Europæiske Studier

Oprettet ons 30 nov 2011 af Per Bækgaard i Forside, Kursus, Nyheder
Se [3] kommentarer

Én lørdag hvér måned første halvår 2012 i Taastrup

Har du nogensinde spekuleret over nogle af følgende spørgsmål:

  • Hvordan er vores vestlige samfund dannet?
  • Hvad baserer vores normer og værdier sig på?
  • Hvorfor har vi egentlig syv dage om ugen?
  • Hvad har givet Europa sin identitet?
  • Hvad skal vi basere begrebet menneskerettigheder på?
  • Hvad inspirerede til dannelsen af mange af de centrale institutioner og måder at arbejde på i vores kultur, herunder Hospitaler, Universiteter, Fagforeninger, Politiske partier, Kvinders frigørelse, Afskaffelse af slaveri, Røde Kors, Amnesty International og Anonyme Alkoholikere
  • Hvordan bør vi reagere på nutidens udfordringer fra sekularisering, Islam og ny spiritualitet?
  • Hvordan kan vi igen få en vision, en tro og et håb for fremtidens Europa?

Hvis du har — eller hvis du blot synes det lyder interessant — så er denne lørdagsskole noget for dig!

Jeff Fountain besøger Danmark 6 lørdage i løbet af foråret:

Indhold og form

Formålet med denne lørdagsskole er at tilbyde alle interesserede — uanset om man er studerende, i arbejde, arbejdsløs eller pensionist — undervisning om:

  • at forstå, hvordan Bibelens budskab formede det Europæiske fundament
  • at søge bibelske svar på de store udfordringer vi møder i Europa i dag, herunder sekularisering, islam og den ny spiritualitet og i det hele taget det grundlæggende spørgsmål om EU
  • at forstå og undersøge vores ansvar og rolle som forkyndere af håb i udformningen af ​​Europas fremtid

Kurset er delt op i 3 dele, som hver tager 2 lørdage:

  • Gårsdagens Europa: At genfinde historien
  • Dagens Europa: At give svar til samtiden
  • Morgendagens Europa: At forme fremtiden

Undervisningen udbydes normalt som sommer- eller aftenskole i Holland eller som et online curriculum. Det er derfor en helt unik mulighed vi har fået mulighed for at tilbyde her i Danmark.

Der vil være læseopgaver mellem de enkelte lektioner (primært på engelsk), men derudover forudsættes ingen særlige faglige kvalifikationer.

Selve undervisningen vil foregå på engelsk, med mulighed for simultantolkning.

Underviser

Underviser på lørdagsskolen er Jeff Fountain, der er leder af Schuman Centret for Europæiske Studier og formand for Hope for Europe.

Jeff kommer oprindeligt fra New Zealand, men bor i dag i Holland sammen med sin kone, Romkje. Han har skrevet adskillige bøger (f.eks. Living as People of Hope og Deeply Rooted) og er redaktør af HOPE magazine. Jeff er tidligere Europæisk leder af UMO (YWAM), og er iøvrigt en kendt debatør og samfundsbetragter.

Jeff har besøgt City Kirken en enkelt gang i løbet af efteråret 2011.

Du kan se hvad Jeff selv siger om kurset ved at se videoklippet øverst. Bemærk: Hvis du ikke kan se underteksterne, så klik på “cc” ikonet i nederste højre side af videoklippet og vælg “Danish”.

Andre praktiske oplysninger

Lørdagsskolen løber over 6 lørdage i 2012:

  • 28. januar
  • 25. februar
  • 24. marts
  • 28. april
  • 19. maj
  • 16.juni.

Der foregår i City Kirkens hus på Ahornvej 3, 2630 Taastrup.

Alle lektioner starter kl. 10.00 og slutter kl. 15.15.

Arrangør er The Schuman Centre for European Studies og City Kirken.

Tilmelding

Det er nødvendigt at melde sig til på forhånd.

Det sker ved at klikke på følgende link (husk at vælge “European Studies forår 2012″). Udfyld alle relevante oplysninger og tryk på “Send”. Du vil modtage en bekræftelse når vi har registreret din tilmelding.

Det koster 950,- kr. at deltage i kurset, hvis du melder dig til senest 10/1. Herefter koster det 1150,- kr. Når du har meldt dig til opkræves 200,- kr. Resten af deltagerafgiften betales ved kursusstart.

Bemærk: Hvis du er studerende eller pensionist er prisen dog kun 750,- kr ved tilmelding senest 10/1.

Detaljeret program

Gårsdagens Europa: At genfinde historien

28. januar

Apostlene og historiefortællerne: Hvordan historien om Jesus spredtes over hele Europa og formede de vestlige samfund i det første årtusinde.

Munke og lærde: Hvordan en Ægyptisk ørken-bevægelse bragte lærdom til de europæiske folk, og agiterede for en reform.

25. februar

Reformatorerne og fornyerne: Reformen — men ikke som alle ønskede det. Reformations og vækkelses velsignelser — og mangler.

