Jørn Hyldgaard – 30. august 2015

Jørn er født og opvokset i Nordjylland. Ungdomsproblemer og angstneurose prægede hans ungdom. I 1980 ankom han til rehabiliteringscenteret Betesda i Midtjylland, for behandling. Her blev han en personlig kristen og blev fri fra misbrug og mirakuløs helbredt fra angsten.IMG_9050

Jørn er gift med Brittaog sammen har de børnene Rebekka, Jeff og Philip. Han startede tidligt med at rejse rundt som taler og foredragsholder. Og det har præget hans liv i alle årene. Både i Danmark og rundt i verden.  Han har også været præst i to frikirker.

Jørn har en stærk profetisk gave, som igennem årene har opmuntret og vejledt mange mennesker. Han har set mange blive helbredt ved bøn, for både sindslidelser og fysisk sygdom. Hans budskab er enkelt og præget af humor og livsglæde. Selvom han også har mærket hvor hårdt livet kan være, både gennem sygdom, modgang og vanskelige udfordringer.

I 2004 blev Jørn ramt af en psykisk lidelsen, som i 6 lange år var præget af mørke, opgivelse og lidelse. I 2010 oplevede han bedring ved hjælp af psykiatrisk behandling, medicin og som han selv udtrykker det; ved Guds hjælp, da troen føltes mindst.

September 2010 startede han igen med at rejse rundt i landet som taler og foredragsholder. Nu med udgangspunkt i Åbenkirke i Herning. Humoren er der stadig, samtidig med at man mærker den dybde og ærlighed, der præger mennesker der har oplevet livets skyggeside.

Velkommen Søndag 30. august kl. 11.00

Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup

 Facebook begivenhed