
  • Gudstjeneste (Latif Masih), Børnekirke (3-10 år) - M.O.G. (11-14 år)
    Start: 26. oktober 2014 - 11:00
    Slut: 26. oktober 2014 - 13:00
    Sted: Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup
  • Bibelskole (Johannesevangeliet)
    Start: 26. oktober 2014 - 10:00
    Slut: 26. oktober 2014 - 10:45
    Sted: Taastrup Kulturcenter, Pejsestuen
27
  • Healing Rooms
    Start: 27. oktober 2014 - 19:30
    Slut: 27. oktober 2014 - 21:00
    Sted: Ahornvej 3, 2630 Taastrup
28
  • Bøn og morgenmad
    Start: 28. oktober 2014 - 06:45
    Slut: 28. oktober 2014 - 07:45
    Sted: Ahornvej 3, 2630 Taastrup
    Beskrivelse: Bøn 6.45 - 7.15
    Morgenmad 7.15-
293031 

Aktuelle kurser


Fra blog’en…


RSS Domino Online


Find os på Facebook

Tryk på knappen herunder for at dele et link til denne side med dine venner. Du kan også følge City Kirken på Facebook.

Delt om City Kirken


Nøgleord


Søg


Admin


Kategorier


Forfattere


Månedligt arkiv