Drømmerne og de visionære: De drømme og visioner, som har formet vores moderne tidsalder — på godt og ondt.

Dagens Europa: At give svar til samtiden

24. marts

Et sekulært kontinent: Om hvordan sekularisering blev til en Europæisk tro, og om andre ting som undergraver det at tro.

Eurabia: Er det en ægte »trussel« for Europa som vi møder i form af en stigende islamisk tilstedeværelse?

 28. april

En hedensk vækkelse? Er den stigende interesse for alternative spiritualitet en trussel eller en mulighed?

Tegn på håb? De “dårlige” nyheder er ikke den eneste nyhed. Gud er på arbejde i mange områder og på nye måder

Morgendagens Europa: At forme fremtiden

19 maj

At genfinde tro, håb og visioner – 10 imperativer: En historie om fremtiden; at genfinde tro, håb og visioner for morgendagens Europa

EU-historie – en glemt vision: Kan en bibelsk vision, der inspirerede Europas opsving efter krigen, inspirere os igen i fremtidens Europa?

16. juni

R-faktor – vejen frem for Europa? Hvordan de store bud om at elske Gud og næsten kan tilbyde en praktisk ramme for social reform

Netværk for transformation: Hvordan kan vi frigøre drømme og nye visioner for hver sfære af samfundet, og stimulere til netværksaktiviteter lokalt, nationalt og på tværs af Europa?

Undervisningsmateriale

Slides og noget af det materiale som benyttes ved kurset kan findes ved at følge dette link til Schuman Centres hjemmeside. Bemærk at materialet lægges op i takt med at kurset afholdes.

  1. 17. januar 2012 kl. 03:18 skrev David Thygesen

    Jeg vil gerne tilmelde mig lørdagsskolen “Europæiske Studier”.
    Kan ikke på nogen måde finde “Send-knappen”, håber nogen får denne mail alligevel…

  2. 17. januar 2012 kl. 03:22 skrev David Thygesen

    Jubii, så fandt jeg endelig linket… ;-)

  3. [...] kan læse mere om Ægteskabskurset eller om Europæiske Studier her på nettet. Bemærk at du også kan finde deltagermateriale ved at følge linket til Jeffs [...]

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*





Kalender

   februar  2012 »
mtiotofls
 12345
6789101112
13141516171819
2021
  • Bøn
    Start: 21. februar 2012 - 06:45
    Slut: 21. februar 2012 - 07:15
    Sted: Ahornvej 3, 2630 Taastrup
    Beskrivelse: 6.45 - 7.15 med efterfølgende morgen mad
  • Morgenmad
    Start: 21. februar 2012 - 07:15
    Slut: 21. februar 2012 - 07:45
    Sted: Ahornvej 3, 2630 Taastrup
    Beskrivelse: Kaffe og en bid brød.
222324
  • +20
    Start: 24. februar 2012 - 18:30
    Slut: 24. februar 2012 - 20:30
    Sted: Ahornvej 3, 2630, Taastrup
    Beskrivelse: Netværksgruppe for unge i alderen 20-år+
25
26
  • Gudstjeneste (Claus Mester-Christensen), Børnekirke (3-10 år)
    Start: 26. februar 2012 - 11:00
    Slut: 26. februar 2012 - 13:00
    Sted: Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup
  • M.O.G.
    Start: 26. februar 2012 - 11:00
    Slut: 26. februar 2012 - 12:30
    Sted: Poppel Allé 12, 2630, Taastrup.
    Beskrivelse: Gruppen for de 10-14-årige, denne gruppe går til eget lokale når prædiken starter.
  • 20-
    Start: 26. februar 2012 - 14:00
    Slut: 26. februar 2012 - 16:00
    Sted: Ahornvej 3, 2630, Taastrup
2728
  • Bøn
    Start: 28. februar 2012 - 06:45
    Slut: 28. februar 2012 - 07:15
    Sted: Ahornvej 3, 2630 Taastrup
    Beskrivelse: 6.45 - 7.15 med efterfølgende morgen mad
  • Morgenmad
    Start: 28. februar 2012 - 07:15
    Slut: 28. februar 2012 - 07:45
    Sted: Ahornvej 3, 2630 Taastrup
    Beskrivelse: Kaffe og en bid brød.
  • Café for voldsramte kvinder
    Start: 28. februar 2012 - 16:00
    Slut: 28. februar 2012 - 20:00
    Sted: Ahornvej 3, 2630 Taastrup
    Beskrivelse: Café for voldsramte kvinder. I samarbejde med voldsramtekvinder.dk
29 

Aktuelle kurser


Fra blog’en…


RSS Domino Online


Find os på Facebook

Tryk på knappen herunder for at dele et link til denne side med dine venner. Du kan også følge City Kirken på Facebook.

Delt om City Kirken


Nøgleord


Søg


Admin


Kategorier


Forfattere


Månedligt arkiv